Hvad skal mindretallet bruge sine skoler til

- det uddannelsespolitiske perspektiv

Udo Jessen

ved styrelsesmedlem Udo Jessen

Skoleforeningen er en folkelig bevægelse, hvor foreningens medlemmer og folkevalgte repræsentanter står sammen om, at der kan drives daginstitutioner og skoler, så mindretallets børn kan vokse op med dansk sprog og kultur.

Retsligt grundlag, krav og struktur

For det danske mindretal er Dansk Skoleforening »den offentlige skole for det danske mindretal«. De danske skoler i Sydslesvig følger langt hen ad vejen den tyske skolestruktur og tager hensyn til indhold og niveau i de offentlige skolers læseplaner. Undervisningen i både dansk og tysk gennemføres på modersmålslignende niveau.

Skoleforeningens opgaver, betydning og udfordringer inden for mindretallet

Skoleforeningen skal uddanne

Skolesystemet har en klar uddannelsesmæssig og videnformidlende opgave. Det skal fagligt kvalificere eleverne, så de er godt rustet til det voksne liv, der venter dem enten i Sydslesvig, i Danmark eller et andet sted i den globaliserede verden. I forhold til denne opgave har Skoleforeningen et sikkert retsgrundlag, der er væsentligt i forhold til anerkendelsen af de afslutninger, der kan opnås i skolesystemet.

Skoleforeningen skal formidle sprog og kultur

Skoleforeningens anden store kerneopgave er formidlingen af dansk sprog og kultur. Den sprogpædagogiske opgave, som institutionerne løser, er enormt stor og vigtig for Skoleforeningen og for hele mindretallet. Skoleforeningen er en del af det danske mindretal Skoleforeningen er mere end udelukkende et skolesystem. Daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og Voksenundervisning tjener den danske befolkningsdel, og deri ligger en yderligere stor forpligtelse og opgave: nemlig at fremme bevidstheden om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig.

Betydning

For mindretallets vedkommende kan betydningen af et eget skolesystem slet ikke overvurderes. Ud fra denne forståelse kan man sige, at Skoleforeningen er mindretallets styrke og ressource! Hvis muligheden for at uddanne mindretallets børn og føre dem ind i dansk sprog og kultur ikke eksisterede, ville foreningslivet i mindretallet lige fra kirken, biblioteket, kulturforeningen, ungdomsforeningen og hen til landboforeningen komme i store vanskeligheder i løbet af en overskuelig tidsramme. Derfor kan man betragte Skoleforeningen som mindretallets livsnerve i forhold til det danske arbejde syd for grænsen. Hvis mindretallets forældre ikke havde mulighed for at sende deres børn i en dansk institution, så ville de være tvunget til at sende deres børn i den offentlige tyske skole. Mindretallet ville selvfølgelig anstrenge sig for at opretholde det sproglige niveau fx ved at tilbyde sprogkurser, sangaftener og andre former for sprog og kulturformidling. Men det ville være vanskeligt at fastholde det sproglige niveau.

Mindretal og flertal

 Et mindretal er kendetegnet ved, at det eksisterer i en flertalskultur. I vores region er der tale om det omgivne tyske samfund. Et tysk samfund, der i 2012 heldigvis ikke længere er ”fjenden”. Der er ikke længere store tykke mure i hovederne på mennesker, der adskiller danskere og tyskere. Hvis mindretallets børn skulle benytte flertalsbefolkningens skolesystem, ville mindretallets danske indfaldsvinkel til hverdagen gå tabt. Mindretallet ville blive indlemmet i flertalsbefolkningen. I bedste fald måske med en lille rest mindretalstænkning tilbage – men man ville have mistet dansk sprog og dansk kultur – man ville blive assimileret!

Udfordring

Både København-Bonn-erklæringerne fra 1955, og den slesvig-holstenske forfatning fastholder, at bekendelsen til et nationalt mindretal er fri, og at bekendelsen ikke må efterprøves af myndighederne.

Det danske mindretal, og dermed også Dansk Skoleforening for Sydslesvig, mener ikke, at sindelagskontrol er et brugbart instrument i medlemspolitikken. Skoleforeningen har i stedet udviklet en indmeldelsesprocedure, der bygger på grundig information. Der føres samtaler med forældre forud for indmeldelsen i en af Skoleforeningens institutioner. Det er børnehavernes og skolernes ledere, der gennemfører samtalerne, hvor der orienteres om

  • Skoleforeningens formål
  • at man ved at vælge Skoleforeningen også vælger at knytte sig til mindretallet
  • og understreges, at institutionernes sprog er dansk.

Forældre skal altså bevidst tilslutte sig Skoleforeningens formålsparagraf for at kunne få deres børn optaget i skolevæsenet. Ved at melde sig skriftligt ind i Skoleforeningen tilkendegiver de samtidig deres tilhørsforhold til det danske mindretal.

Sindelagsskole og dannelse

Dansk Skoleforening forstår sig selv som en sindelagsskole og er dermed hvertken et pædagogisk alternativ til det tyske offentlige skolevæsen eller en ren sprogskole.

Nosse rerum differentias et posse unumquodque suo insignare nomine
(At kende forskel på tingene og have evnen til at navngive disse).
Johann A. Comenius 1592-1670 (Ianua linguarum reserata 1631)

Skolen skal give eleverne mulighed for at forstå sig selv og andre og at leve sig ind i andre tilværelsesformer og værdier end dem, de selv kender. Skolen skal desuden give børn udviklingsmuligheder, orienteringsmuligheder og selvfølgelig en intellektuel sikkerhed, så de kan bevæge sig i samfundet nu og i fremtiden. Kender man ikke sine kulturelle forudsætninger, så bliver man omkringfarende i stedet for udfarende.

Der findes uendelig mange definitioner på, hvad dannelse er. Jeg holder meget af det ovennævnte citat fra 1631. Det er meget kort, men jeg har ingen grund til at betvivle denne 381-år gamle erkendelse. Er man sat i stand til at kende forskel på tingene, og har man evnen til at sætte ord på det, så er man et bevidst tænkende menneske. Har skolen formået at lære mig dette, så har den formået at danne mig!

Hvis man opfatter det som værdifuldt, at unge mennesker lærer at forstå den verden, de fødes ind i, og erkender, at verden ser ud, som den gør, fordi man står et bestemt sted og betragter den, så må man også finde det af betydning at medgive de unge en indsigt i kultur, historie og sprog – ved siden af alt det andet, som også skal til: den naturvidenskabelige, det musiske, det praktiske. Det skal ikke fastholde dem i en museal dyrkelse af kulturarven, men netop give dem et afsæt for forståelse af de vilkår, de selv lever under. (Jørn Lund 2007).

Og er man bevidst om de vilkår, man lever under, er man bevidst om sit ståsted i mindretalssammenhæng, så er man godt rustet til det nuværende og fremtidige samfund.

Den nærmest umulige opgave for skolerne i Sydslesvig består i, at de skal forberede eleverne til at blive gode sydslesvigere, gode danskere, men samtidig så skal børnene forberedes til at kunne træffe et valg, vel vidende, at så kan det også ske, at de fravælger det danske mindretal. Institutioner har derfor den store opgave at formidle sprog, kultur og viden om mindretallet på en måde, der er pædagogisk, men ikke ideologisk.

Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom,
opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget...

(Meir Goldschmidt 1819-1887)

Skoleforeningens vuggestuer, børnehaver og skoler løser en stor sprogpædagogisk opgave. De fleste børn og en del af forældrene møder her for første gang det danske sprog i større omfang.

Udgangspunktet for det sprogpædagogiske arbejde er, at mange børn har tysk hjemmesprog. Det er et vilkår i mindretallet, og skyldes fx blandede ægteskaber, hvor kun den ene af forældrene taler dansk, at forældrene er nye i mindretallet, eller en sprogtradition, hvor man, på trods af den danske tilknytning, har tysk hjemmesprog. Det er vigtigt, at pædagoger og lærere arbejder ud fra en bevidst holdning til sprogudvikling og sprogpædagogisk arbejde.

I børnehaverne består opgaven i at give alle børn gode forudsætninger for tilegnelsen af det danske sprog. Hos de yngste børnehavebørn skabes grundlaget for et godt dansk talesprog på baggrund af deres sproglige erfaringer på modersmålet. I førskolegruppen bliver der yderligere tilrettelagt forløb, hvor der målrettet arbejdes med begrebsindlæring, sproglig opmærksomhed og skriftsprogsudvikling.

Tilegnelsen af danske sprogfærdigheder er en proces, som varer hele barnets børnehave- og skoletid, og som heller ikke senere i forløbet kan isoleres alene til faget dansk. De forskellige faglærere har helt naturligt del i denne vigtige opgave. Det overordnede formål med at fokusere på sprog og læsning er at øge barnets sproglige kompetence, det vil sige at sætte det i stand til at anvende tale- og skriftsproget funktionelt i mange forskellige sammenhænge. Udfordringen for institutionerne består i høj grad i, at børnenes ordforråd øges, så de ikke bare kan anvende det danske sprog uforpligtende, men også i faglige sammenhænge.

Skole, mindretal og sindelag

Ud over den faglige udfordring med sprog og læsning, har Skoleforeningen den daglige store udfordring at formidle viden om mindretallet, mindretalsliv og dansk kultur samt give børnene den dannelse, der sætter dem i stand til at finde frem til en forståelse for, hvem de er, og hvor de står.

Det er en opgave, som institutionerne skal arbejde på i en positiv ånd, så de unge udvikler en bevidsthed om, hvem de er, og hvor de står, men med respekt for, at de unge har ret til at blive dannet fordomsfrit. Selvfølgelig påvirker Skoleforeningen de unge mennesker og deres forældre, ja forhåbentligt gør vi det, men vi er ikke et ideologisk hjernevaskende skolesystem. Vi er et sindelagsskolesystem. Vi er et lukket åbent selskab!

Skolerne som kulturcentrum

Skolerne er et bindeled mellem ungdomsforeninger, spejderliv, dansk kirke, biblioteksvæsen og meget mere. Meget ofte er det Skoleforeningens bygninger og personale, der danner rammen og er centrum for mange mindretalsaktiviteter.

Særlige udfordringer og krav

Forældrene til børn i mindretallets skolesystem har accepteret, at der stilles særlige krav og udfordringer til dem og deres børn.

Der er en klar forventning om, at forældrene (i det mindste den ene part) taler dansk eller får det lært umiddelbart efter, at barnet er startet i vuggestue eller børnehave. Der bliver derfor tilbudt danskkurser i næsten alle institutioner, på biblioteker, på Jaruplund Højskole og i SSF-distrikterne.

Ved tilmeldingen til Dansk Skole-foreningen får forældrene informationsmateriale om de øvrige danske organisationer. Skoleforeningens forventer, at forældrene vælger at blive en aktiv del af mindretallet – at de engagerer sig i foreninger, at de stemmer på mindretallets parti SSW, og at de holder Flensborg Avis.

Skoleforeningen driver 55 børnehaver og 46 skoler spredt over hele Sydslesvig. Det betyder, at de fleste børn uden for byerne er busbørn, der til dels har lange transportveje. Det er ikke noget særsyn, at børnehavebørn i tre-års alderen har en daglig køretid på 90 minutter. Det er heller ikke unormalt, at skolebørn, der skal til en af de 7 fællesskoler eller til en af de 2 fællesskoler med gymnasieafdeling, kan have køretid på op til 4 timer om dagen.

Elever i de danske skoler har 8 skoledage ekstra om året i forhold til deres kammerater i den offentlige tyske skole. Det skyldes hovedsageligt, at sprogfagene dansk og tysk bliver undervist på modersmåls-lignende niveau. Dansk Skoleforening er en forældrestyret forening. Alle institutioner vælger samarbejdsråd, der består af 3-7 forældre, 1-2 lærere og på skoler med overbygning desuden 2 elevrepræsentanter. Samarbejdsrådene vedtager principper for skolens virke, og formanden er altid valgt blandt forældrene. Det er forbundet med et stort ansvar at være medlem af et samarbejdsråd. Samarbejdsrådet godkender fx skolens budget.

Styrelse og Fællesråd

I skoledistrikterne vælges der medlemmer til Skoleforeningens Fællesråd. I indeværende valgperiode er der valgt 100 repræsentanter til Fællesrådet. I de 9 fællesskoledistrikter vælges der desuden repræsentanter til Skoleforeningens Styrelse, der varetager den daglige politiske ledelse – Styrelsen består af 11 repræsentanter og et medlem, der er udpeget af det frisiske mindretal.

En grundlæggende betingelse og udfordring for Fællesråd og Styrelse er, at beslutninger aldrig udelukkende kan baseres på en skolepolitisk argumentation. Alle beslutninger skal også ses ud fra en mindretalspolitisk selvforståelse og indfaldsvinkel. Det er et ansvar, de folkevalgte er meget bevidste om, og de er derfor meget lyttende over for mindretallets andre organisationer. Der skal dog ikke herske tvivl om, er det er Skoleforeningens styrelse eller fællesråd, der har kompetence til og ansvar for at træffe de endelige beslutninger om Skoleforeningens virke.

Ansatte

Skoleforeningens ansatte skal være bevidste om den ekstra udfordring og de ekstra krav, der udspringer af, at deres daglige arbejde foregår på en mindretalsinstitution. Dansk sprog og kulturformidling er en stor udfordring i det daglige arbejde, og Dansk Skoleforening har derfor ud over læseplanerne for de enkelte fag fået udarbejdet specielle mål og handleplaner for sprog og læsning. Udvalget for Sprog og Læsning har i de seneste ti år udviklet undervisningsmateriale, forældrefoldere og kursustilbud til både pædagoger og lærere. Der er også blevet udviklet undervisningsmateriale med hovedvægt på mindretals-, Sydslesvig- og hjemstavnshistorie.

Dansk Skoleforening forventer, at de ansatte opfatter sig selv som en del af det store fællesskab, »Det Danske Mindretal«. Der forventes, at man er bekendt med mindretalshistorien, mindretallets opbygning, og at man viser engagement for de særlige behov, et mindretal har. Da stort set alle ansatte er uddannet i Danmark, er der en forventning om, at de igennem deres engagement i og uden for arbejdstiden kan videregive en livsnødvendig sprog- og kulturindsprøjtning fra det danske moderland. Der forventes, at Skoleforeningens ansatte hver eneste dag arbejder intenst på at udvikle børnenes og elevernes bevidsthed om at de er en del af henholdsvis det danske og det frisiske mindretal i Sydslesvig.

Alle organisationer og foreninger i mindretallet har på den ene eller den anden måde en berøringsflade med Skoleforeningen. Derfor er der også mange holdninger, krav og forventninger til Skoleforeningen, det kan ikke være anderledes. Det er ikke altid muligt at opfylde alle kravene, især hvis det er fundamentale krav og forventninger om at

  • alle elever og forældre skal føle sig som dansksindede sydslesvigere
  • alle skal være medlem af den ene eller den anden forening
  • alle skal være dybt engagerede i det danske arbejde  alle skal stemme på og engagere sig i mindretallets parti
  • alle skal holde Flensborg Avis
  • alle skal være medlem i kulturforeningen SSF.

Skolen er selvfølgelig også berørt af generelle udfordringer i samfundet. Erhvervslivet stiller højere og mere specialiserede krav til unge uddannelsessøgende. Og internationaliseringen og global tænkning er synlig på alle niveauer og sætter deres præg på sprog og tænkning.

Familierne forventer, at skolen tager et større ansvar for børns opdragelse og udvikling. De ansatte i skolesystemet bliver i højere grad end før involveret i børnenes psykiske og sociale netværk. Ændringer i familiemønsteret, mange skilsmisser, forandrede adfærdsformer og medievaner påvirker barnets adfærd i institutionen. Det kan betyde, at ansatte kan blive involveret i familiekonflikter både i og uden for arbejdstiden. Der er en underliggende forventning fra forældrenes side om at få hjælp fra skolesystemet.

Dansk Skoleforening har en forventning om, at de ansatte tager den daglige udfordring på sig, og prøver at imødekomme forventninger og krav fra arbejdsgiver, forældre, elever, andre mindretalsorganisationer og undervisningsministerierne i Kiel og København.

Visioner

Har man visioner, så burde man søge læge, har forhenværende forbundskansler Helmut Schmidt engang udtalt. Han udtrykte dermed, at visioner er noget useriøst glaskuglekiggeri, som ikke hører hjemme i den politiske, alvorlige dagligdag. Denne udtalelse er jeg personligt dybt uenig med Helmut Schmidt i. Har man ingen visioner, så har man ingenting. Vi er mennesker, og hvis ikke vi har visioner for vores virke og ideelle målsætninger, så er vi udelukkende teknokrater, der kun opererer inden for lommeregnerens rækkevide.

Visioner ligger på den anden side af bakken, mens fremtidssikring ligger på denne side - men de ligger begge i samme retning. I de seneste år har Skoleforeningens styrelse beskæftiget sig meget med begrebet »fremtidssikring«.

Især de eksistenstruende besparelser i 2010-2011, har gjort spørgsmålet om skoleforeningens fremtid mere aktuel. Hvor vil vi hen, hvad er realistisk tænkt og hvor står vi om 10 år? Det er det, der bliver drøftet.

I Styrelsen og Direktionen er der enighed om, at der skal findes løsninger, der også fremover skal sikre mindretallet i hver enkelt region i Sydslesvig. For som nævnt tidligere drøfter vi Skoleforeningens fremtid og taler samtidig om mindretallets livsnerve.

I den forbindelse vil det blive nødvendigt at drøfte, hvordan der kan sikres bæredygtige enheder, der også sikrer den pædagogiske kvalitet inden for de givne økonomiske rammer.

Det bliver derfor nødvendigt (også for et mindretalskolevæsen) at drøfte, hvad en bæredygtig enhed er. Vi kommer ikke uden om at tale om en struktur, der både tager højde for nye vuggestuepladser og samtidig sikrer, at skoler og daginstitutioner opretholder en tidsvarende kvalitet. Betyder det så, at de små institutioner og dermed mindretallets kulturelle livsnerver nødvendigvis forsvinder? Nej, ikke ubetinget. Der kan fx udvikles større enheder med fælles ledelse, uden at de små enheder forsvinder. Måske kan det også være en styrke for de mindre daginstitutioner og skoler, hvis de fremover kommer til at indgå i en større pædagogisk og faglig sammenhæng.

Sammenlægning af mindre enheder til større, kan vendes til en fordel, hvis det kan være med til at sikre, at eleverne får flere alderssvarende udfordringer. Centralisering kan også være med til at frigøre plads til at oprette vuggestuepladser. Også det ville være en fremtidssikring, da vuggestuepladser er stærkt efterspurgte i Sydslesvig og giver mulighed for en endnu tidligere start på det sprogpædagogiske arbejde.

Det er derfor nødvendigt at udvikle en langsigtet plan for, hvor Skoleforeningen skal udvikle sig hen. Det arbejder vi intenst på i Styrelsen og Direktionen.

Skoleforeningens fremtid

Hvis jeg skal formulere nogle fremtidsvisioner for Skoleforeningen, så er det selvfølgelig en blanding af ønsketænkning og glaskuglekikkeri.

Jeg har en vision for fremtiden om, at

  • Dansk Skoleforening vil være i stand til at bevare sin identitet som mindretalsskole, og at den ikke bliver til et almindeligt pædagogisk eller sprogligt alternativ til et offentligt dansk eller tysk skolesystem
  • det danske mindretal bliver lagt ind under mindretalsloven for Slesvig- Holsten og er blevet 100% ligestillet med det offentlige tyske skolesystem. Dermed bliver kampen om økonomisk ligestilling for længst til historie
  • der ikke længere findes en eneste mindretalsbørnehave, der ikke ligger på samme grund eller endda i samme bygningskompleks som skolen. Fra vuggestue til voksenundervisning foregår al aktivitet i den samme bygning
  • skolen er mødested og centrum for permanente kulturarrangementer, som fx udstillinger, musikarrangementer, teater, foredrag, foreningsaktiviteter, ungdomsklubber og ældreklubber. Samt at skolens videnscenter og bibliotek er tilgængeligt for hele mindretallet i 18 timer i døgnet
  • fremtidens mindretalsskole også er en heldagsskole, der holder åbent fra kl.7.00 om morgenen til kl. 19.00 om aftenen og kun er lukket 3 uger om sommeren. Skolerne skal endvidere råde over kompetencecentre, som har tilknyttet socialrådgivere, psykologer, terapeuter, pædagoger, sygeplejersker og lærere. Også ungdoms- og idrætsklubber samt kulturforeningen skal indgå i den daglige arbejdsproces på kompetencecentrene
  • skolesystemet fremover skal være udstyret med tidssvarende digital teknik og computere. Dette vil dog ikke ændre ved det grundlæggende, at børn stadig lærer bedst i grupper. En computer kan ikke erstatte menneskelig kontakt og samtale. Der skal arbejdes med mange forskellige metoder og programmer, der gør det muligt at arbejde både i grupper og enkeltvis
  • fremtidens mindretalsskoler (og skolerne i hele det omgivende samfund) ikke udelukkende formidler viden og færdigheder til børn og unge, men gør det i samme omfang til voksne. Videnskabelige undersøgelser viser, at forældrehjælp kan påvirke børnenes faglige udvikling positivt, hvis forældrene følger børnenes indlæringsproces tæt. Fremtidens lærere får derfor til opgave også at formidle opdragelseskompetencer til forældrene
  • klasselærerfunktionen nydefineres. Ikke alle lærere er lige gode til at vejlede børn og omgås forældre. Derfor skal lærere i fremtiden allerede i deres uddannelsesforløb specialisere sig til denne opgave. I læreruddannelsen skal man kunne vælge, om man vil uddanne sig til at varetage ansvar som klasselærer, eller om man foretrækker at fungere som faglærer.
  • samtaler og samarbejde med hjemmene af samfundsmæssige årsager intensiveres. Set ud fra et mindretalspædagogisk og mindretalspolitisk perspektiv, vil denne intensivering af skole-hjem-samarbejdet medføre mange nye berøringsflader med hjemmene og dermed med forældrene. Denne udvidelse af berøringsfladen øger muligheden for at formidle dansk kultur og sprog, dansk demokratiopfattelse, danske værdier og viden om mindretallet i hidtil ukendt omfang og intensitet. Dermed bliver det mindretalspædagogiske arbejde styrket

Børnehaver og skoler skal forberede børn til at kunne begå sig i en verden, der er behersket af globale verdensomspændende aktiviteter. Den digitale verden er permanent til stede, og hele vores forestilling om arbejdsprocesser har forandret sig.

I et fremtidsperspektiv kan man forestille sig, at det danske mindretals medlemstal er gået ned, da medlemskab i en kulturforening eller kirke har tabt deres værdi, og samfundets mennesker lever et endnu mere uforpligtende privatliv. Borgerne er ikke længere parate til frivilligt ulønnet arbejde og foreningsengagement. Sociale netværk har erstattet aftenmøder, og den nye selvforståelse om, at man er europæer, har svækket og erstattet tanken om et nationalt tilhørsforhold.

Det betyder dog ikke, at det danske mindretal i Sydslesvig er totalt svækket. Tværtimod opstod der i begyndelsen af årtusindet et fænomen, som er en af grundene til, at mindretallet stadig vil have det rimeligt godt ude i fremtiden. Da verden blev større og større og alle talte om globalisering og verdenskriser, i en tid da omfanget af daglige informationer nåede nye højdepunkter, skete der det, at mange mennesker genopdagede hjemstavnen. Der var stort behov hos mange mennesker for at definere deres egen identitet på ny. Aviser udvidede derfor deres regionale sider, og ugeblade, som havde regionale emner (mad, dyr, håndværk, have, det særlige ved regionen), blev meget populære. Der var en stor længsel efter gamle dages tryghedsfornemmelse, og hvad kan give større tryghed i en uoverskuelig verden, end verdens mindste enhed – regionen? Det danske mindretal og Dansk Skoleforening for Sydslesvig så tidligt udfordringen i at holde og værne om en mindretalsidentitet i en verden, hvor samtalepartnerne i callcentret sidder ved et skrivebord i Indien, ens forsikringsselskab ligger i Italien og banken, der finansierede det sydslesvigske hjem, ligger i Skotland.

For at forberede kommende generationer i forhold til en sådan fremtidsvision, og for at forhindre, at denne generation føler sig rodløs og svigtet af samfundet, skal skolesystemet formidle viden om hjemstavnens historie, formidle glæden ved at bo i regionen og synliggøre den styrke, der ligger i bevidstheden om et ståsted.

Når man ved, hvem man er, og hvor man kommer fra, er man godt forberedt til at gå ud i verden. Skoleforeningen/mindretal let vil i fremtiden ikke blive til en hjemstavnsforening, der reducerer sig selv til folkedansere eller en anden form for ren folklore. I stedet vil alle ansatte hver eneste dag arbejde intenst på at formidle en bevidsthed om at tilhøre henholdsvis det danske og det frisiske mindretal i Sydslesvig. Værdierne, som Skoleforeningen bygger på, vil stadigvæk være et humanistisk dannelsesideal, og den værdikonservative holdning i forhold til mindretallet og Sydslesvig vil ikke føre til, at Skoleforeningen forlader sit idealistiske pædagogiske udgangspunkt, nemlig at institutionerne har den store opgave at formidle sprog, kultur og viden om mindretallet på en måde, der er pædagogisk, men ikke ideologisk. Så alle, der er uddannet inden for Skoleforeningens rammer, er blevet forberedt til at træffe et valg om tilhørsforhold til mindretallet ud fra deres egen selvforståelse og grundholdning.