|
Skoleforeningens virke |
|
Skoleforeningen arbejder efter følgende målsætning (§ 3 i Skoleforeningens vedtægter): (1) Foreningens opgave er at drive dansk pædagogisk virksom-hed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med min-dretallet samarbejdende frisere. (2) Foreningens opgave søges løst især ved hjælp af børne-haver, almendannende skoler samt gennem undervisning af voksne. (3) Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens børnehaver og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk. Samtidig har skolen den opgave at dygtiggøre eleverne til at leve og virke i det tyske samfund. (4) Sproget i foreningen og dens institutioner er dansk. (5) Skolesystemet organiseres, og skolearbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at skolerne som anerkendte skoler ("staat-lich anerkannt") er berettiget til at give karakterer, gennemføre oprykningsbeslutninger og afholde eksamina efter de for tilsva-rende offentlige skoler gældende bestemmelser med de samme kvalifikationer og retsvirkninger, som kan opnås i tilsvarende of-fentlige skoler i Slesvig-Holsten. I Danmark driver Skoleforeningen 2 lejrskoler og 1 børnehave-koloni, hvor mange sydslesvigske børnehavebørn og skoleelever får lejlighed til at opleve hverdagens undervisning på en ny må-de. I Sydslesvig driver Skoleforeningen en efterskole, "Ladelund Ungdomsskole", for de 14-18-årige, der her har mulighed for hhv. at afslutte deres 9-årige skolepligt og at tage et frivilligt 10. skoleår. Jaruplund Højskole, som også er en del af Skoleforeningens undervisningstilbud, giver voksne, der måtte ønske det, mulighed for at opfriske og udvide deres skolekundskaber i samvær med jævnaldrende. Herudover er Skoleforeningen aktiv på voksenuddannelses-området, idet der i hvert vinterhalvår arrangeres aftenskolekur-ser for voksne. ----------
Medlemmer og medlemspolitik Medlemskab ved Skoleforeningen opnås gennem en skriftlig ind-meldelse, der samtidig er udformet som en erklæring om, at man tilslutter sig foreningens formålsparagraf. I henhold til vedtægterne er medlemskab i foreningen en forud-sætning for, at forældre/opdragelsesberettigede kan have børn i foreningens børnehaver eller skoler. Medlemskabet i foreningen og optagelse af henholdsvis børn og elever i de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig er således forbundet med et forældreønske om at tilslutte sig Skolefor-eningens formålsparagraf og dermed blive en del af det danske mindretal. Det hører med til vilkårene i grænselandet, at der fin-des familier, hvor kun den ene forældrepart identificerer sig med mindretallet og herved ønsker at blive medlem af foreningen. I sådanne tilfælde kan de pågældende børn også optages i Skoleforeningens institutioner. I Bonn-København-erklæringerne, men også i den nyere forfat-ning for delstaten Slesvig-Holsten, er det fastslået, at beken-delsen til et nationalt mindretal er fri, og at bekendelsen ikke må efterprøves af myndighederne. Det danske mindretal, herunder Dansk Skoleforening for Sydsles-vig, har ikke forestillinger om at anvende sindelagskontrol som et brugbart instrument i medlemspolitikken. I stedet satses der på en procedure, hvor der er planlagt samtaler mellem forældre, børnehavernes og skolernes ledere forud for indmeldelse af børn i Skoleforeningens børnehaver og skoler. I disse samtaler orien-teres forældrene om Skoleforeningens formål, og det understre-ges, at institutionernes sprog er dansk. Skoleforeningen ønsker en liberal medlemspolitik på et kultur-politisk og etisk forsvarligt grundlag. Med liberal medlemspolitik menes, at Skoleforeningen respekterer forældrenes afgørelse, når grundlaget er et ønske om at tilslutte sig Skoleforeningens formålsparagraf og herved også et ønske om at være en del af det danske mindretal. Informationsformidlingen og samtalerne mellem forældre og ledere har derfor det formål, at optagelsen af børn i foreningens institutioner sker på et så velfunderet grund-lag som muligt. ----------
Retsgrundlaget Skolerne er underlagt tysk lovgivning. Den tyske grundlov garanterer, at private skoler kan oprettes, men stiller samtidig krav om, at sådanne skoler med hensyn til undervisningens ind-hold, bygningernes udstyr og indretning samt lærernes uddan-nelse opfylder kravene i de offentlige skoler. I øvrigt bestemmes skolelovgivningen af de enkelte delstater. Det danske mindretal er derfor afhængigt af delstaten Slesvig-Holstens skolepolitik. Slesvig-Holsten har ingen privatskolelov, men delstatens skole-lov indeholder enkelte bestemmelser for private skoler. Sydslesvigs danske skoler er statsligt anerkendte skoler. De kvalifikationer man kan opnå i skolerne har den samme rets-gyldighed som de offentlige skolers (studentereksamen, real-eksamen, hovedskoleafslutning). For sådanne private skoler stil-ler staten krav om en vis tilnærmelse til det offentlige skole-system mht. indhold og opbygning. De danske skoler i Sydslesvig følger derfor stort set den tyske skolestruktur og må tage hen-syn til indholdet og niveauet i den offentlige skoles læseplaner. Undervisningen i både dansk og tysk gennemføres stort set som "modersmålsundervisning". I alle øvrige fag er undervisnings-sproget dansk. Inden for naturvidenskabelige og samfundsfaglige områder skal eleverne også gøres fortrolige med tyske fagud-tryk. I Tyskland er eksamensretten altid knyttet til en bestemt sko-leart. Konsekvensen af at få overdraget eksamensretten har derfor været, at det danske skolevæsen i Sydslesvig har måttet tilpasse sig den tyske skolestruktur med en fælles grundskole omfattende de første fire klassetrin og med hovedskolen, real-skolen, fællesskolen og gymnasiet som videreførende skoler med elever på 5. klassetrin og opefter. Afbildning af skolestrukturen for den offentlige skole i delstaten Slesvig-Holsten. De danske skoler i Sydslesvig har udskudt delingen af eleverne til efter 6. klassetrin, men opererer i øvrigt med ovenfor nævnte skoleformer. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder un-dervises i specialklasser. Afbildning af skolestrukturen for det danske mindretals skolevæsen. I den offentlige skole sker delingen efter 4. klassetrin. Af mindretalspolitiske årsager har Skoleforeningen i fuld forstå-else med de øvrige danske organisationer i Sydslesvig forsøgt at opretholde et skolevæsen med forholdsvis mange små skoler. Lukkes en dansk skole, vil følgerne ofte være en mærkbar tilba-gegang i hele det lokale danske arbejde såvel kulturelt som politisk. Den lokale skole vil uanset størrelse normalt altid om-fatte elever på 1.-6. klassetrin. Blandt disse skoler findes både 1- og 2-klassede skoler. Skoleforeningens organisatoriske løsninger udgør i tiltagende grad et netværk af skoler, sammenbundet gennem et samarbejde mellem den lokale grundskole og de videreførende centralskoler. Det ligger i sagens natur, at skolegangen i de videreførende danske skoler for mange elever er forbundet med en tidskrævende transport. Skoleforeningen er midt i en omstrukturering, hvor eleverne efter grundskolen samles i fællesskoler. Fællesskolerne bygger på prin-cippet om det tredelte skolesystem. Men eleverne samles i fæl-les overbygningsskoler, hvor de undervises sammen i klasser. Undervisningen i en række fag er niveaudelt. Skoleforeningens Ungdomskollegium i Flensborg bebos af elever, der har en relativ stor afstand til en videreførende skole i Flensborg. Ungdomskollegiet med tilsluttede filialboliger har plads til ca. 100 elever. ----------
Børnehave og skole, en helhed Over 90% af eleverne har inden skolegangen gået i en dansk børnehave. Det danske børnehavearbejde og det danske skole-arbejde i Sydslesvig udgør en sammenhæng. Som noget specielt ved de danske børnehaver i Sydslesvig må deres sprogpæ-dagogiske opgave fremhæves. Børnehaverne og skolerne arbej-der tæt sammen. De gode samarbejdsvilkår fremmes af, at bør-nehaverne og skolerne hyppigt er placeret på samme grund. Mindretalssituationen indebærer, at børnehavearbejdet er præ-get af en tæt kontakt og et omfattende samarbejde mellem bør-nehave og hjem. Følgende afbildninger viser børnehavernes og skolernes geo-grafiske placering samt gymnasiets, realskolens, hovedskolens, hjælpeskolens og fællesskolens skoledistrikter Danske børnehaver og skoler i Sydslesvig ----------
Finansiering af Skoleforeningens arbejde Skoleforeningens økonomi er først og fremmest baseret på driftstilskuddet fra landsregeringen i Kiel og driftstilskuddet fra den danske stat. I den slesvig-holstenske skolelov fastslås det, at delstaten yder tilskud til det danske mindretals skolearbejde, herunder til lærerlønninger og til forskellige andre løbende udgifter. Til-skuddene fastsættes på grundlag af gennemsnitsudgiften pr. elev i de tilsvarende offentlige skoler i det forudgående kalen-derår. Til børnehavearbejdet modtager Skoleforeningen fra landsrege-ringen i Kiel et tilskudsbeløb svarende til 22% af lønudgifterne inden for børnehavesektoren i henhold til bestemmelserne i del-statens børnehavelov. Skoleforeningens skoler er dyrere i drift end de offentlige skoler. Det hænger bl.a. sammen med, at der findes relativt mange små danske skoler, og at der på en række klassetrin på de danske skoler arbejdes med forholdsvis høje ugentlige timetal, fordi både dansk og tysk igennem hele skoleforløbet er hovedfag med tilsvarende timetal. På grundlag af de tyske tilskudsordninger kan Skoleforeningen ikke tilnærmelsesvis dække sine driftsudgifter. Den resterende del af udgifterne dækkes hovedsageligt af tilskud fra den danske stat. Denne økonomiske støtte er med almindelig tilslutning fra Det Danske Folketing blevet ydet siden 1920. I finansåret 2005 fik Skoleforeningen dækket sine driftsudgifter ved hjælp af følgende indtægter: a) Bevillingen fra den danske stat (ca. 50% af driftsudgifterne) b) Bevillingen fra landet Slesvig-Holsten (ca. 38% af driftsudgif-terne) c) Bevillinger fra kredse og kommuner (ca. 6% af driftsudgif-terne) d) Forskellige former for brugerbetaling (ca. 6% af driftsudgif-terne) Der findes ingen lovgivning, der forpligter landet Slesvig-Holsten, kredsene eller kommunerne til at yde tilskud til de danske skolers og børnehavers byggeudgifter eller til udgifter til elevtranspor-ten. Alligevel har landet, kredsene og en del af kommunerne i de senere år ydet tilskud til bygge- og transportudgifterne; men til-skuddenes størrelse fastsættes fra år til år som resultat af poli-tiske beslutninger. |