Trivselsundersøgelse i corona pandemien

Hvorfor en trivselsundersøgelse?

Med en trivselsundersøgelse kan trivsel på arbejdspladsen kortlægges. Ofte kaldes det også en arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø.

Trivselsundersøgelsen skal give et billede af trivslen blandt Skoleforeningens medarbejdere og ledere i alle Institutioner, afdelinger og på de enkelte arbejdspladser. Målet er, at trivselsundersøgelsen:

  • giver vigtige inputs til en løbende forbedring af arbejdsmiljøet.
  • giver chancen for at fokusere mere på kerneopgaverne.
  • afdækker alle de områder, der er vigtige for at sikre trivslen og det gode psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads.
  • medvirker til at bevare og styrke Skoleforeningen som en attraktiv og effektiv arbejdsplads.

Man kan forestille sig en trivselsundersøgelse som en paraply, der systematiserer arbejdsmiljøarbejdet. Derudover er denne kortlægning kun en fase af arbejdsmiljøets forbedringsproces. Samtidig er det et krav, at arbejdspladser skal måle trivslen ca. hvert tredje år.

Hvad handler det konkret om?

De sidste 2 år i pandemien har været og er stadigvæk en hård periode for alle ansatte ved Skoleforeningen. Vi arbejder med mennesker, nærvær og omsorg som kerneopgave og pandemireglerne gør det lige netop vanskeligt at leve op til kerneopgaven. Samtidig har vi også lært meget under pandemien.

Vi håber, at det med trivselsundersøgelsen kan lykkes at ”lytte” og sætte ”ord” på det, der har forandret vores arbejdshverdag.

I spørgeskemaundersøgelsen sættes fokus på, hvordan den enkelte medarbejder har oplevet, hhv. stadigvæk opleverpandemisituationen i arbejdshverdagen. Det er medarbejderens erfaringer og oplevelser, der gør det muligt at lære noget overordnet som organisation og udpege udviklingsmuligheder og indsatsområder. Vi håber, at undersøgelsen kan gøre os klogere på, hvor Skoleforeningen som arbejdsgiver kan blive bedre til at takle den nuværende situation eller andre lignende situationer fremover.

Hvorfor skal det være en spørgeskemaundersøgelse?

Der kan anvendes forskellige metoder til at undersøge trivslen og det psykiske arbejdsmiljø: Fx dialogmetoder, interviews i grupper/individuelt eller spørgeskemaer. Valget af en metode afhænger af flere forhold, fx arbejdspladsens størrelse, kulturen, de ressourcer, der står til rådighed for at gennemføre og følge op på en undersøgelse. Derudover har hver metode forskellige fordele: Fx er dialog- og interviewmetoder desværre ret vanskelige at planlægge og gennemføre i en pandemi, fordi fysisk kontakt er nødvendigt. Vores decentrale struktur, gør det yderlig vanskeligt at få inddraget så mange medarbejdere som muligt. To væsentlige fordele ved en spørgeskemaundersøgelse er, at alle Skoleforeningens medarbejdere kan deltage og at den kan besvares anonym.

Hvad bliver der spurgt om i trivselsundersøgelsen?

Trivselsspørgsmål/ psykisk arbejdsmiljø

Når man udvikler et spørgeskema, starter man med at undersøge de egenskaber og områder, der udgør jobbet. For de fleste jobs findes der allerede meget viden om de relevante aspekter, der påvirker arbejdsmiljøet - både positive og negative. Derfor findes der allerede et godt udbud af spørgsmål, der ”måler” eller ”undersøger” disse aspekter. Ud fra ofte anvendte spørgeskemaer er der blevet truffet et udvalg af særlige jobrelevante aspekter og emner, der sandsynligvis er blevet påvirket af Corona pandemien.

En del resultater kan sammenlignes med tidligere trivselsundersøgelser. Det giver mulighed for at se, på hvilke belastningsområder Corona-tiden har forandret den individuelle oplevelse for medarbejderne i Skoleforeningen.

Fagspecifikke spørgsmål & spørgsmål om Corona oplevelsen

Angående forandringer i arbejdslivet pga. Corona pandemien kunne der findes enkelte aktuelle undersøgelser og resultater, der er mere eller mindre relevante for en organisation som Skoleforeningen og de arbejdsområder, vi har i Skoleforeningen. De relevante afdelinger i forvaltningen, der er tættere på hverdagen i de enkelte institutioner og afdelinger, blev bedt om at bidrage med deres erfaringer, hvilke aspekter skal betragtes nærmere. Disse informationer blev sat i standardiserede spørgsmål – så godt som muligt.

Ressourcer & jobkrav

Spørgeskemaet dækker både personlige og arbejdsrelevante ressourcer, ligesom aspekter der vedrører krav på arbejdet.

For at arbejdsgiveren kan identificere både det der er godt og kan hjælpe med at klare arbejdshverdagen, og de områder, hvor det kan være svært at klare sit arbejde godt.

Grunden er, at det kan ske, at der findes krav i det daglige arbejde, der ikke kan ændres – selvom man gerne vil ændre på det. Tanken er, at der fokuseres på de muligheder og ressourcer, der er for at kompensere de krav, der ikke kan ændres.

Åbne spørgsmål

Da en spørgeskemaundersøgelse aldrig kan fange eller gætte alt, der kan være vigtig og relevant for den enkelte medarbejder, findes der mulighed for at fortælle om sine oplevelser med egne ord på nogle ekstra linjer. For at bevare anonymiteten beder vi om, at der ikke skrives noget, der kan give mulighed for at genkende andre personer, institutioner eller en selv.

Almindelige spørgsmål

For at se om trivselsundersøgelsens deltagere kan betragtes som en repræsentativ gruppe, beder vi om, at man indplacerer sig selv i aldersgrupper. I vores organisation med så mange forskellige institutioner, vil vi se på, om der findes en forskel i oplevelsen eller andre behov mellem større eller mindre institutioner. Det vil også være muligt at se ud fra resultaterne, om der findes forskelle mellem dagtilbuds-, skole-, forvaltnings eller et andet område.

Har du spørgsmål?

Kontakt arbejdsmiljøledelse:

Carina Wilkens:

Carian.Wilkens@skoleforeningen.org

0461 50 47 249

Meike Damschen

Meike.Damschen@skoleforeningen.org

0461 50 47 225