Visirer til St. Franziskus sygehuset

Skoleforeningen samarbejder med computerklub.

Visirer -788225743

Dansk Skoleforening er indgået et samarbejde med computerklubben Chaostreff Flensburg om at kunne producere flere visirer, der værner mod smitte med Corona-virer. Der er kommet flere ordre ind hos Skoleforeningen.
- Der ligger 50 visirer klar til det flensborgske St. Franziskus sygehus, fortæller den konstituerede leder af Skoleforeningens Center for Undervisningsmidler, Rasmus Raun. Han står sammen med Skoleforeningens IT-medarbejder Jens-Christian Bøgh for Skoleforeningens produktion af visirer i CfUs fem 3D printere.
Phillip Bohk, næstformand i Chaostreff og SSW-byrådsmedlem i Flensborg, har henvendt sig til Skoleforeningen for at indgå et samarbejde.
- Vi har lavet en hjemmeside flensburghilft.de. Her er der to muligheder. Folk, der er parate til at hjælpe, melder ind, at de har en 3D printer, en lasercutter eller er gode til at syg og andre melder ind, at de har brug for hjælp. Vi forbinder så de to parter, fortæller Phillip Bohk.

De 50 skærmholdere, som St. Franziskus sygehuset har taget imod, er således blevet printet med 3D printere rundt omkring i byen. Skoleforeningen sørger for folierne og elastikker.
- Det er et super samarbejde, som vi håber rigtig mange får glæde af, siger Rasmus Raun.

Flensburghilft.de er foreløbig blevet understøttet at to flensborgske firmaer med Filament (det materiale, skærmene laves af) og penge, men tager gerne imod flere donationer.