Pengegave til sangbøger

Grænseforeningen i Horsens og omegn står bag stort legat til fordel for sangglæde elever.

Skærmbillede 2020-04-14 Kl . 14.46.33

Skoleforeningen har fået en stor donation på mere end 10.000 euro fra Legatet Anders Karl Rasmussen og Hustrus Legat til indkøb af sangbøger. Alle skoler med 1.-6. klasse vil få et klassesæt af bogen ”Dansk Sang X-tra” og alle skoler med 7.-10. klasse vil få et klassesæt af den nye højskolesangbog, som udkommer i efteråret. Gaven er givet til os i anledning af 100-året for grænsen!

Lederen af Skoleforeningens rejsekontor, Sally Flindt-Hansen, som også samler trådene omkring »kontakten til Danmark« i Skoleforeningen ser frem til en masse glade sangtimer med bøgerne.
- Det er igen vores gode venner i »Grænseforeningen for Horsens og omegn« ,som står bag dette legat. Samme legat gav også for kort tid siden en donation til vores to lejrskoler i Vesterled og Rendbjerg, samt vores feriekoloni i Hjerpsted. Samme legat har også i år afsat et stort beløb til at støtte efterskoleelever fra Sydslesvig og projektet »UngGenforening«. Jeg er virkelig taknemmelig for, at der rundt omkring i Danmark er disse foreninger og ildsjæle, som har så stor en kærlighed og interesse for Sydslesvig, og som igen og igen sender pengegaver i vores retning, siger Sally Flindt Hansen.