Danske pædagogmedhjælpere blev sikret

Den slesvig-holstenske landdag besluttede i sidste uge en ny lovgivning på dagtilbudsområdet. Den træder i kraft 1. august 2020. Skoleforeningens dagtilbudschef, Petra von Oettingen, er glad for, at man har opnået en anerkendelse af den måde, Skoleforeningen uddanner pædagogmedhjælpere på.

COLOURBOX28654375

Det har været nogle hårde forhandlinger, som Skoleforeningens dagtilbudskontor, med Petra von Oettingen i spidsen og Sydslesvigsk Vælgerforening som politisk medspiller, har været igennem. Formålet har været, at man i den nye lov på dagtilbudsområdet sikrer gode vilkår for de mindste børn i mindretallet.

I det første lovudkast var der lagt op til, at alle pædagogmedhjælpere fremover skal have den tyske pædagogassistentuddannelse eller noget lignende. Den største udfordring i hele forløbet har været at få de ansvarlige embedsmænd i socialministeriet til at forstå, at de danske dagtilbud i Sydslesvig har en helt anden pædagogisk tilgang i forhold til personalet.

- Vores system er bygget helt anderledes op. Vores pædagoger har alle sammen høje kvalifikationer i og med, at de har læst til pædagog. Sådan er det ikke i det tyske system. 

Dansk sprog og kultur

Hos pædagogmedhjælperne er det afgørende for os, at de taler dansk og kan formidle dansk kultur. Efteruddannelse er noget, vores pædagoger i de enkelte institutioner er uddannet til at kunne varetage samtidig med, at vi løbende tilbyder centrale kurser i Skoleforeningen. Det har været et sejt træk at få dette formidlet, men i sidste ende har vi fundet en løsning, som gavner alle, siger Petra von Oettingen.

- For os har det været utrolig vigtigt, at socialministeriet anerkender den praktiske erfaring og den efteruddannelse, som vores ansatte pædagogmedhjælpere har. Det har ministeriet gjort, og det betyder, at vores nuværende pædagogmedhjælpere ikke skal have en særlig efteruddannelse, siger hun.

- Samtidig er vi blevet enige om, at vi fra næste sommer formaliserer det praktiske uddannelsesforløb, som alle nyansatte pædagogmedhjælpere skal igennem. Vi samarbejder allerede nu tæt med UCSyd, og fremover vil pædagogmedhjælperne få 200 timers undervisning over fire år. Vi dokumenterer medhjælperens udvikling lokalt, og de vil få et certifikat på deres praksisorienterede uddannelsesforløb, siger Petra von Oettingen.

- Det er et forløb, som vi så videreudvikler i løbet af de næste år, siger hun.

Den skandinaviske måde

Petra von Oettingen er glad for, at ministeriet på intet tidspunkt har stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten i Skoleforeningens dagtilbud.

- Overbevisningsarbejdet fra vores side og fra SSW handler tit om at skulle forklare, hvorfor vi laver tingene på en anden måde, og opgaven består så i at få presset vores skandinaviske måde at tænke på ind i tysk lovgivning, siger Petra von Oettingen.

Det har også været et krævende arbejde at få gennemgået den nye lovgivning i forhold til mindretalsrettigheder. En række krav og formuleringer i den nye dagtilbudslov ville have givet mindretallet store vanskeligheder. De havde betydet massive tilbageskridt i forhold til de mindretalsrettigheder, der allerede er opnået på området.

- Den lov, vi arbejder under lige nu, er vokset over en lang årrække. Rammerne er blevet tilpasset i takt med, at mindretalsrettighederne har fået en større betydning. Vi har derfor været lidt forundret over, at Skoleforeningen ikke fra starten af er blevet involveret i tilblivelsen af det nye lovforslag. Det er andre interesseorganisationer nemlig blevet. Det har betydet, at vi, i forhold til mindretalsrettigheder, nærmest skulle starte fra bunden af. Rigtig mange af de forbedringer, som Skoleforeningen og Sydslesvigsk Vælgerforening har fået ind i lovgivningen i de seneste mange år, var ikke kommet med over i det nye udkast. Tit handler det om meget specielle formuleringer, som måske ikke betyder så meget, når man ikke ser på dem med mindretalsøjne, siger Skoleforeningens dagtilbudschef, Petra von Oettingen.

En god del af sommerferien gik således med at identificere vigtige formuleringer i den gamle lovgivning og at få den over i det nye lovforslag.

Andre vigtige områder, som Skoleforeningen har forhandlet om er, at Skoleforeningen også fremover kan have egne optagelseskriterier, og at det offentlige anerkender mindretallets lokale og regionale sammensætning, når behovet for nye dagtilbudspladser skal identificeres.

Mere kvalitet om fem år

- Helt overordnet tror jeg, at den nye dagtilbudslov giver os mere kvalitet om fem år. Overgangsfasen bliver spændende, og vi skal være meget påpasseligt med at sikre mindretallets behov og krav. Den nye dagtilbudslov er et meget stort indgreb i den praksis, vi har lige nu, og det er helt naturligt, at der er mange åbne spørgsmål, der først bliver afklaret hen ad vejen, siger Petra von Oettingen.

- En særlig tak går til SSW, som , siger hun.