Bestyrelsen for Jaruplund Højskole ønsker en skolekreds

Jaruplund Højskole
Sted:
Jaruplund Højskole, Lundweg 2, Jaruplund-Weding
Start:
lørdag 30.5.2015 kl. 12.00
 

En kreds af venner, som også ønsker det bedste for den videre udvikling af den eneste danske højskole i Sydslesvig. Tankerne er, at medlemmerne af skolekredsen knyttes tættere til Jaruplund Højskole og støtter op omkring denne, samt er positive ambassadører m.m. for skolen og dens mange tilbud. Jaruplund Højskole har siden indvielsen i 1950 og frem til i dag, gjort en positiv forskel for mange mennesker fra såvel Danmark, Sydslesvig som andre europæiske lande, og det ønsker vi fortsat at gøre samt at give endnu flere mennesker mulighed for denne type oplevelser.
Bestyrelsen vil derfor gerne invitere til åben konference på højskolen lørdag den 30. maj 2015 med det formål at etablere en skolekreds for Jaruplund Højskole, herunder

  • at orientere om Jaruplund Højskoles udvikling, værdigrundlag, vision og mission samt nye linjer
  • at orientere om, hvad en skolekreds er
  • at orientere om bestyrelsens sammensætning
  • at beskrive værdien for den enkelte i at være med i skolekredsen og værdien for højskolen

Dagens program 30/5

12.00 Vi spiser sammen
13.00 Velkomst og formål med dagen
Oplæg: Hvordan fungerer højskolerne i Danmark i dag, kort udviklingsperspektiv
13.30 Orientering om Jaruplund Højskoles udviklingsproces, værdigrundlag, vision, mission og målsætninger samt nye linjer og tiltag
14.30 Kaffepause og dialoger
15.00 Hvorfor en skolekreds – kreds af venner?
15.45 Sådan fortsætter det, rundvisning og afslutning med mulighed for at du kan skrive dig op som interesseret i at blive medlem af skolekredse

Tilmelding er ønskelig, så vi ved, hvor meget mad vi skal forberede.
Ring eller mail til Jaruplund Højskole på
Telefon +49 (0) 4630 9691 40, eller
Mail: kontoret@jaruplund.de

Vi glæder os til at se dig og byde dig/Jer velkommen.
De venligste hilsner

Bestyrelsen på Jaruplund Højskole