Børne- og Ungdomskorstævner

Sisse Skovbakke
Sted:
Cornelius Hansen-Skolen og Husum Danske Skole
Start:
onsdag, 11.3.2015
Slut:
torsdag, 12.3.2015
 

Sydslesvigkredsen af den nu nedlagte organisationen DABU (Danmarks Børne- og Ungdomskor) inviterer til korstævne for alle sangglade sydslesvigske korsangere

onsdag den 11. marts 2015 på Cornelius Hansen-Skolen samt
torsdag den 12. marts 2015 på Husum Danske Skole.

Instruktør til stævnet bliver Sisse Skovbakke fra Lemvig. Sisse har været musiklærer på Nørre Nissum Seminarium fra 1996-2006 og er i dag aktiv som korleder i flere forskellige sammenhænge.

Sisse har lavet en korsuite over Jesper Wung-Sungs børnebog »Da Kamelen kom til sidst«, og det er sange fra denne korsuite der bliver arbejdet med til korstævnerne. Skolekorene  øver sig på sangene i ugerne op til korstævnet, sangene vil blive finpudset i løbet af kordagen og slutteligt fremført til en åben prøve. Denne vil finde sted kl. 12.30 på Cornelius Hansen-Skolen og kl. 11.15 i Husum.

Følgende skoler deltager til stævnet i Flensborg:
Harreslev Danke Skole, Jes Kruse-Skolen, Gottorp-Skolen, Hiort Lorenzen-Skolen, Ejderskolen, Oksevejens Skole, A. P. Møller Skolen, Kobbermølle Danske Skole, Jørgensby-Skolen og Cornelius Hansen-Skolen.

Følgende skoler deltager i Husum:
Treja Danske Skole, Bredsted Danske Skole, Uffe-Skolen, Hans Helgesen-Skolen, Husum Danske Skole.