Elever med særlige behov

Ved Skoleforeningen organiseres undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder i læringsgrupper på Skoleforeningens grund- og fællesskoler.

Elever, der har fået konstateret generelle indlæringsvanskeligheder, får på vores grund- og fællesskoler tilbud om at blive undervist i læringsgrupper, der alt efter den lokale tilrettelæggelse omfatter enkelte fag eller hele forløbet.

Hvilke skoler har læringsgrupper?

  • Gustav Johannsen-Skolen
  • Jørgensby-Skolen
  • Ejderskolen
  • Gottorp-Skolen
  • Husum Danske Skole
  • Jes Kruse-Skolen
  • Læk Danske Skole
  • Sønder Brarup Danske Skole
  • Ladelund Ungdomsskole

Hvad er målet med læringsgrupperne?

  • Eleven opnår mulighed for at udvikle sig, trives og lære
  • Eleven tilegner sig de nødvendige faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer
  • Undervisningen målrettes det enkelte barn

Hvad betyder det for eleven?

  • Dagligdagen præges af åbenhed, respekt og anerkendelse af elevernes forskelligheder og forudsætninger
  • Undervisningen tager udgangspunkt i elevens styrkesider
  • Skole/hjem samarbejdet kendetegnes af tillid og loyalitet samt en gensidig forpligtigelse for elevens udvikling
  • Alle – ledelse, forældre, lærere og elever har et fælles ansvar for elevernes udvikling

Hvordan er undervisningen?

  • Der er et mindre antal elever i grupperne
  • Undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs forudsætninger
  • Lærerteamet omkring eleverne udarbejder individuelle elevplaner

Hvem samarbejder vi med i og omkring læringsgrupperne?

De interne samarbejdspartnere er

  • forældrene eller dem, der varetager forældrerollen
  • teamet omkring eleverne
  • kuratoren/skolevejlederen
  • skolens ledelse
  • PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) – psykologen og skolekonsulenten for specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder
  • skolesocialarbejdere

De eksterne samarbejdspartnere er

  • Sundhedstjenesten
  • tyske myndigheder

Hvor kan jeg få flere informationer?

  • Spørg dit barns klasselærer eller din skoleleder
  • Ring til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) under 0461/570870.
  • Spørg familieambassadøren. Få kontaktdata fra en af skolerne med læringsgrupper for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
Scroll to top