DR Big Bandet

Gil Evans regnes for en af det tyvende århundredes største personligheder inden for orkester-jazzen, med et virke der strækker sig fra begyndelsen af 1930‘erne frem til hans død i 1988. DR Big Bandet spiller to suiter af Gil Evans‘ musik, der ligesom en drøm vil lede lytteren rundt i Gil Evans‘ univers på tværs af genre og tid med arrangementer fra bl.a. Porgy and Bess og Sketches of Spain.

 Dr Big Bandet

DR Big Bandet har en passion for Gil Evans - og i efteråret vil de igen tage livtag med hans musik, koncerten vil bl.a. byde på arrangementer fra Porgy and Bess og Sketches of Spain. Gil Evans regnes for en af det tyvende århundredes største personligheder inden for orkester-jazzen, med et virke der strækker sig fra begyndelsen af 1930erne frem til hans død i 1988. Gil Evans yndede at kæde sin musik sammen i lange forløb, og komponisten og arrangøren Peter Jensen (basunist i DR Big Bandet) har sammensat to suiter af Gil Evans musik, der ligesom en drøm vil lede lytteren rundt i Gil Evans univers på tværs af genre og tid.

Musikken vil blive opført i sin originale instrumentation, men solopartierne vil blive nyfortolket af DR Big Bandets mange stærke solistiske stemmer. Særligt skal fremhæves trompetisterne Gerard Presencer og Mads la Cour, der så at sige deler rollen som Miles Davis, som han hørtes ved studieoptagelserne i slutningen af 1950'erne.

Da DR Big bandet sidst opførte Gil Evans programmet i 2012 fik den 5 stjerner og følgende rosende ord fra Berlingske Kjeld Frandsen:

»Og når det var så vellykket, så var det ganske enkelt fordi den store flok af musikere - under Steen Hansen kyndige ledelse - samlede sig i et fascinerende og farverigt lydbillede - af nærmest skulpturelt tilsnit. Ja, Gil Evans kunne næppe få et finere eftermæle.«

DR Big Bandet blev etableret i 1964, på et tidspunkt hvor de københavnske jazzscener summede af liv og byen konstant fik besøg af koryfæer fra USA. Bandet, der oprindeligt hed Det Nye Radio Danse Orkester, blev i de første år dirigeret af Ib Glindemann. Men over de følgende årtier kom mange nye til - en række markante dirigenter, musikere og gæstesolister - som alle var med til at udvikle bandet til det rutinerede ensemble, der over store dele af verden opmærksomt blev fulgt på pladeudgivelser og koncerter. Dirigenter som Thad Jones, Bob Brookmeyer og Jim McNeely og gæstesolister som Miles Davis, Stan Getz og Joe Henderson formåede - sammen med en perlerække af danske jazzmusikere - at gøre DR Big Bandet til den institution, som Ernie Wilkins kaldte »probably the best band in Europe«

Entréindtægterne går ubeskåret til Unicef »Hjælp Syriens Børn!«

19. november 2013, kl. 20.00
A.P. Møller Skolen, Slesvig