Musikken til Pinocchio

af Ole Dahl

»Pinocchio« er en slags jubilæum for mig, for det er den 20. gang, at der er premiere på en musical baseret på mine sange. Værklisten omfatter adskillige skolemusicals, sommerspil og nissespil. Cirka halvdelen af mine musicals har jeg selv skrevet sangtekster til.

Desuden har jeg komponeret en håndfuld mindre korværker. Endvidere har jeg medvirket som pianist ved ca. en snes amatørrevyer og dilettantforestillinger, og jeg har i kapelmester-rollen oplevet My Fair Lady, Farinelli, Sound of Music, Sommer i Tyrol og flere andre af de store og kendte musikforestillinger.

Og så har jeg været dirigent for Faaborg A Cappella Kor i en menneskealder.

Arbejdet med »Pinocchio« har, som det var tilfældet med »Peter Pan«, været spændende og inspirerende.

Hver sang er startet med et oplæg fra Kit omkring indhold og karakter. Så her jeg brugt nogle dage på at vende oplægget i hovedet og lege med forskellige ordkombinationer. Det udvikler sig efterhånden til et refræn, og hurtigt derefter kommer resten af teksten.

Hele denne fase foregår typisk ikke ved computeren - det kan lige så godt ske på en travetur, i bilen eller i sengen midt på en søvnløs nat!

Når teksten er klar, får Kit normalt mulighed for at vurdere, om teksten opfylder hendes ønsker. Det er ikke altid, at det bliver lige som hun har tænkt sig, men Kit er meget modtagelig for alternative ideer. Derfor er der normalt kun tale om små justeringer af teksterne på dette tidspunkt. Efter Kits "godkendelse" begynder jeg på melodien.

Og det er en slags lotterispil. I nogle tilfælde kommer hele melodien på næsten ingen tid, næsten af sig selv - og det er ofte de bedste melodier, der bliver til på denne måde. Jo længere tid det tager at »finde melodien«, jo større er risikoen for, at man er på vildspor. Man kan nogle gange få en melodisk vending i hovedet, som man synes er fin, men man kan bare ikke finde den gode videreførelse eller slutning.

Men på et tidspunkt er man færdig - måske efter at være begyndt helt forfra, måske efter justeringer i teksten. Så er det Bentes tur.

Bente udsætter melodierne for det store orkester, og på computeren kan hun lave en indspilning af arrangementet, næsten som det vil komme til at lyde. Pludselig hører man sin egen sang i en iklædning, som er en blanding af det, man havde forestillet sig - og så noget ekstra, som man ikke havde fantasi til at forestille sig! Nogle gange må man i denne fase give afkald på en ide, fordi Bente kommer med en anden ide, som er bedre. Og naturligvis er der også situationer, hvor der skal en god debat til, før sangen finder sin endelige udformning. Men sangen har pludselig fået liv - ligesom Pinoccho får det i stykket!

Således er »mine« sange, som publikum vil opleve dem, et ægte produkt af tre menneskers samarbejde om stoffet. I de kommende måneder vil yderlige nogle hundrede mennesker komme til og hver for sig bidrage med ideer, arbejde og optræden. Sangene og musikken vil føje sig ind i en større sammenhæng. Mine, Kits, Bentes og alle de andres ideer vil smelte sammen til én totaloplevelse. Det er lige spændende hver gang. Det er ren magi!