Aftale vedrørende medarbejdere med tegn på

afhængighedsproblemer

mellem

Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. samt

Dansk Skoleforening GmbH

og

Fællesdriftsrådet

ALKOHOL- og STOFMISBRUGSPOLITIK


Det væsentligste element i alkohol- og stofmisbrugspolitikken er at forebygge problemer for medarbejderen og arbejdspladsen samt synliggørelsen af sammenhæng mellem alkohol/stofmisbrug og arbejde.

Den overordnede målsætning for alkohol- og stofmisbrugspolitik-ken er at virke forebyggende og

  • at nedbryde tabuer og skabe åbenhed og debat om even-tuelle alkohol- og/eller stofmisbrugs-problemer blandt perso-nalet bl.a. ved at påtale lugten af alkohol og anden brug af rusmidler,

  • at kunne formidle, at en kollega/medarbejder kommer i be-handling,

  • at bidrage til at undgå afskedigelser pga. alkohol eller stof-misbrug,

da afhængighedsproblemer som regel ikke kan løses uden hjælp.

Skoledirektionen, institutionslederen og driftsrådet forpligtiger sig til at støtte den medarbejder, der ønsker hjælp til at komme ud af sit alkohol- og/eller stofmisbrugsproblem.

Formålet med aftalen er:

  • Forebyggelse og hjælp på arbejdspladsen som et vigtigt anliggende

  • Oplysning om behandlingsmuligheder

  • Hjælp til iværksættelse af behandling

  • Formidling af informationer om problemet samt vække for-ståelse for medarbejdere, der er i et afhængighedsforhold

Principper og konsekvenser:

  • Afhængighed er en sygdom

  • Arbejdsmæssige og sociale problemer som følge af afhæng-gighed

  • Spørgsmål om arbejdssikkerhed og arbejdsgiverens omsorgs-pligt

  • Sikre en ensartet behandling af medarbejdere i en afhæng-gighedssituation

Procedure:

  • 1. trin: Samtale mellem medarbejder og den direkte foresat-te, der på baggrund af konkrete hændelser og iagttagelser påpeger forsømmelser/forseelser og giver udtryk for mistan-ke om et afhængighedsproblem i forbindelse med alkohol- og stofmisbrug. Der drøftes, om et evt. misbrug kan skyldes arbejdsrelaterede forhold (mobning, ændrede arbejdsbeting-gelser, etc.). Der henvises til rådgivnings- og behandlings-mulighederne samt til, at medarbejderens arbejdsindsats iagttages nøjere i den kommende tid. Medarbejderen har mulighed for at afkræfte mistanken. Samtalen er af fortrolig karakter og får ingen arbejdsretslige konsekvenser. Kun dato for samtalen fastholdes.

  • 2. trin: Ved fortsatte forsømmelser/forseelser i forbindelse med alkohol- og stofmisbrug indkaldes medarbejderen atter til samtale med den direkte foresatte. Medarbejderen kan tage et driftsrådsmedlem eller en anden tillidsperson med til samtalen. Desuden deltager en repræsentant fra Skole-direktionen. Samtalens indhold svarer til 1. trin, dog hen-vises der til, at medarbejderen skal tage kontakt med egen læge hhv. Sundhedstjenestens rådgivning og give en doku-menteret tilbagemelding på, at der er etableret kontakt med ovennævnte med henblik på behandling. Samtalen skal ses som en formaning med henvisning til, at man ellers vil skulle gribe til arbejdsretslige konsekvenser. Der udfærdiges en kort protokol over samtalen. Den underskrives af de del-tagende og sættes i personalemappen. Der aftales samtidigt en opfølgningssamtale indenfor et halvt år. Forløber denne positivt, fjernes sagen fra personalemappen. Kun dato for samtalen fastholdes i to år.

  • 3. trin: Ved fortsatte forsømmelser/forseelser i forbindelse med alkohol- og stofmisbrug og ved en manglende tilbage-melding indkaldes der atter til samtale som under trin 2. Foruden henvisning til behandlingsmuligheder m.m. meddeles det, at den manglende vilje til at gå i behandling medfører en skriftlig påtale af forseelserne/forsømmelserne (”Abmah-nung”). Der henvises til arbejdsretslige konsekvenser. Der udfærdiges en kort protokol som ovenfor samt en ”Abmah-nung”, der kan være første trin i et afskedigelsesforløb.

  • 4. trin: Ved fortsatte forsømmelser/forseelser og ved mang-lende tilbagemelding vedrørende lægelig behandling/terapi samt ved afslag på tilbud om terapi indkaldes der til samtale som under trin 2, hvor direktionen forelægger de arbejds-retslige konsekvenser.

Ved tilbagefald efter sidste samtale/afsluttet behandling:

  • inden for 2 år: Der indkaldes til møde iht. 2. trin, hvor man drøfter det videre forløb ud fra den konkrete situation

  • senere end 2 år: Der indkaldes til møde iht. 1. trin.
     

Flensborg den 14.03.2006

  Sign. Anders Molt Ipsen                     Sign. Uwe Svane     
     for Skoleforeningen                      for Fællesdriftsrådet