Matematikken er en stor chance

En studentereksamen fra Duborg-Skolen kan give mange flere valgmuligheder af uddannelser i Danmark.

Dkfladuborg -723124916

Mange elever i Sydslesvig tror, at kravene på de to sydslesvigske gymnasier er højere end i Danmark. Det gælder især matematik. Desuden afslutter man sin eksamen med 5 fag på A-niveau på Duborg-Skolen, mens det som udgangspunkt kun er fire A-niveau-fag i Danmark. Det gør det dog ikke lettere at bestå i Danmark. Duborg Skolens nye rektor Heino Aggedam ser mere nuanceret på det at søge nordpå, fordi man så slipper for matematik på højeste niveau. For det såkaldte A-niveau i matematik åbner op for mange flere uddannelsesmuligheder.

Når man tager en studentereksamen i Danmark, kan det være, at man har cirka 215 uddannelsesmuligheder på videregående uddannelser. Med en studentereksamen fra Duborg-Skolen har man omkring 100 uddannelsesmuligheder mere. 86 procent af vores studenter afslutter deres studentereksamen med matematik på A-niveau, så det lyder helt forkert at rejse til Danmark for at få en eksamen, siger Heino Aggedam. Og det er primært det høje matematikniveau i Sydslesvig, der giver adgang til en hel række uddannelser som mange danske studenter ikke har. Her afslutter nemlig kun cirka en tredjedel af alle studenter med matematik på A-niveau.

- Det skal man også tænke på som ungt menneske – er det ikke nemmere for mig at finde den helt rigtige uddannelse, når jeg har 100 uddannelsesmuligheder mere, siger Heino Aggedam.

At 86 procent af alle Duborg-Studenter består matematik på A-niveau er for rektor også et bevis på, at matematikken ikke er en stor forhindring. - Vi har tre procent, der består på B-niveau og otte procent på C, og vi har kun tre procent af eleverne, som slet ikke får et niveau i matematik, og det svarer til tallene i Danmark, siger han