Mindretalskultur og identitet er en del af Skoleforeningens dannelsesopgave

Svar på Thede Boysens læserbrev i Flensborg Avis, lørdag d. 21. september.

Sydslesvigcrew -482619930

Det er selvfølgeligt vanskeligt at argumentere imod en forældres subjektive opfattelse af, hvad ens eget barn lærer i skolen, men da Thede Boysen i sit læserbrev lørdag kræver en implementering af »mere viden om mindretallene« i de danske skoler, vil jeg i det følgende ridse op, hvordan kultur og identitet allerede nu er implementeret, både i læreplanerne og i det praktiske arbejde i Skoleforeningens institutioner. 

Vores region og dermed også friserne, samt spændingsfeltet mellem dansk og tysk, er selvfølgelig en integreret del af historieundervisningen på alle årgange. Det er helt klart, at vores region, de historiske steder, der omgiver os og den historie, der har præget os og vores familier, har en stor betydning for, hvordan man underviser i historie i grænselandet. Det er Skoleforeningens lærere meget optaget af, for det omhandler ikke kun deres faglighed – at historie er så håndgribeligt i vores region, understøtter også elevernes læring og gør simpelthen undervisningen mere spændende. At stå på Dannevirke eller at støbe en kugle ved Dybbøl Mølle er nu engang noget mere end at læse om stederne. 

Men kultur og identitet er ikke noget, der er begrænset til historieundervisningen. De er en vigtig opgave for vores skoler som helhed. Denne opgave er derfor meget udførligt beskrevet i indledningen til de læreplaner, som alle Skoleforeningens lærere underviser ud fra: »Børn og unge i Sydslesvig vokser op i en flersproget kontekst, hvor sproget i dagtilbud, skoler og fritidstilbud er dansk. På vestkysten spiller frisisk desuden en væsentlig rolle. Derudover er det danske sprog også en særlig identitetsmarkør for barnet og den unge i det danske mindretal i Sydslesvig. Skolerne er dannelses- og uddannelsesinstitutioner for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere. Skolen skal gøre eleverne fortroligemed dansk, tysk og frisisk kultur… Sammen med mindretalsdimensionen, herunder forholdet mellem mindretal og flertal, er disse værdier og emner derfor tilgodeset i form af obligatoriske emner i fagene, ligesom de også̊ indgår i de tværgående temaer, således at eleverne kan forholde sig til mindretallene i det dansk-tyske grænseland.«

Et af de tværgående temaer, der er tale om i læreplanerne er »kulturforståelse«. Temaet er beskrevet i læreplanerne som den grundlæggende dannelseshorisont, Skoleforeningens vedtægter forpligter vores dagtilbud og skoler på. På tværs af alle fag tager kulturforståelse udgangspunkt i den præmis, at eleverne i Sydslesvig vokser op i en flerkulturel kontekst. Det frisiske mindretal er ligesom det danske mindretal og tyske flertal en del af Sydslesvig. For at eleverne skal kunne begå sig i det omgivende samfund, skal de således også stifte bekendtskab med frisisk sprog og kultur samt det frisiske mindretals vilkår. Der er fokus på elevernes nysgerrighed på egne rødder og forståelse for andres. Det tværgående tema tager højde for den særlige situation i mindretallets skoler, der gør alle aktører i skolevæsenet til naturlige kulturambassadører. 

På vestkysten er der nogle særlige vilkår der gør sig gældende. Også de er beskrevet i de læreplaner, der er obligatoriske i Skoleforeningen: »Skoleforeningen tilbyder frisiske aktiviteter under den frivillige undervisning på skolerne på vestkysten. For eleverne på Risum skole/Risem schölj gælder det, at de modtager undervisning, så dansk og frisisk er ligestillede sprog. Det betyder, at Skoleforeningens læreplaner for elever fra Risum skole/Risem schölj skal suppleres og reflekteres med mål for fagene.« Skoleforeningen har også en særlig ressourceperson for frisisk blandt lærerstaben.

For Skoleforeningen er det også særlig vigtigt, at lærerne klædes godt på til at undervise på en mindretalsskole. Sprog, identitet og mindretalspædagogik er derfor en del af det obligatoriske kursus, som alle nyansatte pædagoger og lærere ved Skoleforeningen skal igennem. Desuden tilbydes der hvert år en række kurser inden for Skoleforeningens efteruddannelse, som har netop med disse emner at gøre.

I forhold til eleverne er der desuden en række tiltag, som formidler viden omkring grænselandet og vores identitet. »Elevambassadørerne« på de to danske gymnasier i Sydslesvig har i efterhånden mange år formidle deres viden om mindretalsforhold til jævnaldrende i Danmark og Tyskland – og derved udviklet og dannet sig selv. På alle fællesskoler tilbydes der også valgfaget »SydslesvigCrew«. Projektet har vist sig at være en kæmpe succes. Formålet med valgfaget er at øge antallet af konkrete møder mellem sydslesvigske børn og unge og især jævnaldrende besøgende, men også voksne besøgsgrupper fra Danmark. Samtidig skal »SydslesvigCrew« byde på et rum, hvor deltagerne kan reflektere over deres mindretalsidentitet. »Hvem er jeg, og hvem er det danske mindretal i lokalsamfundet, i forhold til Danmark og i Europa?« Eleverne skal aktiveres som bidragsydere til den danske kultur i Sydslesvig. SydslesvigCrew er således med til at styrke de unge sydslesvigeres – og dermed også forældrenes – mindretalsbevidsthed i mødet med mennesker fra Danmark. I det forgangne skoleår har de i alt 118 elever, der gennemfører valgfaget »SydslesvigCrew« på de ni sydslesvigske fællesskoler og Ladelund Ungdomsskole, taget imod mere end 4000 unge danskere. Men de unge »SydslesvigCrewere« er meget mere end et besøgskorps for gæster nordfra. Elevgruppen er blevet en vigtig medspiller i forhold til arrangementer, der er identitetsskabende i det danske mindretal. Således kom de både i form af ungdomstaler og forskellige andre aktioner til at fylde meget på de danske årsmøder 2019. »SydslesviCrewene« er desuden aktive i udviklingen af projektet UngeGenforening i 2020.

Emnet kultur og identitet har således en central rolle i Skoleforeningens dannelsesopgave. Det vidner både læreplanerne og de praktiske tiltag i Skoleforeningen om.

 

Daniel Dürkop

Kommunikationsmedarbejder

Dansk Skoleforening for Sydslesvig