CORONA: Vigtige informationer om efterskoleophold

Her er de vigtigste spørgsmål og svar m.h.t. at efterskoleren genåbner den 18. maj.

COLOURBOX21414031

I marts har Danmark+ indført midlertidig grænsekontrol ved den tyske grænse til Danmark, som led i indsatsen for at hæmme spredningen af COVID-19. Personer, der ønsker at indrejse i Danmark, må forvente at blive afvist ved de danske grænser, herunder i danske lufthavne, medmindre de har et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen.

Er det et anerkendelseværdigt formål, at gå på efterskole i Danmark?

Ja. Sydslesvigske elever, der er danske statsborgere kan altid rejse ind i Danmark. Sydslesvigske elever, der er tyske statsborgere, skal have et anerkendelsesværdigt formål. Iflg. Det danske politis hjemmeside er det et anerkendelsesværdigt formål, hvis man er studerende og ens uddannelsesinstitution ikke er lukket og der ikke tilbydes fjernundervisning.

Udlændinge, der udviser tydelige sygdomstegn, fx hoste, feber og lignende, vil ikke få lov at rejse ind i Danmark uanset formål.    

 

Kan forældrene køre deres børn til efterskolen?

Forældre til en udlænding med lovlig bopæl i Danmark må godt rejse ind i landet. Da efterskoleeleverne har bopæl på efterskolen, skulle dette altså ikke være et problem. Det er vigtigt at medbringe dokumentation for, at eleven reelt er optaget på en efterskole og at man er forældre til barnet. Politiet refererer også til deres hjemmeside og opfordrer til, at man begrænser antallet af rejsende til det højst nødvendige. Her er linket til politiets hjemmeside: https://politi.dk/-/media/mediefiler/corona/pdf-sider/rejser-ind-i-eller-ud-af-danmark.pdf?la=da&hash=BEA23829E47D738240570DBBDE9E7C0863187344

 

Hvilken dokumentation skal eleverne have til indrejsen?

Ikke-danske statsborgere med fast bopæl i Danmark skal kunne dokumentere dette. Vi anbefaler, at eleverne medbringer deres sundhedskort og skolekontrakt til grænsekontrollen.

 

Skal eleverne i karantæne, når de vil ind i Tyskland igen?

Elever, der har opholdt sig mere end 48 timer i udlandet skal som udgangspunkt henvende sig til deres lokale »Gesundheitsamt« og bede om en vurdering. Beslutningen om karantæne er lagt ud til de enkelte kredse i Slesvig-Holsten. Det betyder, at det er kredsen, der foretager en individuel vurdering om behovet for karantæne.

 

Hvilke grænseovergange er åbne?

Ved den dansk-tyske landegrænse er indrejse til Danmark pt. kun muligt via Kruså, Frøslev og Sæd eller via tog. Herudover sejler færgerne Puttgarden-Rødby og Rostock-Gedser stadig og enkelte flyforbindelser er stadig i drift.

 

Indrejse fra Tyskland til Danmark

Det danske politiets hotline vedrørende spørgsmål om indrejse i Danmark på telefon 70206044. Her kan du få svar på, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål for at indrejse i eller passere gennem Danmark. Hotlinen har åbent hverdage kl. 08.00-16.00 og weekend og helligdage kl. 09.00-14.00.

 

Indrejse fra Danmark til Tyskland

Det tyske forbundspoliti i Slesvig-Holsten har en hotline, der kan kontaktes ved særlige spørgsmål for indrejse fra Danmark til Tyskland. Hotlinen kan kontaktes mandag-søndag fra kl. 8:00-18:00 på følgende telefonnummer: +49 461 31 32 300. Grundlæggende spørgsmål vedr. tysk grænsekontrol og indrejsemuligheder besvares også på det tyske forbundspolitis hjemmeside.

Hold dig opdateret om udviklingen på efterskolerne hjemmeside

Genåbninger af efterskoler sker fra den 18. maj 2020, når skolen ud fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger vurderer, at ophold for eleverne i det enkelte tilbud er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Skoler, der vælger at åbne d. 18. maj kan først tage imod eleverne om mandagen. Det er altså ikke tilladt at lave ankomstdag søndag d. 17. maj.

Der vil være efterskoler, der ikke åbner den 18. maj.