Ekstraordinært fællesrådsmøde

Skoleforeningen afholder ekstraordinært fællesrådsmøde

Faellesraadsmoede
Sted:
A. P. Møller Skolen
Start:
tirsdag 19.2.2019 kl. 19.00
PDF:
Protokol Faellesraadsmoede 1922019
 

Dagsorden:

1.    Ekstern undersøgelse – drøftelse og afstemning

Forslag 1:
Skal der laves en undersøgelse ud over det, som sker i forbindelse med den årlige revision?

Revisionen indeholder normalt nedenstående:

  • Regnskab – med kommentarer om særlige udgiftsposter, evt. særlige afvigelser fra normalt kendte udgiftsniveauer
  • Kontrol af sparsommelighed og effektivitet – med forslag til udviklingsområder
  • Kontrol af forvaltningsgange og økonomistyring – med forslag til udviklingsområder.

Forslag 2:
I tilfælde af, at første afstemning resulterer i et ja til en undersøgelse ud over den normale revision, stemmes om følge tre muligheder:
1. Ekstern undersøgelse ved vore revisorer (BDO) – som supplement til og udvidelse af den årlige revision
2. Ekstern undersøgelse under 100.000 € - elastik 20% - BDO inviteres ikke til at byde
3. Ekstern undersøgelse mellem 100.000 og 221.000 €.
     

I alle tre tilfælde nedsættes en følgegruppe bestående af

  • Direktør, økonomichef – og, hvem der måtte være relevant fra Direktion og forvaltning for den konkrete opgave
  • Styrelsen udpeger tre medlemmer
  • Der vælges fire personer, som ikke er medlem af Styrelsen, med regional spredning, svarende til de fire regionale møder, dvs. en fra Flensborg, en fra A. P. Møller Skolen, en fra Husum og Læk samt en fra Sønderbrarup og Egernførde til følgegruppen.


For at kunne komme hurtigt videre foreslås, at de fire grupper træder sammen på  fællesrådsmødet og hver vælger et medlem til følgegruppen.

Gruppen skal i alle tre varianter hurtigst muligt formulere, hvilke opgaver der skal løses (kommissorium).


I variant 2 vælger gruppen, hvilke firmaer der inviteres til at byde på opgaven.


I variant 2 og 3 definerer gruppen også udvælgelseskriterierne.


Gruppen skal i alle tre scenarier følge processen frem til resultaterne fremlægges for Fællesrådet – forhåbentlig til det ordinære møde i september – og ellers til et ekstraordinært fællesrådsmøde i efteråret 2019.


Hvis gruppen ser sig nødsaget til at træffe afgørelser ved afstemning har kun de syv politiske medlemmer stemmeret.

2. Gruppearbejde på tværs af fællesskoledistrikter om to emner
a. Hvad forventer vi af det ordinære fællesrådsmøde i marts, hvor regnskab og budget fremlægges? Hvilke forudsætninger tænker vi, at budgettet skal have? Hvordan vil vi gerne have det præsenteret? Forestiller vi os andre afstemningstemaer end selve budgettet?

b. Styrelsens mandat til strukturdebatten i det danske mindretal i Sydslesvig.

3. Styrelsens mandat til strukturdebatten – drøftelse og afstemning
Hvilket af nedenstående mandater skal Styrelsen gå ind i debatten med?
1. Mange foreninger
Grundlæggende ønskes foreningsstrukturen bevaret – men samarbejdet søges udviklet både i politisk og i økonomisk forstand. Skoleforeningen skal derfor arbejde for at samarbejdet i Samrådet udvikles og at Samrådet bliver det officielle talerør for mindretallet – også hvis det betyder, at udtalelsen afspejler et flertal og ikke alle foreningers mening.

2. Afklaringer
Skoleforeningen skal – uden at tage endelig stilling til sin position - medvirke til, at der foretages en juridisk afklaring af organisationsmulighederne – med evt. økonomiske konsekvenser. Skoleforeningen opfordrer til, at forvaltningscheferne i samarbejde afdækker evt. effektiviseringsmuligheder og økonomiske potentialer.

3. Én forening
Skoleforeningen skal arbejde for en samling af mindretallet i én demokratisk organisation – hvis dette er juridisk muligt og økonomisk forsvarligt. Skoleforeningen skal derfor også være forholdsmæssigt medfinansierende (dvs. ca.75 %) af en strukturundersøgelse.



Mødet er åbent

Sign. Udo Jessen