Konsulent på skoleområdet

ved PPR

Jobnr.:
48402
Institution:
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Ansættelsestidspunkt:
1. oktober 2022
Lønindplacering:
Gældende overenskomst
Ugentlig arbejdstid:
Fuld tid
Særlige bemærkninger:
Skoleforeningen søger en konsulent på skoleområdet til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) med tiltrædelse den 1. oktober 2022 eller snarest derefter. Ansøgninger skal være Skoleforeningen i hænde senest den 31. august 2022, kl. 8:00.
Nærmere oplysninger:
Du kan få nærmere oplysninger ved at henvende dig til ledende psykolog Mona Jochimsen eller souschef Tanja Bøgen Jensen, PPR, telefon 0461/ 570870.
Adresse:
Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org
Ansøgningsfrist:
31. august 2022, kl. 8:00
Offentliggjort:
1. august 2022
 

Inspirerende PPR-konsulent på skoleområdet søges pr. 1. oktober

Vil du gøre en forskel for børn og unges læring og trivsel? Kan du give inspiration til og facilitere inklusion og tidlige indsatser i vores danske mindretalsskoler?

Er du nysgerrig på at arbejde med børn og unge i en tosproget hverdag, og bevæger du dig sikkert i imødekommende og empatisk kommunikation og faglig formidling med både danske og tyske familier, tværprofessionelle samarbejdspartnere og myndigheder?

Så har PPR hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig stillingen til dig.

Som konsulent i PPR har du fokus på at motivere læring, udvikling og trivsel, idet du gennem din rådgivning og sparring sikrer inklusion og specialpædagogik på skolerne.

Mangfoldig og inspirerende hverdag

Når skolen eller forældrene henvender sig til PPR, starter jeres samarbejde oftest med en indstilling, hvor skolen beskriver problemstillingen og udfordringerne. Du vurderer PPRs indsats i samarbejde med de andre fagprofessioner på arbejdet – psykologer, pædagogiske konsulenter og specialpædagogen. Oftest vurderer I behovet ud fra flere tiltag, f.eks. faglige test, observationer, elevens forudsætninger, mulige handicap mm. Her vil dit hovedansvar være at tage diagnostiske test samt at samle informationer om tidligere støtte samt at vurdere behovet for fremadrettet støtte i en rapport. Rapporterne afrundes med en anbefaling, der danner grundlag for din rådgivning og det videre arbejde med eleven.

Hos PPR møder vi elever i mange forskelligartede udfordringer. Vi rådgiver med henblik på at skabe de bedste forhold for inklusion af både elever med handicap, i trivselsudfordringer eller i faglige vanskeligheder i en hverdag, der er præget af de helt særlige forhold, som en skole med dansk pædagogisk virksomhed i et tysk flertalssamfund byder på.

Af andre opgaver kan nævnes:

  • Rådgivning om specialundervisning
  • Iagttagelse, undersøgelse og beskrivelse af elever i forskellige udfordringer
  • Formidling af undersøgelsesresultater
  • Rådgivning om dysleksi og dyskalkuli (ud fra de tyske kriterier for LRS og Rechenschwäche)
  • Rådgivning og facilitering af kompenserende hjælp i undervisningen
  • Sparring med klasseteam og ledelse
  • Tværprofessionelt teamsamarbejde
  • Samarbejde med tyske eksterne samarbejdspartnere
  • Rådgivning om inklusion og læringsmiljøer
  • Interesse for og lyst til at udvikle området matematik, med specialpædagogisk fokus

Du viser retning og sætter spor- hos børn, forældre og kolleger

Vi søger en kollega, som er uddannet lærer - gerne med relevant efteruddannelse i specialpædagogik, pædagogisk psykologi el. lign. Det er nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt og bane vej i forhold til at udvikle og understøtte det pædagogiske arbejde og rådgivningen gennem PPR. Rammerne for arbejdet bestemmes i høj grad af en tysk lovgivning, der skal forenes med vores danske forhold. Det kræver en rolle i bevægelse, og det kalder på fleksibilitet og omstillingsparathed, samt at du trives i at jonglere mellem to sprog løbende. Dit drive og engagement betyder, at du ofte både har rollen som igangsætter og tovholder. Udover at være stærk kommunikativ i både dansk og tysk skrift og tale, så trives du med formidling omkring specialpædagogiske emner. Du skaber fremdrift ved at arbejde løsningsorienteret og struktureret. Vi ser gerne, at du er med til at udvikle Skoleforeningens danske pædagogiske virksomhed i udvalgsarbejde, kursustilbud mm.

Der er et gennemgående samarbejde med fagprofessionelle fra mindretallets institutioner samt tyske eksterne samarbejdspartnere og forvaltningsområder. Det er en forudsætning, at du har kørekort og er villig til at bruge egen bil.

Vi arbejder udviklingsorienteret med fødderne på jorden
Vi arbejder primært ud fra en systemisk forståelsesramme. Vores kultur er lærende og nysgerrig med plads til godt humør og en positiv tilgang. Hos PPR står du aldrig alene med en udfordring – der er altid kollegaer, der står klar til at hjælpe dig – uanset faglig baggrund. Du arbejder i et tværprofessionelt team, hvor du kan sætte din faglighed i spil og kan opbygge gode og anerkendende samarbejdsrelationer på øjenhøjde.

Som arbejdssted har vi fokus på løbende opkvalificering både tværfagligt og monofagligt.

Blev du nysgerrig og vil vide mere?
Så hører vi rigtig gerne fra dig.

Du velkommen til at ringe til ledende psykolog Mona Jochimsen eller souschef Tanja Bøgen Jensen +49 461570870.

Du kan også læse mere om Dansk Skoleforening for Sydslesvig på www.skoleforeningen.org

Vi glæder os til at modtage din ansøgning

Antal timer: Fuld tid

Ansøgningsfrist: 31. august 2022 (samtaler finder sted umiddelbart herefter)

Ansættelsesstart: 1. oktober 2022