Dagtilbudsleder

ved Skovgades Børnehave

Jobnr.:
37813
Institution:
Skovgades Børnehave
Ansættelsestidspunkt:
1. maj 2019
Lønindplacering:
Gældende overenskomst
Ugentlig arbejdstid:
37 timer
Særlige bemærkninger:
Skoleforeningen søger per 1. maj 2019 eller snarest derefter en dagtilbudsleder til Skovgades Børnehave. Ansøgningerne skal være Skoleforeningen i hænde senest den 25. marts 2019, kl. 12.00.
Nærmere oplysninger:
Kst. dagtilbudsleder Lars Bo Hansen (0049 461 54702), pædagogisk konsulent Solveig Bendorff (0049 461 50 47 182)
Adresse:
Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer sendes til job@skoleforeningen.org.
Ansøgningsfrist:
25. marts 2019, kl. 12:00
Offentliggjort:
22. februar 2019
 

Per 1.5.2019 eller snarest derefter søger vi en engageret dagtilbudsleder ved Skovgades Børnehave i Flensborg by. Institutionen ligger tæt på skov og strand med gåafstand til byens centrum.

Børnehavens historie ligger tilbage til 1952 som Gustav Johannsen Skolens Børnehave på selve skolens matrikel. I dag har institutionen, som hedder Skovgades Børnehave siden 70`erne, til huse i både Waldstr. 46 og en nybygning på Gustav Johannsen Skolen i Eckenerstr., hvor to førskolegrupper har deres hjemmebase. Afdelingerne ligger i umiddelbar nærhed af hinanden.

Førskolegrupperne er sammensat af børn fra både Skovgades Børnehave, Vesteralle Børnehave og Duborg Børnehave. Et tæt samarbejde med afleverende og modtagende institutioner er etableret. Herunder også samarbejdet med tilknyttede skoler omkring indskolingsprojekter med Gustav Johannsen Skolen og Cornelius Hansen Skolen og Jørgensby Skolen m.fl.

Ud over lederen er der ansat 6 pædagoger og 7 pædagogmedhjælpere som er engageret i at udføre det pædagogiske arbejde.

Din ledelsesopgave bliver blandt andet at arbejde målrettet med et fælles værdisæt, kultur og en pædagogik som tager sit udgangspunkt i Skoleforeningens vedtægter, indsatsområder og den overordnede målsætning for arbejdet med det pædagogiske koncept. Samtidig er du som dagtilbudsleder del af et forpligtende ledernetværk.

Skovgades Børnehave er en velfungerende institution, hvor du bliver mødt af et positivt og kollegialt arbejdsmiljø og et team som vægter et tæt forældresamarbejde der er med til at lægge basis for aktive og glade børn.

Vores vision er:

”Vi vil give børn den bedst mulige barndom, præget af tryghed, leg, læring og kreativitet, hvor dansk sprog og kultur er dybt forankret i børnehavens DNA”

Kan du genkende dig selv i visionen og er det her dig?

  • Du er lyttende og vægter dialog højt.
  • Du har visioner og er udviklingsorienteret.
  • Du er uddannet pædagog og har gerne ledelseserfaringer. Du har, eller påtænker diplomuddannelse i ledelse eller lignende.
  • Du formår at iværksætte fremadrettede processer og at foretage målrettede prioriteringer ved at arbejde struktureret.
  • Du går positivt ind i tværfagligt samarbejde og skaber relationer og dialoger med eksterne samarbejdspartnere.
  • Du er inspirerende og åben for andres tiltag.
  • Du er teamorienteret.

Vi søger en autentisk dagtilbudsleder, der leder gennem tillid og respekt og har fokus på den reflekterende dialog i forhold til børn, personale og forældre. 

Et ansættelsesudvalg, bestående af samarbejdsrådet, et styrelsesmedlem og en pædagogisk konsulent er med til at ansætte dig.

Ansøgningsfristen er d.25.3.2019, kl.12.00.

For yderligere informationer og besøg kontakt:

Kst. Dagtilbudsleder Lars Bo Hansen (0049 461 54702), pædagogisk konsulent Solveig Bendorff (0049 461 50 47 182)