Giv en hånd med på Vesterled

Skoleforeningens lejrskole Vesterled ligger idyllisk i klitterne på den danske vestkyst nær Hvide Sande. Den er smuk, den er spændende og den er slidt.

Vesterled -3

Henriette har lavet en liste. Det er en lang liste: Værelsesfløjene skal males med træbeskyttelse udvendig. Det samme skal bænke og borde. To af sandkassens fire sider er rådnet op. Træbrædderne skal graves op, og så trænger sandkassen til at blive fyldt op med sand, for den blæser væk i den permanente vestenvind, som i dagens anledning faktisk kommer fra øst. Sand er der heldigvis nok af, et stenkast fra klitterne.

Der er arbejdsweekend på Vesterled, Skoleforeningens lejrskole med plads til 50 elever. Elleve voksne og næsten lige så mange børn er mødt op for at give en hånd på Vesterled. Henriette er køkkenleder på stedet, - det er i hvert fald, hvad der står under stillingsbetegnelsen på Skoleforeningens hjemmeside. Men hun er meget mere. Hun er den, der har styr på, hvad der sker på Vesterled, og i dagens anledning er hun teknisk leder for den lille flok “hjælpepedeller”, som har meldt sig under Vesterleds vajende Dannebrog:
- Der skal fældes hyben ud til hovedvejen, stierne skal befries for ukrudt og der mangler fliser under bænkene på pladsen foran hovedbygningen, siger Henriette.
- De hedder belægningssten, ikke fliser, retter Erling på hende, en grænseforeningsmand og pensioneret lærer i både folkeskole og VUC. Han ved utrolig meget om værktøj og maskiner og elsker at fortælle om det. Og så svinger han en spade som et samurai-sværd, da han nådesløst gør det af med en hybenbusk lidt senere.
- Vi skal også sortere cyklerne, læser Henriette op fra listen.
Cyklerne på Vesterled er et varmt diskuteret emne, ikke kun blandt eleverne. Der er 50 af dem, men under halvdelen af dem virker. I dag kommer der en cykelsmed og henter alle dem, der skal repareres. Sorteringen er en opgave som skabt for en flok unge, som lidt senere, bevæbnet med skruetrækkere, går i gang med at forsyne nogle af cyklerne med nye ringeklokker.
Det er anden gang, at der er arbejdsweekend på Vesterled. Initiativet kom fra lederen af Skoleforeningens rejsekontor, Sally Flindt-Hansen.
- Det trængte stedet til, er hendes korte svar på, hvorfor. På vej op til Vesterled var hun også lige forbi Bork Vikingehavn for at hente to strandede cykler.

Det er dagligdag på en lejrskole, som er fuld belagt fra april til efteråret. Der er altid noget, der skal fikses. Der er cykelture hver uge, og det er ikke ualmindeligt, at Henriette skal samle strandede elever op langs kysten.

At Vesterled på sigt overgår fra den lokale Grænseforening til Skoleforeningen er den helt rigtige beslutning, siger lejrskolens bestyrelsesformand Carsten Dalgaard, mens han kæmper med en busk havtorn.
- Det kommer stedet til at have godt af, og det kommer børnene til at mærke, siger han.
Familien Butz og familien Engbert kommer fra Kappel. De er med til arbejdsweekenden for anden gang.
- Det er der mange grunde til, fortæller Lydia og Mortiz. Et af deres tre børn lider meget af hjemve.
- Vi har hentet ham mange steder, siger Moritz.
- Hvis han lærer Vesterled at kende på en anden måde, hjælper det måske, når han engang skal på lejrskole her, siger han.
Og så er arbejdsweekenden en god måde til at få børnene og én selv til at arbejde med hænderne og til at få et sprog- og kulturbad sammen med andre fra mindretallet og fra Danmark.
Heike Petersen er med for første gang. Hun er også pensionist og én af dem, som har været med til alt i mindretallet, siden børnene gik i dansk børnehave og skole, og som har ”fået meget” i fællesskabet. I dag er datteren lærer og sønnen dagtilbudsleder, og Heike har tid til at ”give tilbage”, som hun siger. Og så er arbejdsweekenden også en god mulighed for at komme en dag tidligere for at kunne nyde den fantastiske natur og det gode vejr rundt omkring Vesterled

Det er ikke så længe siden, at Mille på 12 år har været på lejrskole i Vesterled. Faktisk nåede hun lige at kommer hjem og pakke en ny taske, før vejen gik tilbage i det vestjyske.
- Dig har jeg da set før, studser Henriette således, da hun ser Mille komme  ind ad døren.
- Du kunne da lige så godt være blevet her, tilføjer hun. Og måske havde det været muligt, men WiFi på Vesterled virker ikke, så nej.
Mille er tydeligvis ikke så begejstret for at være tilbage efter en uge på lejrskole, men hun skal passe to små søskende, mens far og mor arbejder.
- Men maden er god, siger Mille. Og det er definitivt en kæmpe ros til Henriette og Grethe i køkkenet. Mille skal nok være med igen til næste år.