DANIEL GÜNTHER BESØGER DUBORG-SKOLEN

Ministerpræsidentens sommertur gik forbi den danske skole i Flensborg

Duborg Besøg -889727405
Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther var i dag på besøg på Duborg-Skolen i Flensborg. Med sig havde han sin mindretalsrådgiver Johannes Callsen og landdagspræsidenten, Klaus Schlie. Daniel Günther er for tiden på »sommertur« gennem delstaten.
På Duborg-Skolen fik ministerpræsidenten en rundvisning af Nantke Toben fra 13. årg. Hun er med i elevambassadørerne og en af de hyppige rundvisere på skolen. Sammen med elevrådsformand og elevambassadør Konstantin Jockel fortalte hun bagefter om skolen og især elevambassadørerene – et projekt, som både Daniel Günther og Klaus Schlie roste meget.
- Når man som jeg kommer fra Pinneberg, ved man ikke meget om det danske mindretal, sagde Klaus Schlie.
- Sådan er det også med folk fra Sjælland, sagde Konstantin Jockel for at tydeliggøre projektets vigtighed både nord og syd for grænsen.
- Det var en stor ære at få ministerpræsidenten på besøg. Næsten så stor som Dronningen, sagde han med et smil efter mødet.