Musikalsk magi i Slesvig

Musicalen Pinocchio bød på et stemningsfuldt og farverigt eventyrland.

Når man forinden har fulgt lidt med i produktionsprocessen, kan man godt gå hen og blive smånervøs til premieren. Men min frygt for ikke at kunne slappe af til Pinocchio-musicalens premiere på A. P. Møller Skolen, er ganske ubegrundet. Allerede orkesterets første toner hensætter mig i eventyrstemning, og senest da træerne stemningsfuldt begynder at befolke scenen, er jeg helt fortabt i Pinocchios univers.  

Kunstnerne bag musicalen - Ole Dahl, Kit Eichler, Bente Stenger, Nina Schiøttz, Lars Bjørn og Lars Waage - har sammen med de 250 medvirkende fra hele Sydslesvig skabt en fantastisk forestilling med musikalsk magi i et stemningsfuldt og farverigt eventyrland. 

Orkester og kor

Det dygtige orkester, der bakkes smukt og fyldigt op af voksenkoret, fører medrivende gennem historien og lægger den musikalske baggrund for handlingen på scenen. Melodierne fænger straks, og teksterne sprudler af ordspilleri. Det er friskt og nyt, men virker samtidig så fortroligt og klassisk, at det næsten ikke er til at tro, at det er urpremieren, vi lytter til.  

Historien vokser frem på den mørke baggrund ved hjælp af enkle, men effektfulde rekvisitter og sceneelementer, der håndteres suverænt af de små hvide pulcinellaer, der flittigt vimser omkring og fortryller os med deres alfeagtige fremtoning og åbenlyse glæde ved forestillingen. Også de fem andre korformationer magter deres mange opgaver på scenen med lethed og charmerer publikum med smil og spilleglæde.  

Børnene og korlederne, der kommer fra ni forskellige skoler, både spiller, danser og danner kulisse. Mens markedsfolkene med bygningstegninger af H.C. Andersen og traditionelle kostumer skaber autentisk atmosfære fra 1800-tallets Italien, og de dansende columbiner og harlekiner drysser Tivoli-magi over forestillingen fremstår fiskene og sirenerne og den smart iscenesatte hajfisk som næsten futuristiske glitrende og sprællende væsener. De visuelle skift danner et afvekslingsrigt, men harmonisk og helstøbt æstetisk landskab, som solisternes bevæger sig igennem.  

De tre feer bedårer med samspillet af tre så forskellige størrelser og stemmer. Ræven og katten underholder suverænt med sang, dans og rappe replikker og afløses af dyreparret ravn og puddel i smuk duet. Columbine og Harlekins følelsesfulde sarte dans og spil kontrasteres af Esmeraldas fyldige stemme og kraftfulde optræden. Fart og feststemning med Giacomo og drengene i Slaraffenland brydes, da kusken og æselkøberen effektfuldt sænker dyster stemning over scenen. Jeg er mildt sagt henrykt og glædes samtidig over, hvor smukt den sydslesvigdanske intonation matcher musicalgenren.  

Ord og toner beretter om livets mange udfordringer og fristelser, og midt igennem de skiftende scenebilleder vandrer Pinocchio på sin svære rejse på vej til at blive et helt menneske. Som sprunget direkte ud af en eventyrbog tager Liv-Jonna Hansen-Olizeg publikum i storm med sin klare stemme, sit fremragende skuespil og de gennemførte dukkebevægelser. Pinocchios lille spinkle væsen fremhæves i samspillet med den voksne solist Torsten Wullf, der præcis som historiens gode træskærer Gepetto giver Pinocchio mulighed for at finde sin vej, på rutineret og bevægende vis giver Liv-Jonna en kærlig ramme for at udfolde sit scenespil.  

Et brag

Efter et brag af en afslutning er der velfortjente standing ovations til ensemblet og ikke mindst menneskene bag. Eftersom scenetæppet mangler, har de optrædende svært ved at slippe væk fra publikums klapsalver, så vi kan glæde os over en række ekstranumre, før jeg på vejen hjem gennem tågen stadig hører musikken og tror at ane små væsener titte frem fra vejkanten, mens jeg glædes over, hvor godt vi kan i Sydslesvig.

Katrine Hoop

Børnene delte glæden

Det var ikke kun de voksne, der havde glæde af forestillingerne. Den koncentrerede stemning under elevforestillingerne talte et tydeligt sprog. Pinocchio var noget, børnene kunne relatere til. Børnene glædede sig tydeligvis over de lettilgængelige melodier og den farverige opsætning. De sjove replikker vakte latter, men børnene havde også øjne for de smukke stemmer og det fantastiske skuespil. Og at det var kammerater fra skolen på scenen, gav det hele en helt særlig dimension.