En arbejdsopgave for alle i Skoleforeningen

Resultaterne fra en ph.d.-afhandling i mindretalspædagogik skal tages med i debatten om Skoleforeningens udvikling som organisation, siger Skoleforeningens formand, Udo Jessen.

Camilla Hansen -744012168

»Mindretalspædagogik i praksis« er titlen på den ph.d.-afhandling, som projektleder ved Center for Mindretalspædagogik ved UC Syd Camilla Hansen netop har forsvaret.

Camilla Hansen har undersøgt skolesystemerne i både det danske og det tyske mindretal, og det overordnede formål med afhandlingen har været at give en karakteristik af den mindretalspædagogiske praksis. Samtidig har afhandlingen sigtet mod en kvalificering af mindretalspædagogikken gennem forslag til ændring af den eksisterende praksis.

Sproglig baggrund

Afhandlingen viser, at et grundlæggende vilkår, der har betydning for det arbejde, mindretalslæreren kan udføre, er elevernes sproglige baggrund. Langt størstedelen af lærerne i både Nord- og Sydslesvig vurderer, at flertallet af eleverne har et andet modersmål end mindretalssproget, samtidig med at mindretalssproget er undervisningssproget. Dette grundvilkår har betydning for en lang række forskellige aspekter herunder lærernes samarbejde med forældrene, deres tilrettelæggelse af deres pædagogiske arbejde og mere overordnet den didaktik, der anvendes af lærerne.

Faglighed

Afhandlingen viser videre, at der ikke findes nogen homogen ensartet mindretalspædagogisk faglighed, som mindretallenes lærere bygger deres undervisning op omkring. Et gennemgående træk er, at lærerne i deres sprogarbejde primært gør brug af praksisviden, der er baseret på mavefornemmelser og intuition. Der er ingen af de undersøgte lærere, der er i besiddelse af en faglig-teoretisk viden, der ruster dem til at undervise tosprogede børn. Dette kan være en udfordring for lærerne, som kan blive usikre på deres praksis og i værste fald etablere nogle strategier, som er kontraproduktive for elevernes sprogtilegnelse.

Som en yderligere udfordring peger afhandlingen på, at en række af de værdier, der promoveres gennem skoleforeningernes sprogkoncepter og målsætninger, er abstrakte og svære for lærerne at forholde sig til.

Forældresamarbejde

- Forældresamarbejde er baseret på et idealiseret krav om, at alle forældre i det mindste er motiverede for at lære mindretalssproget. Realiteten ser dog anderledes ud, og dette volder især udfordringer for de sydslesvigske lærere, som på den ene side er konfronteret med de idealer og særlige krav, som Skoleforeningen stiller til forældresamarbejdet, og på den anden side må forholde sig til forældrenes manglende vilje til at lære mindretalssproget. Dette skaber en vis usikkerhed hos lærerne, som ikke ved, hvordan de skal agere i de konkrete situationer, hvor forældrene ikke taler mindretalssproget, siger Camilla Hansen.

- Et godt fungerende skole-hjem-samarbejde er et vigtigt element i læreres dagligdag, uanset om det drejer sig om lærere på flertals- eller mindretalsskoler. På mindretallenes skoler spiller samarbejdet mellem lærere dog en særlig vigtig rolle, fordi forældrenes understøttelse og positive syn på mindretalssproget er afgørende for den opfattelse, børnene får af det sprog, de skal lære, siger hun.

Formidlingen af mindretalskulturen er et vigtigt element i Dansk Skoleforening, og lærerne har i den undersøgelse Camilla Hansen har foretaget tilkendegivet, at de er usikre på, hvordan mindretalskultur skal defineres.

- Det er selvfølgelig svært at definere en mindretalskultur, men hvis man tager udgangspunkt i, at den praksis, der foregår i institutionerne, er kulturbærende, betyder det jo, at hvis det lykkes at skabe en fælles praksis i mindretalsinstitutionerne, så skabes der en fælles mindretalskultur, siger Camilla Hansen.

Når mindretalskonteksten ser ud til at forstærke nogle af de elementer, der også inden for det almenpædagogiske område er opmærksomhedspunkter, gælder det ifølge Camilla Hansen også for de aspekter, der fungerer.

Tætte relationer

- Analysen har i den forbindelse vist, at mindretallene muliggør særligt tætte og positive relationer mellem lærere og elever, og at disse relationer danner basis for en særlig identifikation med det fællesskab, som mindretallene tilbyder. Når en autentisk, dialogisk undervisning praktiseres, er denne på særlig vis med til at understøtte børnene i deres sprogtilegnelse. De små klasser, som er kendetegnende for nogle af mindretallenes institutioner, bidrager til tætte og tillidsfulde relationer mellem lærer og elever og gør det også muligt for læreren at have et indgående kendskab til elevernes personlige forhold. Fællesskab og oplevelsen af at »høre til« beskrives af lærerne som væsentlige værdier, der skaber rammen om en tryg og tillidsfuld relation mellem lærere og elever, siger Camilla Hansen.

Camilla Hansen kommer i sin afhandling med en række anbefalinger til at opkvalificere mindretalspædagogikken i Syd- og Nordslesvig, blandt andet særlige skræddersyede efter-/videreuddannelsesforløb, der adresserer de udfordringer, som lærerne står overfor. Samtidig viser afhandlingen, at den viden mindretallenes lærere har oparbejdet i høj grad er kendetegnet ved at være tavs og knyttet til den enkelte lærer. Når organisationer udelukkende er baseret på tavs og individuel viden, kan det være risikabelt, fordi værdifuld viden går tabt, når den person, der besidder denne viden, forlader organisationen. Den tavse viden skal derfor italesættes.

Afhandlingen har videre vist, at en identifikation med mindretalspædagogikken kun i begrænset omfang er eksisterende hos lærerne. En sådan identifikation vil dog kunne bidrage til at stabilisere mindretallenes institutioner. Etableringen af en form for praksisfællesskab, der er baseret på en fælles mindretalspædagogik, ville kunne styrke lærernes identifikation med mindretalspædagogikken.

Skoleforeningens formand, Udo Jessen, har siddet på tilskuerrækkerne, da Camilla Hansen forsvarede sin ph.D i Odense for to uger siden.

- Jeg opfatter hendes arbejde som en arbejdsopgave for Skoleforeningen som organisation, til lærerne og til forældrene. Den sætter Fokus på nogle udfordringer vi har i mindretallet. Jeg er glad for, at en række af de tiltag vi har sat i gang, som at mindretalssprog- og kulturpolitik i de senste år har været en del af det introduktionskursus alle nyansatte i Skoleforeningen får, og andre tiltag som vi er ved at sætte i gang, hænger rigtig godt sammen med det, Camilla Hansen er kommet frem til. Vi vil nu tage ph.d.-afhandlingen op i Skoleforeningens styrelse og selvfølgelig også blandt medarbejderne. Jeg personligt kan godt forestille mig, at vi laver en arbejdsgruppe med forældrerepræsentanter, lærere, pædagoger, forvaltningen og eksperter, som kigger på de konklusioner og anbefalinger Camilla kommer med og laver en slags køreplan til, hvordan vi omsætter dem til praksis. Denne afhandling er med til at gøre vores mindretalspædagogiske praksis bedre, siger Udo Jessen.