Fællesrådet skal diskutere differentiering

Skoleforeningens styrelse er ikke afvisende overfor, at forskellige spørgsmål omkring indre og ydre differentiering tages op i Fællesrådet. I første omgang skal der findes ud af, hvilke rammer skoleloven sætter.

DKFLUF Llesr Dsm De 1

SYDSLESVIG. Spørgsmålet om, hvor meget ydre differentiering, det vil sige hvor mange niveaudelte timer, der skal være i Skoleforeningens fællesskoler, har igennem længere tid været til debat både på de enkelte skoler, i Skoleforeningens fællesråd og i styrelsen.

På Fællesrådsmødet i efteråret blev der rejst forskellige spørgsmål: Hvor meget niveaudelt undervisning skal der være på de sydslesvigske fællesskoler? Skal der gælde de samme regler for alle fællesskoler med hensyn til niveaudelingen, eller må det lægges ud til den enkelte skole, hvordan de udfylder skolelovens rammer?

Siden efterårets Fællesrådsmøde har Skoleforeningens styrelse gentagne gange diskuteret, om beslutningskompetencen på dette område skal lægges ud til Fællesrådet, eller om det skal forblive hos styrelsen.

På dagsordnen

Emnet var således også på dagsordenen til styrelsesmødet i slutningen af maj, hvor styrelsesmedlemmet Åse Jørgensen havde forberedt et oplæg.

- Vi har blandt vores forældre et informationsdeficit i forhold til den struktur, vi har besluttet for fællesskolerne. Derfor skal fællesskolens struktur diskuteres i Fællesrådet. Den nye skolelov gør det endnu mere nødvendigt, at vi snakker om, hvad for en skole det er, forældrene ønsker. Udkastet til skoleloven lægger op til, at man på skolerne aktivt skal vælge niveaudelingen, sagde hun.

For styrelsesmedlemmet Thede Boysen er der tale om et kompetencespørgsmål.

- Det er ikke legitimt, at vi i styrelsen tager beslutningen om, hvordan niveaudelingen skal se ud i Skoleforeningen. Det må være Fællesrådet, der tager denne beslutning.

Skoleforeningens formand, Per Gildberg, var heller ikke afvisende overfor, at debatten skal føres i fællesrådet, selvom han mener, at styrelsen har beslutningskompetencen på området. Men hvis denne kompetence skal afgives til fællesrådet, er det efter hans mening vigtigt, at man først klarlægger de rammer, skoleloven sætter for sådan en diskussion.

Spillerum

Skoledirektør Anders Molt Ipsen advarede ligeledes imod, at der kan opstå store frustrationer blandt forældrene, hvis ikke man først får undersøgt, indenfor hvilke rammer Skoleforeningen har spillerum til at lave niveaudeling.

- Slesvig-Holstens nye skolelov udvikler skolerne hen imod en nordisk skole, hvor indre differentiering er det normale, og ydre differentiering ikke er det normale. Når vi ønsker at være en statslig anerkendt skole, betyder det, at vi må leve op til lovgivningen.

- Det ville ikke være godt, hvis Fællesrådet først stemmer om det ene eller det andet, og vi så bagefter finder ud af, at det slet ikke kan lade sig gøre, sagde han.

Styrelsen blev derfor enig om, at der skal der bruges tid på at afklare det grundlag, som Fællesrådet har for sin beslutning, før diskussionen tages op. Dertil skal der inviteres en repræsentant fra undervisningsministeriet i Kiel.

Diskussionen om ydre og indre differentiering på det seneste styrelsesmøde havde sit udgangspunkt i to sager, der blev debatteret på mødet. Der var en konkret sag på grund af en henvendelse fra forældre på Jens Jessen Skolen i Flensborg. Desuden blev styrelsen informeret om delstatsregeringens udkast til skoleloven.

Deletimer

På Jens Jessen-Skolen vil der efter sommerferien kun være en enkelt 10. klasse med 27 elever. Det medfører, at der vil være betydeligt færre deletimer med niveaudelt undervisning. Det er forældrene utilfredse med, og skolens samarbejdsråd har i en skrivelse opordret styrelsen til at sørge for, at der bliver stillet flere deletimer til rådighed, da de mener, at niveaudelingen er en grundsten i fællesskolens eksistensberettigelse. Kritikken deles af de to årgangsledere for de to nuværende 9. klasser, som allerede i en skrivelse til forældrene fra april advarer imod, at man med det beregnede timetal på seks deletimer i 10. klasse, stort set forlader fællesskolens struktur med kursusbaseret differentiering.

På styrelsesmødet forklarede Skoleforeningens vicedirektør, Uwe Prühs, at beregningen af, hvor mange timer der står til rådighed til niveaudelt undervisning gælder for alle danske skoler i Sydslesvig. Grundlaget for beregningen af deletimer har været den samme i mange år, og Jens Jessen-Skolen er ikke den første fællesskole, der har fået tildelt færre deletimer, fordi klasser er blevet lagt sammen.

- Vi har dog aldrig haft sådan en voldsom reaktion på det, sagde han på styrelsesmødet.

Skoleforeningen går nu ind i en dialog med Jens Jessen-Skolen for at finde ud af, om der er særlige behov på skolen, som kan udløse flere deletimer eller specialundervisning for enkelte elever.

Skolestruktur

Det konkrete tilfælde på skolen i Flensborg var også anledning til en mere principiel debat i styrelsen om ydre og indre differentiering. Emnet dukker med jævne mellemrum op i Skoleforeningen, og har sit udgangspunkt i den tid, da Dansk Skoleforening for Sydslesvig gik fra en tredelt skolestruktur over til fællesskolestrukturen.

Fællesskolestrukturen kunne dengang sammenlignes med de tyske »Gesamtschulen«. Denne skolestruktur var præget af en høj grad af ydre differentiering, det vil sige, at eleverne i de enkelte årgange blev delt op i hold med forskellige niveauer.

Overgangen fra det tredelte skolesystem til fællesskolesystemet i Skoleforeningen tog som bekendt flere år.

Samtidig med at Skoleforeningen afsluttede systemskiftet, havde også det slesvig-holstenske system igen skiftet. Fra »Gesamtschule« til den såkaldte »Gemein-schaftsschule« med en langt højere grad af indre differentiering, det vil sige, at alle elever bliver undervist sammen og undervisningen tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og læringstempo.

Denne måde at undervise på kommer i endnu højere grad til at gøre sig gældende i den skolelov, som lige nu bliver udarbejdet i den slesvig-holstenske landdag.

Daniel Dürkop