De syv vaner

Emneuge i Treja skal udvikle et nyt værdisæt på skolen. Forældrene og nabobørnehaven skal også involveres.

Syvgodevaner -593327732

At uddanne eleverne på Treja Danske Skole til at være velfungerende mennesker i et moderne samfund er noget, der ligger skoleleder Bjørn Rosenbaum meget på sinde. Eleverne skal i skolens emneuge finde deres indre leder frem, udvikle sig til stærke individer med en forståelse for fællesskaber og udvikle færdigheder, så de kan træffe velovervejede valg. Både i skolen og i fremtiden.

Planen er, at alle klassetrin først skal introduceres til konceptet ”syv gode vaner”. Derefter skal levereglerne danne grundlag for et fælles sprog fra børnehave til skolen og mellem forældre og institutionen. Med andre ord skal de syv gode vaner på sigt udvikle sig til skolens nye værdisæt.

Principperne bag er udviklet af Stephen R. Covey. Han udgav bogen »The 7 Habits of Highly Effective People« i 1989. Den danner grundlaget for de syv vaner, som skal klæde børnene på.

- Så de kan skabe gode relationer, blive bedre til at træffe valg og blive mere robuste, siger skoleleder Bjørn Rosenbaum og fortsætter som svar på spørgsmålet om, hvorfor eleverne skal introduceres til filosofien: ”Det her er sund fornuft”. 

Emneugen

Ifølge Bjørn har lærerne taget virkelig godt imod de syv vaner. Rundt om på skolen er de sammen med eleverne i fuld sving med at producere konkrete eksempler på vanerne. 

Mailin, som sidder bøjet over et rødt stykke pap og en tynd sort tusch i hånden, er helt sikker på, hvilken af de syv vaner hun har taget til sig.

- Den om at begynde med det vigtige først, siger hun uden at tøve det mindste, mens hun meget sirligt skriver ”Hvem gør det vigtige først” i en taleboble. Helt konkret har hun tænkt sig at bruge vanen, når der skal løses matematikopgaver.

- For os er det vigtigt at skabe et sæt værdier og få et fælles sprog, siger Bjørn Rosenbaum.

De syv gode vaner er ikke kun tænkt som en engangsforestilling, men som et værdisæt. Det er i støbeskeen, at de syv gode vaner skal implementeres allerede i børnehaven og følge eleverne over i skolen. Børnehaven og skolen håber, at det snart er muligt at gå videre med planerne. De afventer lige coronasituationen, før der bliver sat turbo på.

- Vi har også planer om forældreworkshops, fortæller Bjørn. Fællessproget skal også inkludere forældrene, så det bliver en fælles platform for forældresamarbejdet. Og forhåbentlig også noget familierne kan arbejde med hjemme.

Ifølge skolelederen får børn og voksne med de syv leveregler nogle værktøjer, der klæder dem på til at se blandt andet muligheder.

- Der er tit og ofte muligheder der, hvor man ikke ser dem, men hvis man tænker ud af boksen, kan man tit ændre noget, som man måske troede var umuligt at ændre, tilføjer skolelederen.

Bjørns mission er at give børnene nogle tidløse løsninger, så de bedre kan guide sig selv igennem hverdagen uden at fortvivle, når de støder på en udfordring, men i stedet tage en af vanerne frem fra rygsækken og bruge den til at løse problemerne. Meget håndgribeligt peger Bjørn på, at hvis børnene kommer i konflikt med hinanden, kan vane 4 bruges. Den hvor man tænker ”winwin”. Det gælder om at få eleverne       til at lægge egoismen lidt væk og se på, hvordan man løser konflikten, så begge får noget ud af situationen.

Nye klasseregler

I 6. klasse har de syv vaner allerede ført til nogle nye klasseregler. Med kridt på den grønne tavle i klasselokalet står der, at man skal lytte til andre, se tingene fra deres synspunkt, og man skal løfte i fællesskab. Sidste år var reglerne noget mere praktisk udformet. Som ”husk at feje efter dig og sætte stolen op”. I år fokuserer klassereglerne mere på indre værdier, som man selv har indflydelse på og tager ansvar for egne valg, fortæller klasselæreren.

De farvede puslespilsbrikker tager langsomt form på det lange bord i SFOen, som 6. klasse har lånt i dagens anledning. Der er papstykker i alle regnbuens farver. Emil sidder og filosoferer over, hvilken af de syv vaner han vil skrive i taleboblen. Han ender med vane 6: ”Hvem skaber synergi.” Det vil sige, at man værdsætter andres styrker og lærer af dem.

På Treja Danske Skole er det meningen, at eleverne skal rustes, så de kan leve op til de krav, som samfundet stiller.

Skolelederen forklarer, at det, ifølge undersøgelser ikke er matematik, grammatik og sprogkundskaber, som virksomheder i dag efterspørger som det første, men evner som samarbejde, empati, social intelligens og ansvar. De er i høj kurs hos de enkelte virksomhedsledere. Bjørn Rosenbaum uddyber:

- Vi vil gerne give eleverne et kompas i forhold til personlig udvikling, i forhold til at udvikle sig i fællesskab og i forhold til andre.

De syv gode vaner er et tidløst koncept, som eleverne også gerne skulle kunne bruge om 20 år. På Treja Danske Skole, i børnehaven og i forældresamarbejdet skal konceptet indarbejdes, så det med tiden udvikler sig til det nye værdisæt for skole og børnehave. Skolelederen og lærerne har allerede planlagt, hvordan de i fællesskab vil kigge på, hvor de syv gode vaner bedst kan bruges i undervisningen.