Gymnasierne satser på HHX og HF

Slesvig-Holsten står foran en gymnasiereform. Udfordringen for de to danske gymnasier i Sydslesvig er, at de nye tyske bestemmelser skal hænge sammen med kravene i det danske uddannelsessystem. Skoleforeningen satser også på at få etableret en ny skoleform og en ny eksamen.

Gymnasiereform

Når den slesvig-holstenske gymnasiereform træder i kraft den 1. august i år, er det slut med princippet om klasser i den gymnasiale overbygning. Eleverne vælger i stedet for et enkelt profilfag og et såkaldt »affint fag«, altså et tilknyttet fag, som tilsammen definerer deres profil. I alle andre fag bliver eleverne mere blandet med alle andre i årgangen. 

Der kommer også et nyt fag i 11. årgang, som hedder karrierelæring, og da der ikke længere undervises i klasser, erstattes klasselæreren med en tutor. I det hele taget får eleverne flere valgmuligheder, både til- og fravalg, og det inkluderer også valget mellem tre kernefag: Fremmedsprog, tysk og matematik.

På de danske skoler, hvor dansk altid et hovedfag, er skemalægningen altid et puslespil.

- Vi arbejder i et spændingsfelt, hvor vi skal tilgodese de krav, der er i Tyskland, kravene i Danmark, at vi med dansk har et ekstra hovedfag, og at eleverne ikke skal belastes med flere timer end nødvendigt. Det er et grundvilkår for vores elever, at de har flere timer end deres tyske kammerater, siger Olaf Runz, som er den ansvarlige områdechef for gymnasierne i Skoleforeningen.

Forhandlinger med Kiel

Han præsenterede på Skoleforeningens styrelsesmøde torsdag aften i grove træk det udspil, som Skoleforeningen skal forhandle om med undervisningsministeriet i Kiel. For der er forskelle mellem det, de tyske gymnasier skal omsætte og det, man har brug for i Skoleforeningen.

- I princippet opfylder vi reformens krav i forhold til fremmedsprog med dansk. Men dansk er for os ikke et fremmedsprog. Derudover er der behov for fremmedsproget engelsk i alle profiler. Vi er nødt til at have flere engelsktimer for at kunne opfylde det såkaldte b-niveau i Danmark, som er forudsætning for en optagelse på en videregående uddannelse i Danmark, siger Olaf Runz.

- Vores mål er, at eleverne afslutter gymnasiet med fire a-niveau-fag og minimum b-niveau i engelsk, siger han.

For eleverne i de danske gymnasier i Sydslesvig er transportvejen altid en udfordring. Flere timer i engelsk skal derfor udlignes et andet sted. Derfor ønsker Skoleforeningen i sit udspil til ministeriet også fravalg, således at eleverne allerede i 12. årgang kan fravælge enten geografi eller samfundsfag.
Gymnasiereformen er lovbestemt, men Skoleforeningens Styrelse skulle på sit virtuelle møde torsdag også tage stilling til to nye tiltag på gymnasieområdet, som udvider uddannelsesmulighederne for vores elever.

Ny skoleform

Det ene er etableringen af en ny skoleform, som i Danmark hedder HHX og i Tyskland »Berufliches Gymnasium, Fachrichtung Wirtschaft, Schwerpunkt Betriebswirtschaftslehre«. Sådan en ny gymnasial uddannelse kræver en godkendelse hos undervisningsministeriet i Kiel, og derfor ville A. P. Møller Skolens rektor, Jørgen Kühl, og Duborg-Skolens rektor, Heino Aggedam, høre Styrelsens holdning, inden man går videre med planerne. Begge rektorer deltog derfor i styrelsesmødet.

Ifølge rektorerne har den nye uddannelse en merværdi, fordi den gør Skoleforeningens uddannelsestilbud bredere og kan være med til at få færre af vores egne elever til at søge en lignende uddannelse nord for grænsen.

Styrelsen bakkede op om initiativet ligesom de bakkede op om, at Skoleforeningen forhandler med det danske undervisningsministerium om at få anerkendt den tyske » Fachhochschulreife (schulischer Teil)« (afslutning efter 12. årgang) som en dansk HF-eksamen. En HF giver adgang til en række korte og mellemlange videregående uddannelser i Danmark.