PPR er til for dem, der har særlige behov

Skoleforeningens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning har det hold, der skal til for at tage sig af dem, der har brug for en hjælpende hånd.

Fladkhans Jessen 2

SYDSLESVIG. Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, til dagligt kaldet PPR, er den afdeling i Skoleforeningen, som arbejder med de elever i skolerne, børnehavebørn og børn i vuggestuerne, som har nogle specielle behov.

- Det er alt fra begavelsesproblemer og adfærdsvanskeligheder til synsproblemer, problemer med hørelse eller bevægelse, siger Hans Jessen, som er ledende skolepsykolog og afdelingsleder i PPR. I alt har afdelingen 15 medarbejdere: Psykologer, pædagogiske konsulenter, skolesocialarbejdere, lærere og sekretærer.

På skoleområdet arbejder afdelingens medarbejdere med omkring 250 nye indstillinger i forhold til indlæringsvanskeligheder om året. Det er enten skolen eller forældrene, som har ønsket en elev eller et børnehavebarn undersøgt af PPR.

- Indtil nu har vi ikke haft tilfælde i vuggestuer, men det regner jeg med kommer, siger Hans Jessen.

Indlæringsproblemer

I næsten to tredjedele af indstillingerne er der tale om indlæringsvanskeligheder i dansk, tysk og matematik. 20 procent er elever med adfærdsproblemer og resten er en kombination af adfærdsproblemer og indlæringsvanskeligheder.

- Proceduren er den, at problemet erkendes i skolen eller i hjemmet. Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun er skolen, som kan indstille en elev. Hvis det sker, at forældre og skole er uenige om en elevs situation, kan hjemmet selvfølgelig henvende sig direkte til os. Selv eleven kan indstille sig selv til PPR. Det sker måske en gang om året blandt de ældre elever på gymnasierne, siger Hans Jessen.

Efter at der er sket en indstilling, iværksættes der en skolepsykologisk vurdering. Der udarbejdes en handleplan og besluttes, hvilken form for specialundervisning eller anden form for støtte eleven har brug for.

- Det afhænger selvfølgelig af elevens individuelle problemer, hvilken form for støtte der gives. I 2011 var der for eksempel omkring 400 elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. De får så specialundervisning i et eller flere af fagene dansk, tysk og/eller matematik. Hovedparten af de elever, der modtager specialundervisning går i 2., 3. og 4. klasse, idet disse klassetrin prioriteres højest, når specialundervisningstimerne bliver fordelt. Så er der gruppen med elever, der har generelle indlæringsvanskeligheder. I skoleåret 2011-2012 omfattede undervisningen af elever med generelle indlæingsvanskeligheder 271 elever fordelt på 7 hjælpeskoler. 12 elever blev undervist inden for grund- og fællesskolens rammer, men med status af integrerede hjælpeskoleelever, siger Hans Jessen.

PPR foretager også hvert år mere end 400 kontrolundersøgelser hos elever, som før har haft vanskeligheder. Sammen med omkring 100 indstillinger på børnehaveområdet er der altså tale om lidt under 800 elever, der får en skolepsykologisk vurdering hvert år.

Færre indstillinger

- Antallet af indstillingerne har været nedadgående. Nedgangen er sket på både skole- og børnehaveområdet og skyldes flere forhold. Elever med lettere indlæringsvanskeligheder kan modtage en supplerende undervisning i maksimalt tre måneder uden indstilling til skolepsykolog. Desuden rådgiver og vejleder psykologer og konsulenter pædagoger og lærere på et så tidligt tidspunkt i et sagsforløb, at en indstilling til en skolepsykologisk vurdering kan undgås. Et tredje forhold er indførelsen af SMTTE- modellen, der indebærer, at institutionen ved elever med adfærdsproblemer, inden indstilling til PPR, skal gennemføre en SMTTE-model. Det vil i nogle tilfælde betyde, at adfærdsproblemerne løses uden PPRs medvirken. Vi flytter fokus fra testning til rådgivning, og arbejdsindsatsen og den anvendte arbejdstid flyttes dermed fra testning til konsultation. Ofte holdes der rådgivningsmøder med klasselærerrådet i 1. klasse, hvor alle elever drøftes, og her kan psykologen pege på andre muligheder end fx en indstilling til en skolepsykologisk vurdering, siger Hans Jessen.

Vurderingen af et indstillet barn vil normalt ske indenfor tre måneder. Mellem jul og påske er der dog længere ventetid, da de ansatte i afdelingen er i gang med deres årlige testning af de elever, der går i hjælpeskole. Alligevel kommer vurderingen meget hurtigt, sammenligner man den med PPR i Danmark.

Men Skoleforeningens PPR vurderer og tester ikke kun eleverne. Der er masser af vejledning og rådgivning over telefon. Forældre eller lærere ringer hver dag.

- Det arbejde har vi ikke nogen statistikker på, men det skulle vi måske gøre, da det efterhånden fylder en del, siger Hans Jessen. Desuden kører PPRs medarbejdere ud til skolerne for at holde foredrag eller oplæg til forældremøder, de arrangerer kurser til skolernes lærere om for eksempel konflikthåndtering eller brug af it-hjælpemidler til elever med læse-stave-vanskeligheder. De er tovholdere i forhold til den tyske ungdomsforvaltning og indgår i et netværk med andre aktører på området, hvor de jævnligt holder møder, og ikke mindst udarbejdes der i PPR handleplaner for områder, der har betydning for hele Skoleforeningen.

- Det kan være omkring pjæk eller misbrug, hvor vi så giver skolerne de nødvendige handlingsmuligheder, siger Hans Jessen.

Det eneste, PPR ikke gør, er at gennemføre en terapi de unge.

- Vi vurderer hvert enkelt barn. Så rådgiver vi og finder hjælp udefra, hvis det er nødvendigt, siger Hans Jessen.

Som noget forholdsvis nyt har PPR fået tre skolesocialarbejdere med indsatsområde udenfor Flensborg. Skoleforeningens skolesocialarbejdere i Flensborg er ansat af byen.

Læseprøver

Det er især skolesocialarbejdernes opgave at styrke børn og unge med behov for særlig støtte inden for sociale, kognitive og personlige områder med henblik på at øge udviklingspotentialet, således at eleverne kan indgå positivt i et læringsmiljø, og at deres muligheder for uddannelse øges. Formålet er også at styrke de familiære potentialer, at virke som brobygning mellem hjem og skole og at fungere som konfliktløsende instans.

PPR har også foretaget gruppelæseprøver i dansk på alle elever på 2. til 5. klassetrin. Resultaterne herfra indgår blandt andet i den forebyggende indsats, som hvert år iværksættes over for elever, der har behov for særlig hjælp med henblik på læsning.

Et relativt nyt tiltag er træffetid på nogle af de større skoler. Det betyder, at en skolepsykolog har træffetid på et fast tidspunktpå en skole, fx en gang om måneden eller en gang hver 14. dag. Her kan alle - elever, lærere og forældre - få en samtale med en skolepsykolog. Behovet ser ud til at være til stede.

Daniel Dürkop