Viceskoleleder til Læk Danske Skole

Dansk Skoleforening for Sydslesvig søger en ny viceskoleleder til Læk Danske Skole med tiltrædelse 26. juli 2021 eller snarest derefter

Jobnr.:
45347
Institution:
Læk Danske Skole
Ansættelsestidspunkt:
26. juli 2021
Lønindplacering:
Gældende overenskomst
Ugentlig arbejdstid:
Fuldt timetal
Nærmere oplysninger:
Du kan få nærmere oplysninger ved at kontakte skoleleder Gitte Bønning Kristensen (se info på www.laek.eu) eller områdechef Eberhard von Oettingen (0049 461 5047 117).
Adresse:
Ansøgning med relevante bilag (bl.a. kopier af eksamensbeviser på læreruddannelsen og udtalelser) sendes elektronisk til job@skoleforeningen.org
Ansøgningsfrist:
20. april 2021, kl. 8:00
Offentliggjort:
19. marts 2021
 

Nu har du chancen!

Viceskoleleder søges til Læk

Forestil dig, at du tager på arbejde på en moderne skole, der ligger midt i det natursmukke marskområde tæt på byerne Tønder og Flensborg. En skole, hvor ledelsen skaber rammerne for arbejdet med rummelige pædagogiske horisonter og med et blik, der altid søger det enkelte barns trivsel og udvikling. Lyder det som noget for dig? Så er stillingen som vores nye viceskoleleder på Læk Danske Skole ledig pr 26. juli 2021.

Læk Danske Skole har beliggenhed midt i byen Leck med ca. 300 børn og unge fra 1. klasse til 10. klasse og 39 medarbejdere, heraf 26 lærere. Skolen har to specialpædagogiske læringsgrupper og en SFO med 60 børn. Læk Danske Skole er fællesskole for fem omegnsskoler i Nordfrisland og samarbejder med Ladelund Ungdomsskole. Alle elever i distriktet samles på Læk Danske Skole efter 6. klasse.

Vi tilbyder et spændende job på en velfungerende skole, der lægger stor vægt på, at både elever og lærere trives i et miljø, hvor glæde og tryghed er fundamentet for et højt niveau både fagligt og kreativt.
Vi er glade for og stolte af vores skole, og vi søger en viceskoleleder med lyst og vilje til at videreudvikle skolen sammen med det øvrige personale.
Vi tilbyder en engageret, motiveret og positiv lærerstab, der har et godt og konstruktivt samarbejde såvel med samarbejdsrådet samt forældregruppen. Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med plads til nytænkning og et smil på læben. Du bliver del af et ledelsesteam, hvor lederen stadig er ny og dedikeret til opgaven.

I Læk er der højt til loftet med en positiv og anerkendende tilgang til tingene og altid med plads til et smil. Det skal du kunne være en del af. Vi søger en viceskoleleder med en engageret og konstruktiv tilgang til opgaverne på vores skole.

Du er og har:

  • en loyal holdspiller og sammen med skolelederen altid klar til at finde løsninger
  • lyst til administrativt, økonomi og logistisk arbejde, da en stor del af jobbet er administrative opgaver i forbindelse med skoledrift
  • flair for mennesker
  • er en god og tillidsfuld samarbejdspartner for skolelederen og øvrige medarbejdere, elever og forældre
  • øje for det medmenneskelige og evner at se tingene fra forskellige perspektiver
  • inspirerende underviser. Din stilling er en kombination af ledelse og undervisning, så fortæl os, hvad du brænder for at undervise i
  • ledelseserfaring på skoleområdet eller lyst til at udvikle dig indenfor ledelse
  • kendskab til office-pakken på solidt brugerniveau
  • læreruddannet
  • lyst til at deltage i det lokale mindretalsliv og være en del af Læk

Skolen er én af 40 danske skoler i den nordlige del af Slesvig-Holsten – Sydslesvig. Du kommer til at indgå i et spændende og udviklende ledernetværk med de øvrige ledere i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Skoleforeningen er anerkendt af de tyske myndigheder og følger tysk skolelovgivning, som er anderledes end den danske på en række områder.

Hvis du kan identificere dig med ovenstående og har lyst til at være med til at profilere Læk Danske Skole som en vigtig del af det danske mindretal i området, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Se også nærmere på foreningens hjemmeside www.skoleforeningen.org og få et mangfoldigt indblik i en spændende pædagogisk hverdag i vores mindretalsinstitutioner.

Du kan få nærmere oplysninger ved at kontakte skoleleder Gitte Bønning Kristensen (se info på www.laek.eu) eller områdechef Eberhard von Oettingen (0049 461 5047 117).

Løn og ansættelse efter gældende overenskomster ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Skolelederen har det pædagogiske-, ledelses-, personalemæssige samt administrative ansvar iht. de regler og retningslinjer, der gælder ved Skoleforeningen.

Ansøgning med relevante bilag (bl.a. kopier af eksamensbeviser på læreruddannelsen og udtalelser) sendes elektronisk til job@skoleforeningen.org

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 20. april kl. 8.00.

Samtaler er planlagt til uge 17. De særlige omstændigheder med Corona-udfordringen gør, at du skal være indstillet på særlige vilkår, der kan være givne i ansættelsessamtalerne.

Stillingen skal besættes pr. 26. juli 2021 eller snarest derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig.