Et skolehistorisk rids


Det sydslesvigske danske mindretals skolehistorie tager sit ud-gangspunkt i grænsedragningen i 1920. Efter 1.verdenskrigs af-slutning opstod der nationale mindretal på begge sider af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland, et dansk mindretal i Sydslesvig og et tysk mindretal i Nordslesvig.

Som en af de første konsekvenser af den nye retslige og politiske situation i Sydslesvig oprettede en kreds af dansk-sindede forældre den 5. maj 1920 en dansk skoleforening i Flensborg med det formål at sikre dansk skolegang for det dan-ske mindretals børn.

I første omgang samledes foreningens kræfter om oprettelse af danske skoler i Flensborg. Senere kom foreningens arbejde ef-terhånden til at omfatte hele Sydslesvig.

I begyndelsen af 1920'erne måtte det danske mindretal kæmpe for sin eksistensberettigelse og for sin ret til at oprette og drive danske skoler. Også under nazismen (1933-45) havde det danske skolevæsen i Sydslesvig vanskelige arbejdsvilkår.

 

Skoleforeningens første skole påbegyndte undervisningen den 14. okt. 1920 i "Hjemmet" i Mariegade i Flensborg

Dansk privatskole Harreslevmark (skoleåret 1929-30)

I 1936 fandtes der 10 skoler med i alt ca. 1000 elever. I foråret 1945 var elevtallet blevet reduceret til under 500.

I perioden umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning fik det danske skolevæsen i Sydslesvig en nærmest eksplosiv tilgang af elever. Efter Forbundsrepublikkens oprettelse i 1949 og efter Bonn-København forhandlingerne i 1954-55 normaliseredes ud-viklingen.

Skolen i Duborggade i Flensborg, kommunal dansk skole

1936-1949

Siden 1960'erne har de danske børnehaver og skoler haft en meget stabil tilgang. Elevtalsudviklingen har stort set fulgt ud-viklingen i fødselstallene.

Dansk Skoleforening for Sydslesvig driver i dag 49 skoler med ca. 5.700 elever.

Sideløbende med etableringen af danske skoler udvikledes et dansk børnehavearbejde i Sydslesvig. Skoleforeningens første børnehave blev indviet i 1922. I dag er der 57 danske børne-haver med ca. 1.800 børn.