Foreløbig rapport har bud på besparelser

Skoleforeningens fællesråd blev præsenteret for foreløbige konklusioner af konsulentundersøgelsen.

Skærmbillede 2019-09-27 Kl . 11.44.47

Konsulentfirmaet Moos-Bjerre er af Skoleforeningens fællesråd blevet bedt om at undersøge foreningens økonomi. Undersøgelsen skal kvalificere foreningens bestræbelse på at være driftseffektiv og få økonomien i balance med blik for kvalitet, udvikling og mindretallets sammenhængskraft. 

Forklaringen på Skoleforeningens underskud er i al sin væsentlighed, at den årlige forhøjelse af hovedindtægterne i form af fremskrivningsfaktoren af de økonomiske tilskud fra delstaten og Sydslesvigudvalget i Danmark er lavere end den faktiske udgiftsudvikling. Herunder er den gennemsnitlige lønomkostning pr. årsværk for folkeskolelærerne steget med 4,7 pct. fra 2015 til 2018 mens tilskuddene er steget med 2,2 pct.

På Skoleforeningens fællesrådsmøde præsenterede Michael Moos-Bjerre den foreløbige rapport. Her kom han med en række scenarier, hvordan der ville kunne spares penge og effektiviseres i Skoleforeningen.
- Det er økonomiske forslag, som når rapporten er færdig skal ind i den politiske diskussion, siger Skoleforeningens formand, Udo Jessen. 
Nogle af hovedkonklusionerne i rapporten er, at når man sammenligner lærernes og gymnasielærernes undervisningstid i Sydslesvig med det, deres kolleger i Danmark underviser i gennemsnit, så underviser de i Sydslesvig 16 procent (folkeskole) og 20 procent (gymnasier) mindre. Ville undervisningstiden være den samme i Sydslesvig kunne der ifølge den foreløbige rapport spares mere end 5 millioner euro om året.

Moos-Bjerre har også kigget på, hvor meget eleverne koster på de enkelte skoler: I den dyreste skole koster eleverne næsten det dobbelte af, hvad en elev koster i den billigste skoles. Det vil sige, at den dyreste elev tildeles næsten dobbelt så mange ressourcer som den billigste. Lukkede man de syv dyreste skoler i Sydslesvig, ville det spare 2,7 millioner euro, hvis alle elever flyttede med over på andre danske skoler.
Et andet forslag, Michael Moos-Bjerre kom med, var at tilpasse feriedagene til det tyske system. De tyske skoler har en uge mere ferie, ville de danske skoler tilpasse sig, kunne der spares op mod en million euro.

På transportområdet betaler Skoleforeningen i alt 1,3 millioner euro til dagtilbudsområdet og gymnasieområdet, som de ifølge loven ikke er forpligtet til. Desuden er der et stort digitaliseringspotentiale. Michael Moos-Bjerre kunne dog ikke sætte tal på, hvor meget der ville kunne spares igennem digitalisering.

Moos-Bjerre har også undersøgt arbejdsgangene i Skoleforeningens centraladministration. Konklusionen er, at Skoleforeningens forvaltning ikke er dyrere end andre organisationer, der administrerer skole- og institutionsdrift. På baggrund af sammenligninger med danske kommuner, med udvalgte ø-kommuner og med de frie skoleforeninger i Danmark, viser analysen, at skoleforeningen er billigere i drift. Ligeledes er Skoleforeningens direktion ikke dyrere end sammenlignelige direktioner. Den foreløbige undersøgelse henstiller dog, at der muligvis kan skæres ned i antallet af direktionsmedlemmer.
- Måske fra seks til fem, sagde Michael Moos-Bjerre på fællesrådsmødet.

Rapporten skal være færdig i slutningen af oktober og præsenteres for en større gruppe i starten af november. Her er fællesrådsmedlemmer, institutionsledere, samarbejdsrådsformænd men også Det Sydslesvigske Samråd inviteret til et fællesmøde.