Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Mål for arbejdet med børns motoriske udvikling.


Baggrund

Bevægelse er et af barnets grundlæggende behov, da barnet har brug for bevægelse for at kunne udvikle sig.

Gennem bevægelse

  • opdager barnet sin omverden

  • samler barnet erfaringer med forskellige materialer

  • får barnet mangfoldige sociale kontakter

  • lærer barnet sig selv at kende, får herredømme over sine bevægelser, udvikler kropsbevidst­hed og balance.

Motorikken har indflydelse på hele barnets udvikling. Især sam-menhængen mellem kropsbevidsthed og sprogudvikling er gen-stand for mange teorier.

Børn har en naturlig trang til at bevæge sig. I de seneste år har det dog kunnet iagttages, at der bliver mindre og mindre rum til bevægelse i børns verden. Børn sidder mere ned end tidligere. De bliver kørt til og fra forskellige aktiviteter. Hverdagen gennem-struktureres og efterlader kun lidt tid til frie, kreative beskæf-tigelser.

Denne udvikling gør det nødvendigt, at pædagoger og lærere bliver endnu mere opmærksomme på at styrke børnenes moto-riske udvikling, samtidig med at de øger deres opmærksomhed på faresignaler ved børn, der er i færd med at udvikle motoriske vanskeligheder.

Formålet med en øget opmærksomhed på motorik i børnehaver og skoler er derfor at stimulere børnenes sanser og styrke deres motoriske udvikling gennem bevægelse ved

  • at pædagoger og lærere tilegner sig viden om, hvordan grov- og finmotorik kan styrkes gennem leg og fysiske aktiviteter - i børnehavens dagligdag, i skolens hverdag og i fagene herun-der idrætsundervisningen

  • at institutionernes fysiske rammer udfordrer og understøtter børnenes lyst til at bevæge sig og deres motoriske udvikling

  • at pædagoger og lærere tilegner sig viden om, hvordan fysis-ke aktiviteter og bevægelse kan inddrages i projekter og un-dervisning.

Det er desuden målet at opdage børn med motoriske vanske-ligheder, så en mere målrettet indsats kan iværksættes. Det er derfor væsentligt

  • at pædagoger og lærere tilegner sig viden om
    - børns normale sansemæssige og motoriske udvikling
    - handlemuligheder både internt og eksternt ved afvigelse fra en normal motorisk udvikling

  • at styrke samarbejdet mellem børnehave og skole, så infor-mationer om børn med motoriske vanskeligheder kan gives videre.