Efterskolerne har en stor betydning for elevernes udvikling

Et ophold på en efterskole i Danmark fremmer den sproglige og kulturelle udvikling.

SYDSLESVIG. Et ophold på en efterskole i Danmark giver elever fra Sydslesvig en stor ballast og fremmer den sproglige og kulturelle udvikling. Men efterskoleopholdet erstatter ikke den almindelige skolegang. I Dansk Skoleforening for Sydslesvig støtter man, at skoleeleverne tager på efterskoleophold i Danmark.

- Det er en fremragende ide at tage på efterskole. Eleverne tilegner sig mange kompetencer og en kulturel og sproglig forståelse, siger A. P. Møller Skolens rektor, Jørgen Kühl.

Desværre oplever man i skolerne, at elever, som er taget på efterskole efter 9. klasse, gang på gang bliver skuffet, når de vender tilbage til Sydslesvig og opdager, at de normalt ikke kan fortsætte i 11. årgang på en af de to gymnasieoverbygninger i Flensborg eller Slesvig.

Men Jørgen Kühl advarer imod at se på efterskolen som et spildt år.

- Det er det helt sikkert ikke. Efterskolen er noget helt specielt og skal ikke være en 10. klasse, siger han og forklarer:

En undtagelse

- Som udgangspunkt må man sige, at det er den absolute undtagelse, at en elev, som har gået på efterskole efter 9. klasse i fællesskolen, kan fortsætte i 11. årgang på gymnasiet. Man skal være en meget stærk elev for at kunne klare det, og det er en individuel vurdering af den enkelte elev, der afgør det videre skoleforløb, siger Jørgen Kühl.

- Denne vurdering bliver foretaget, efter at efterskoleopholdet er afsluttet, og man skal være klar over, at efterskolen ikke erstatter undervisningen i fællesskolens 10. klasse. Her undervises der i 14 forskellige fag. På efterskolen er der nogle kernefag, og så er der nogle fag, som vi slet ikke underviser i fællesskolens 10. klasse. Til gengæld underviser efterskolerne heller ikke i de fag, vi kræver, siger Jørgen Kühl. Der er ifølge ham en del elever, der forlader fællesskolens 9. klasse for at gå på efterskole og som så ansøger om at fortsætte på 11. årgang.

- Her på A. P. Møller Skolen er der måske tale om en til to elever per år, som vi vurderer er så stærke, at de kan klare det.

To forskellige skolesystemer

Rektor på Duborg-Skolen, Ebbe Rasmussen, påpeger ligeledes, at skolen vurderer hver enkelt elev og suverænt afgør, om han eller hun kan springe 10. klasse over.

- Og det er også en satsning at gøre det, da man i værste fald står uden eksamen, hvis man går af før tiden.

Han anbefaler elever at tage det ekstra år og gå på efterskole.

- Men man kan ikke forvente at komme tilbage og springe en klasse over. Vores skole og efterskole er to forskellige systemer.

Afdelingsleder i Skoleforeningen, Olaf Runz, forklarer, at der også er nogle lovmæssige krav, der gør sig gældende.

- Når en elev har valgt at tage på efterskole efter afsluttet 9. klasse ved en af Skoleforeningens fællesskoler, vil han normalt ikke kunne optages i gymnasiets 11. årgang, men vil skulle fortsætte sin skolegang i fællesskolens 10. klasse. Baggrunden herfor er optagelsesreglerne til gymnasieoverbygningen, som Skoleforeningen er forpligtet til at følge som del af den statslige anerkendelse. I al korthed går disse regler ud på, at man enten kan »oprykkes« fra fællesskolens 10. til en 11., eller »optages« med en realeksamen (efter 10.). En »udenlandsk« 10. klasse berettiger ikke til oprykning eller optagelse, medmindre den er blevet godkendt af undervisningsministeriet i Kiel. Hvis denne godkendelse ikke foreligger, har en elev, der har været ude efter 9. klasse ikke andet end afgangspapirer fra 9. klasse. En optagelse i gymnasiets 11. årgang efter fællesskolens 9. er dog ikke tilladt. Undtagelsesvist, under forudsætning af, at det drejer sig om en elev, hvis faglige standpunkter ligger markant over gennemsnit, kan gymnasiets rektor dog dispensere herfra efter en individuel vurdering af elevens samlede kompetencer, forklarer Olaf Runz.

Værdifuld oplevelse

Disse regler gælder for hele delstaten og dermed også for Skoleforeningens gymnasieoverbygninger. Begge skoler har lagt enslydende regelsæt på deres hjemmesider.

- Da indholdet i en 10. klasse på en efterskole af gode grunde ikke er det samme som i en af vore fællesskoler, kan der ikke være tale om, at man må gå en klasse om. Skoleforeningen støtter efterskoleophold efter samme regler som i Danmark, fordi det er værdifuldt og giver eleven mange udviklende oplevelser og kompetencer og et dansksprogligt løft. Samtidig må vi dog også oplyse om, at et sådant ophold ikke erstatter en 10. klasse ved en af vore fælleskoler, uanset om man ønsker at fortsætte i gymnasiet eller slutte med en realeksamen, som er anerkendt i Tyskland, siger Olaf Runz.

Daniel Dürkop