|
Arkiv |
|
|
|
|
|
Læserbrev Flensborg Avis 09. februar 2008 Dansk sprog og kultur den centrale opgave I den seneste tid er der i nogle læserbreve sat spørgsmålstegn ved, om Skoleforeningen ser det som en central opgave at føre eleverne ind i dansk sprog og kultur. Til det kan vi kun sige, at denne centrale del af målsætningen for Skoleforeningens arbejde til stadighed har vores bevågenhed, og vi vurderer, at der ydes en seriøs indsats for denne målsætning i vore børnehaver og skoler. I lederen i FOKUS i Flensborg Avis, lørdag den 21. januar, stod der bl.a. følgende, der tager udgangspunkt i Skoleforenin-gens formålsparagraf: ”Vi ser det som et stort ansvar og forpligtelse at føre eleverne ind i dansk sprog og kultur og at styrke deres samhørighed med det danske folk samt at give dem forudsætninger for at kunne leve og virke som en del af det danske mindretal og som duelige borgere i det tyske samfund.”Skoleforeningen er til for de forældre, der tilslutter sig forenin-gens formålsparagraf. Og for at sikre optagelse på et så velfun-deret grundlag som muligt forudsættes det, at den, der søger medlemskab
Skoleforeningens medarbejdere er forpligtet på at arbejde ud fra Skoleforeningens formålsparagraf. De nationale spændinger mellem dansk og tysk er heldigvis ikke længere en del af vores dagligdag, og berøringsangsten med det tyske er forsvundet. Det at positionere sig som enten det ene eller det andet er for de unge mennesker ikke så livsvigtigt som i de foregående generationer. Mange af de unge mennesker ved, hvad det vil sige at være dansk sydslesviger, mens andre er usikre og bliver ikke afklarede med dette spørgsmål i løbet af skoletiden. Den danske bevilling til Sydslesvig er efter vor mening givet godt ud. Vi er overbeviste om, at de fleste læsere kan skelne mellem indlæg fra enkelte læserbrevskribenter og Skoleforeningens officielle politik understøttet af de mange medarbejderes indsats for dansk sprog og kultur. Vi er ikke altid enige med de enkelte debatindlæg, selv om vi ikke ytrer os. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er en del af det danske mindretal i Sydslesvig på lige fod med SSW, SSF, SdU og DKS og en række andre organisationer. Vi arbejder sammen i gensidig solidaritet om denne opgave. I fællesskab repræsenterer vi det danske og den danske kultur i Sydslesvig. Vi gør en betydelig indsats for dansk sprog og kultur gennem vore børnehaver og skoler og i det arbejde, der finder sted som en del af mindre-tallets fællesskab, og vi anser det for en særdeles vigtigt opgave at motivere vore børn, unge og forældre til at være med. Lone Schuldt, Per Gildberg og Anders Molt Ipsen |
|
|
|
|
|
29. januar 2008 Inden man ser sig om, er den første måned af det nye år ved at være gået, og på overfladen ser alt måske ud til at fortsætte som hidtil. Men sådan er det ikke. For Skoleforeningen vil 2008 blive skelsættende på mange måder. Et år, vi i fællesskab kan glæde os til og et år, som vil stille os over for nye store udfordringer. Efter flere års forhandlinger vil vi efter en tiårig ørkenvandring igen være omfattet af en ligestilling, så vore elevtilskudssatser svarer til de offentlige skolers. Den nye skolestruktur med et netværk af fællesskoler vil være virkelighed fra næste skoleårs begyndelse. For første gang i Skoleforeningens historie skal vore elever i 6. klasse ikke fordeles i forskellige skolearter. Alle fort-sætter deres skolegang sammen med deres kammerater. Elever-ne kan fortsat udvikle sig i trygge rammer, styrke deres kompe-tencer og derved få mulighed for at bryde mønstre i deres uddannelsesforløb. Denne positive udvikling styrkes af, at vi har taget hul på vuggestueproblematikken og med begyndelsen af det nye skoleår kan indvie A. P. Møller Skolen. Taknemmelig-heden for denne enestående gave kan ikke kun udtrykkes i ord. Den vil også vise sig i kommende sydslesvigske generationers levende og mangfoldige danskhed uden for rigets grænser. En danskhed, der til tider er anderledes end i Danmark, men alligevel ikke mindre dansk. Denne meget glædelige udvikling er dog ikke kommet af sig selv, og hvis den skal lykkes, må vi fortsat yde en indsats ud over det sædvanlige. Pædagogerne i vore børnehaver skal omstille sig til, at deres arbejde fremover også kan omfatte børn under tre år, og lærerne i vore nye fællesskoler står over for at skulle tilrette-lægge deres undervisning på en anden måde end hidtil. Ud over de store, nye strukturelle og pædagogiske udfordringer vil også økonomien i de kommende år stå i centrum for vore overvejelser. Den forventede lønudvikling i såvel Danmark som i Tyskland vil i de kommende år ikke kunne opfanges ved alminde-lige besparelser på driften. Som et andet punkt må vi i et målrettet samarbejde med SSW arbejde for, at ligestillingsprincippet også kommer til at gælde for elevbefordringen. Vi kan ikke acceptere, at det offentlige fortsat nægter at sikre vore børn samme ret som elever i de offentlige skoler. Tænk på det, når krydset skal sættes ved kommende kommunal- og landdagsvalg! I den offentlige diskussion bliver der fra tid til anden sat spørgs-målstegn ved vores danskhed og i den forbindelse stillet forskel-lige, til tider indbyrdes modsatrettede krav. Danskheden har mange ansigter og ingen kan tage patent på, hvordan den skal leves og tilegnes. Det at være dansk er et individuelt anlig-gende. Det er derfor problematisk at generalisere ud fra enkelttilfælde - ikke mindst når det gælder børn og unge men-nesker, der er i gang med at afprøve sig selv og andre. Vi glæder os over, at så mange betror os det dyrebareste de ejer: Deres børn. Vi ser det som et stort ansvar og forpligtelse at føre ele-verne ind i dansk sprog og kultur og at styrke deres samhørighed med det danske folk samt at give dem forudsætninger for at kunne leve og virke som en del af det danske mindretal og som duelige borgere i det tyske samfund. Vi siger alle Skoleforeningens venner i Danmark og Sydslesvig samt medlemmer og medarbejdere tak for deres store indsats og ønsker et godt og lykkebringende år 2008. Lone Schuldt og Per Gildberg |
|
|
|
|
|
17. december 2007 Ny børnehaveleder ved Bramstedlund Børnehave Børnehaveassistent Gitte Hansen Christiansen, Læk Børnehave, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Bramstedlund Børnehave med virkning fra 1. januar 2008 Ny børnehaveleder ved Mårkær Børnehave Børnehaveassistent Silvia Sachs, Hiort Lorenzen-Skolens Børne-have, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehave-leder ved Mårkær Børnehave med virkning fra 1. marts 2008 |
|
|
|
|
|
14. december 2007 Undervisning inden for en fælleskolestruktur er ikke nogen ny foreteelse. Den er blevet praktiseret hos os siden 1995, da Jes Kruse-Skolen i Egernførde startede som den første fællesskole. Siden er Husum, Læk, Sønder Brarup, Slesvig og Rendsborg fulgt efter. Skoleforeningen har alle steder været behjælpelig med at videregive information om de mere formelle rammebetingelser og understøttet erfaringsudveksling mellem skolerne. Derimod har skolerne selv det faglige og pædagogiske ansvar for at tilrettelægge undervisningen, så den i videst mulig omfang tilpasses de elevforskelle, der er i den pågældende klasse eller gruppe. Det er det, man kalder undervisningsdifferentiering. Det er vigtigt at forstå, at der ikke er tale om nogen bestemt metode. Differentieret undervisning kan finde sted på mange måder. Ved undervisningsdifferentiering forsøges undervisningen tilrettelagt, så den både styrker den enkelte elev og samtidig giver fælles oplevelser og forbereder eleven til samarbejde. Det er derfor af betydning, at læreren har kendskab til de elever, der skal undervises, hvilket først opnås i den konkrete undervis-ningssituation. De øvrige forberedelser er vigtige og omfatter overvejelser om det faglige indhold, metoder, formelle regler, samarbejdsrelationer, indkøb af bøger, lytten til andre læreres erfaring mv. Forandringen for de kommende F7-elever i Flensborg og omegn vil fremover være noget mindre, end det eleverne oplever i dag inden for det tredelte skolesystem, hvor elever fra en klasse bliver fordelt på tre geografisk adskilte skoler. Fra næste skoleår følges eleverne ad på samme skole, og de bliver stort set undervist sammen, som det hidtil er sket på 1. – 6. klassetrin. Undervisningen i fagene engelsk og matematik vil være niveaudelt. I et læserbrev i Flensborg Avis bliver der spurgt til, hvorfor fællesskoleprojektet skal løbe af stablen allerede i skoleåret 2008/2009. Svaret er enkelt: Forældrene har besluttet sig for denne skoleform, og derfor bliver den gennemført som forudset. Netop i Flensborg har forældrene måttet vente noget længere end andre steder. Forældrene rejste her på et relativt tidligt tidspunkt kravet om indførelse af fællesskolen. Men de måtte vente, til det var afklaret andre steder. I sidste fase af omstruktureringen er der kommet en ny skolelov, der giver mulighed for at oprette »Gemeinschaftsschulen«. Skoleforeningen ønsker efter dialog med Undervisningsministeriet i Kiel at få godkendt alle overbygningsskoler som Gemeinschafts-schulen, hvor den hidtidige niveaudeling på klassetrinnene F7-F10 bibeholdes. Derved får forældrene under nye ramme-betingelser det, de har stemt for, og det, der er blevet vedtaget i Fællesrådet. Har Skoleforeningen så forberedt sig på denne forandring? Ja, det har den. Og en sådan forandring finder ikke sted uden en målrettet indsats blandt alle involverede parter – direktion, skolekonsulenter, skoleledere og lærere. Der er på nuværende tidspunkt dog stadig udestående spørgsmål. Fx har Skole-foreningen endnu ikke modtaget svar fra Undervisningsmini-steriet i Kiel på sin ansøgning af 7. september 2007. Desuden må man påregne, at lærersituationen i nogle tilfælde først vil falde på plads senere på foråret. Men dette har ikke forhindret de kommende fællesskoler i Flensborg i at afholde pædagogiske dage, aflægge besøg på andre fællesskoler, deltage i fagligpædagogiske møder, forberede materialeindkøb, drøfte valgfagstilbud, mv. Derudover tilbydes via Skoleforeningens kursusvirksomhed fra næste skoleår et kursus med emnet »Undervisningsdifferentiering og evaluering«. Fra centralt hold vil der ikke blive udgivet en håndbog eller brugervejledning i f.eks. at undervise differentieret. Denne del af opgaven er placeret ved den enkelte skole, hvor ledelsen i et samarbejde med lærerne forbereder sig på den kommende forandring. Omstillingen til fællesskolen vil være en udfordring. Vi ved dog af erfaring, at det kan lade sig gøre, og jeg kan forsikre skeptikere om, at informationen til forældrene vil blive øget, når fordeling af elever til de kommende fællesskoler er faldet på plads. Derved vil der blive knyttet en mere direkte kontakt mellem afgivende og modtagende skoler. |
|
|
|
|
|
6. december 2007 Ny skoleinspektør ved Gottorp-Skolen i Slesvig Overlærer Helga Light Braun, Gottorp-Skolen, er af Skoleforenin-gens styrelse blevet valgt til skoleinspektør ved Gottorp-Skolen fra 1. januar 2008. |
|
|
|
|
|
7. november 2007 Bredsted Danske Skole i en ny skolestruktur En enig Styrelse har efter en lang drøftelse på sit møde onsdag den 31. oktober 2007 besluttet at indplacere Bredsted Danske Skole i en ny fællesskolestruktur, hvor skolen fremover kommer til at bestå af en grundskole, der omfatter 1.-4. klassetrin samt udstationerede fællesskoleklasser på 5.-8. klassetrin fra A.P. Møller Skolen. Beslutningen indebærer, at skolen i løbet af skoleårene 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 afvikler sine nuværende hovedskoleklasser på 7.-9. klassetrin. I forlængelse heraf vil de kommende klasser på 5.-8. klassetrin på Bredsted Danske Skole pr. 1. august 2008 få status af Gemeinschaftsschulklassen, der er udstationeret fra A.P. Møller Skolen i Slesvig. Styrelsens beslutning er truffet på baggrund af en intensiv dialog og udveksling af synspunkter med Samarbejdsrådet, forældre og medarbejdere fra Bredsted Danske Skole. For Styrelsen er det vigtigt at påpege, at Bredsted Danske Skole i den nye fællesskolestruktur hermed kan bibeholde et udelt forløb til og med 8. klassetrin. Fra 9. klasse fortsætter eleverne enten på Husum Danske Skole eller på A.P. Møller Skolen i Slesvig, idet forældrene selv træffer beslutning om, hvilken skole deres barn skal fortsætte på. Styrelsen er bekendt med, at Samarbejdsrådet og forældrene har haft et udtalt ønske om at bibeholde et forløb til og med 9. klassetrin. Dette ønske kan Styrelsen ikke imødekomme, da det af sociale, pædagogiske og faglige grunde er vigtigere at sikre et forløb på mindst to år på enten Husum Danske Skole eller A.P. Møller Skolen for de elever, der stiler efter at tage en afslutning efter 10 års skolegang - herunder den elevgruppe, der bliver omfattet af den »flexible Ausgangsphase«. Derved er der i beslutningen taget højde for, at langt de fleste elever kan opnå et toårigt forløb efter 8. klassetrin. Til beslutningsgrundlaget hører, at Styrelsen er nødt til at reducere udgifter, hvor det er muligt. Ved at samle eleverne fra Bredsted i Husum og Slesvig efter 8. klasse sikres, at de forhåndenværende resurser udnyttes optimalt. For forældrene i Bredsted har det været vigtigt, at deres børn så vidt muligt undervises i udelte forløb. Dette tilgodeser Styrelsen i meget høj grad med den nuværende beslutning om at bibeholde et udelt forløb på Bredsted Danske Skole til og med 8. klassetrin. Med den nye skolelov vil det være muligt at gennemføre flere udelte forløb på alle vore fællesskoler. Styrelsen er parat til at drøfte de muligheder, den nye skolelov giver for at oprette udelte forløb på 7.-10. klassetrin på de kommende fællesskoler. På trods af at forældrene ved Bredsted Danske Skole har ønsket sig en anden beslutning, er det styrelsesmedlemmernes håb, at man vil respektere den trufne afgørelse. - Skoleforeningens styrelse |
|
|
|
|
|
7. november 2007 Ny skoleinspektør ved Jes Kruse-Skolen i Egernførde Skoleinspektør Peter Olesen Müller, Gottorp-Skolen, er af Skole-foreningens styrelse blevet valgt til skoleinspektør ved Jes Kruse-Skolen fra 1. november 2007. Ny børnehaveleder ved Jørgensby Børnehave i Flensborg Børnehaveleder Katrin Schumacher, Bramstedlund Børnehave, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Jørgensby Børnehave fra 1. januar 2008. Ny børnehaveleder ved Nibøl Børnehave Pædagog Kim Tychsen Petersen, Jejsing Børnehave, er af Skole-foreningens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Nibøl Børnehave fra 1. februar 2008. |
|
|
|
|
|
11. september 2007 Vuggestuer – en udfordring for os alle Skoleforeningen er udsat for et stigende pres fra unge familier, der ønsker, at der nu oprettes vuggestuepladser i et omfang, der tilgodeser den reelle efterspørgsel på området. Diskussionen på forbundsplan har tydeliggjort behovet for vuggestuepladser, og da man i Danmark har det som et naturligt tilbud indenfor daginstitutionsområdet, er det mere end for-ståeligt, at vore unge familier i Sydslesvig udtrykker et til-svarende ønske om, at vi som dansk mindretal imødekommer de aktuelle ønsker om at få oprettet vuggestuepladser. Fra delstaten Slesvig-Holsten har det forlydt, at en stor del af de manglende vuggestuepladser kan opfanges ved et generelt dalende børnetal, og at den frie kapacitet af børnehavepladser enten kan omdannes til integrerede grupper fra 1-6 år eller indrettes som rene vuggestuegrupper. Tegn på et dalende børnetal har ikke gjort sig gældende ved Dansk Skoleforening. Tværtimod viser de seneste informationer fra børnehavelederne, at vi samlet set for hele Sydslesvig den 1. december 2007 vil få ca. 150 flere børn i vore institutioner end i december måned 2006. Alligevel har Skoleforeningen i et mindre omfang oprettet vugge-stuepladser for aldersgruppen fra 0-3 år, hvor de fysiske rammer tillod det, og hvor det kunne lade sig gøre inden for de nuvæ-rende økonomiske rammer. Hertil kommer et større økonomisk spillerum, der er opnået ved øgede tilskud fra kommunerne samt ved en højere forældrebetaling. I hele debatten om finansieringen af vuggestuepladser er over-vejelserne om værdien af at kunne optage børn under tre år for familier fra mindretallet desværre gået helt tabt. Helt bortset fra det sociale aspekt for et barn at lære at indgå i sociale sammenhænge, er den sproglige påvirkning af enorm stor betydning. Chancen for at børnene kan blive funktionelt tospro-gede ved en tidligere dansk institutionsstart er større, end hvis børnene venter med at lære dansk, til de er fyldt tre år. På de unge familiers vegne, kunne jeg ønske mig, at vi i fælles-skab vil løfte denne opgave. Mindretallet har ikke råd til at lade være. Birgit Messerschmidt |
|
|
|
|
|
23. august 2007 Ny børnehaveleder i Garding Børnehave Børnehaveassistent Kerstin Meinert, Tønning Børnehave, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Garding Børnehave med virkning fra den 15. august 2007. |
|
|
|
|
|
13. juli 2007 Udnævnelser ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig Ny skoleinspektør ved Uffe Skolen i Tønning Skoleinspektør Mads Oluf Jensen, Uffe-Skolen Tønning, har valgt at søge nye udfordringer i Danmark. Hans stilling overtages af lærer Kristian Hermansen Buhrkal med virkning fra den 01. august 2007. Kristian Hermansen Buhrkal kom til Sydslesvig i 2000 og har siden undervist på Bredsted Danske Skole. Uffe-Skolen har ved det nye skoleårs begyndelse 46 elever, og der er ansat 11 med-arbejdere ved skolen, hvoraf 4 er lærere. Kristian H. Buhrkal er 48 år og har to voksne døtre. I sin fritid er han aktiv indenfor FDF, SSW, SSF og fungerer tillige som formand for menig-hedsrådet. Det er Kristian Hermansen Buhrkals intention at flytte til Tønning for bedre at kunne være en del af mindretallet i og omkring Uffe-Skolen. Udnævnelse af vicerektor og afdelingsleder ved A.P. Møller Skolen i Slesvig Byggeriet ved A.P. Møller Skolen forløber planmæssigt og skolen forventes at blive taget i brug pr. 1. august 2008. Skolens kommende rektor, Jørgen Kühl, blev udpeget sidste år, og nu er turen kommet til den kommende vicerektor og afdelingsleder for fællesskolen. Her har Skoleforeningens Styrelse på sit seneste møde udpeget lektor ved Duborg-Skolen, Flemming Rasmussen som vicerektor og skoleinspektør ved Jes Kruse-Skolen i Egernførde, Klaus Pløen som afdelingsleder. Flemming Rasmussen bor i Wees sammen med sin kone, Dorte, og 3 børn. Han er opvokset i Sønderjylland og har i de sidste ni år undervist på Duborg-Skolen, hvor han ligeledes har arbejdet tæt sammen med Duborg-Skolens ledelse, idet han bl.a. har fungeret som skemalægger. Sideløbende hermed har Flemming Rasmussen taget en videregående lederuddannelse i gymnasie-pædagogik og deltaget i et internationalt elevsamarbejde, ”European Studies Project”. Flemming Rasmussen kommer til at fungere som vicerektor på A.P. Møller Skolen. Klaus Pløen har siden december 1999 været skoleinspektør på Jes Kruse-Skolen i Egernførde og inden da været viceskole-inspektør i 11 år. I løbet af det kommende skoleår tiltræder han som afdelingsleder for fællesskolen på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Jes Kruse-Skolen blev som den første danske skole i Sydslesvig omdannet til fællesskole i 1995. Klaus Pløen har været med igennem hele denne proces og har derfor et stort kendskab til netop denne skoleform. Han er født i 1955 nær Århus, han er gift og har to voksne børn. Som afdelingsleder vil Klaus Pløen med reference til rektor Jørgen Kühl have det daglige ansvar for fællesskolen, herunder personaleledelse og administration. |
|
|
|
|
|
19. juni 2007 Fællesrådet besluttede den 18.6.2007 på sit møde på Okse-vejens Skole, at Skoleforeningen fra skoleåret 2007/2008 som hovedprincip vil følge de samme regler for forældrebetaling til kørsel mellem skole og hjem, som vil komme til at gælde i de tre amter Rendsborg-Egernførde, Slesvig-Flensborg og Nordfrisland. Der vil derfor fremover blive tre forskellige betalingsordninger til forskel fra den enhedsordning, der har været praktiseret i inde-værende skoleår. Indførelse af en ny betalingsordning begrundes med, at sammenligningsgrundlaget for vore forældre bør være ud fra de samme vilkår, som gælder for forældre, der sender deres børn i en offentlig skole. De nuværende afstandskriterier på 2 km (1.-4.kl.) og 4 km (5. kl. og opefter), der gælder som kriterium for at kunne være omfat-tet af en kørselsordning, vil fortsat være gældende. I Rendsborg-Egernførde og Nordfrisland skal der maksimalt beta-les for 2 zoner for elever fra 1.–6. klassetrin på grund af de større afstande mellem hjem og skole. Endvidere besluttede Fællesrådet, at der skal gælde et generelt betalingsloft på 180 €. i alle tre amter. For elever på 11.-13. årgang i gymnasieoverbygningen skal der fremover betales en enhedspris på 180 € om året pr. elev. Betaling til børnehavekørsel ændres ikke og fortsætter efter gæl-dende satser. |
|
|
|
|
|
13. juni 2007 Ny børnehaveleder ved Askfelt Børnehave Konstitueret børnehaveleder Linda Skrydstrup, Askfelt Børneha-ve, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehave-leder ved Askfelt Børnehave fra 15. juni 2007. |
|
|
|
|
|
12. juni 2007 300.000 Euro i gave til Ladelund Ungdomsskole A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal skænker 300.000 € til vedligeholdelse af Ladelund Ungdomsskole I år er det 25 år siden, at A. P. Møller Fonden skænkede det danske mindretal i Sydslesvig Ladelund Ungdomskole. I jubilæ-umsåret 2007 har Skoleforeningen modtaget den glædelige nyhed, at Fonden har doneret 300.000 € med henblik på en tiltrængt renovering af skolen. ”Jeg er meget meget glad” udtaler Lone Schuldt, formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig. ”Netop i disse tider, hvor vi er hårdt presset med henblik på renovering af vores bygninger, er det utrolig glædeligt, at vi kan få igangsat en renovering af Ladelund Ungdomsskole.” Gaven betyder bl.a., at Ladelund Ung-domsskole kan få udskiftet vinduer og få foretaget forbedringer på energiområdet. Ladelund Ungdomsskole vil fra det kommende skoleår modtage elever fra 7. til 9. klassetrin fra såvel gymnasium, real- og hovedskoler. Ungdomsskolen giver eleverne mulighed for et efterskoleophold med en varighed på mellem et og fire år. I tidens løb har mange sydslesvigske elever benyttet sig af denne mulighed. A. P. Møller Fonden har gjort meget for Sydslesvig, senest har den skænket den nye fællesskole med gymnasial overbygning, A. P. Møller Skolen, der er under opførsel i Slesvig. ”Vi har utroligt meget at takke Fonden for”, udtaler Lone Schuldt. |
|
|
|
|
|
30. maj 2007 ● A.P. Møller grundstensfolder (PDF-fil) ● A.P. Møller grundstensfolder opslag til skærm (PDF-fil) |
|
|
|
|
|
23. maj 2007 Ved generalforsamlingen i SSF Flensborg by den 18. april kritiserer formanden Maren Schultz Skoleforeningen for manglende solidaritet over for SSF. Kritikken kommer ikke som nogen overraskelse, da SSF ved flere lejligheder mener at kunne finde årsagen til nedgangen i SSF´s medlemstal ved Skole- foreningen. Det er rigtigt, at det går godt i Skoleforeningen. Vi har stabile børnetal i børnehaver og skoler. Vi er, med støtte i mindretallet, kommet godt i gang med at udvikle et mere moderne og bedre skolesystem, vi har taget stærke initiativer for at styrke det danske sprog i vore institutioner og blandt vore forældre. Vi samarbejder selvfølgelig også i fuld solidaritet med vore andre mindretalsinstitutioner og foreninger. Den politiske og den administrative del af Skoleforeningen benytter enhver anledning til at tegne et helhedsbillede af mindretallet. Vi er enige om, at et medlemskab i SSF burde være naturligt for alle Skoleforeningens medlemmer. SSF er en absolut vigtig del af mindretallet, ingen tvivl om det, men mindretallet defineres ikke kun gennem SSF. I Skoleforeningen kunne vi godt tænke os, at alle vore ansatte og medlemmer holder Flensborg Avis, at de stemmer på SSW, at de er medlemmer af Dansk Kirke i Sydsles-vig, og at de benytter sig af SdU´s og Centralbibliotekets tilbud etc. Men Styrelsen i Skoleforeningen bryder sig ikke om et automatisk medlemskab ej heller et pligtmedlemskab af SSF. Det er ikke løsningen, da det i givet fald vil umyndiggøre vore medlemmer. En sådan automatik vil vel også kun kunne forbedre statistikken hos SSF; men ikke den bagvedliggende kvalitet i arbejdet, der er den afgørende faktor for identifikation og tilslutning. Skoleforeningen har gennem aktiv deltagelse i SSF’s hvervekam-pagne tydeligt ønsket at bekræfte solidariteten med foreningen. Da en stor del af mindretallets medlemmer gennem vore børnehaver og skoler får den første intensive kontakt til mindretallet, bør SSF efter vor mening forstærke sin indsats over for denne målgruppe. Vi tror, at nøglen til fremgang i medlemstallet ligger i øget attraktivitet overfor yngre familier, i at få yngre mennesker gjort interesseret og engageret i SSF, mens de har deres børn i Skoleforeningens institutioner. Skoleforeningen vil gerne være med i en fælles indsats, men denne indsats er ikke kun forbeholdt SSF. Den gælder også SSW, SdU, Dansk Kirke i Sydslesvig, Centralbiblioteket, Sundhedstjenesten og de nationale frisere. Vi er alle ligeværdige partnere i et fællesskab, som kun kan bestå ved gensidig respekt og accept. De mange folkevalgte og ansatte i mindretals- arbejdet yder i beundringsværdig grad en stor indsats, vort arbejde er præget af folkelighed og tolerance med minimale hierarkiske strukturer og flade strukturer. Det har skabt et bredt fundament for vort arbejde, hvor mange mennesker med glæde engagerer sig. Alt efter lyst, tid og økonomi kan man så vælge, hvor i mindretallet man engagerer sig. Men at måle kvaliteten på engagementet gennem et pligtmedlemskab i SSF giver ingen mening. Ethvert medlemskab i vore foreninger, ethvert enga-gement inden for mindretallet dokumenterer et tilhørsforhold til mindretallet. Skoleforeningen er klart interesseret i, at alle dele af mindre- tallet har det godt. Vi vil som hidtil engagere os solidarisk for at hjælpe og støtte. Men overbevise andre om at være med kan vi kun, hvis det tilbud, vi selv kommer med, og det arbejde andre laver, er så godt, at folk forbinder samværet med os som noget, der er båret af kvalitet og positive menneskelige relationer, der ikke tilsidesætter det enkelte individs engagement hhv. selv- og medbestemmelse. En konsekvens af en sådan indsats - som vel i bund og grund vil være en videreudvikling af vort basisarbejde - kunne måske føre til, at det blev en større selvfølge at engagere sig bredere inden for mindretallet. Per Gildberg |
|
|
|
|
|
15. maj 2007
Ny børnehaveleder i Humtrup Børnehave Konstitueret børnehaveleder Kirsten Tychsen Hansen, Humtrup Børnehave, er af Skoleforeningens styrelse valgt til børnehave-leder ved Humtrup Børnehave med virkning fra den 15. maj 2007.
Ny skoleleder ved Treja Danske Skole Overlærer Zolveigh Ravn, Vyk Danske Skole, er af Skoleforenin-gens styrelse valgt til skoleinspektør ved Treja Danske Skole med virkning fra den 1. juli 2007. |
|
|
|
|
|
7. maj 2007 Som svar på Skoleforeningens henvendelse angående et forslag om at kalde den ny fællesskole med gymnasial overbygning i Slesvig for A.P. Møller Skolen har Mærsk Mc-Kinney Møller skrevet: København, Esplanaden 50 16. april 2007 Kære Hr. Ipsen, Tak for Deres brev, som jeg værdsætter. Det vil forekomme mig rigtigst og smukt hvis skolen kommer til at hedde "A.P. Møller Skolen". Med venlig hilsener, Mærsk Mc-Kinney Møller |
|
|
|
|
|
24. april 2007 Kampagne for feriebørns-familier For at få kontakt til flere danske familier, der vil være værter for sydslesvigske feriebørn, financierer Skoleforeningen og Grænse-foreningen i fællesskab et TV-spot som over en periode vises på TV-øst. Til TV-spottet er der udviklet en hjemmeside med supplerende oplysninger, kontaktadresser og kontaktformularer. Hjemmesiden kan ses på følgende adresse: www.feriebarn.dk |
|
|
|
|
|
23. april 2007 Fra vuggestue til studenterhue? I forbundsrepublikken føres for tiden en politisk diskussion, der står i direkte sammenhæng med den demografiske situation. På tværs af alle partier er man alarmeret over den aftagende fød-selshyppighed, der ligger langt under det niveau, som er nød-vendig for at fastholde befolkningstallet. Regeringspartierne har skelet til de skandinaviske lande, hvor der fødes flere børn pr. kvinde, og er åbenbart nået frem til den konklusion, at det står bedre til med fødselshyppigheden i de lande, hvor der tilbydes institutionspladser for mindre børn. De skandinaviske stater er førende, hvad angår udbud af pladser til børn under tre år. I Sverige har børn fra et års-alderen ret til et kvalificeret pasningstilbud. Dette er i harmoni med udmeldin-gen i en Unesco-rapport om, at optagelse af børn fra etårsalde-ren i heldagsinstitutioner er blevet fuldt ud acceptabelt. At barnet har ret til en børnehaveplads fra 3 års-alderen, blev fastslået i Tyskland i 1996 blandt andet med det sigte at ned-bringe antallet af aborter. Aktuelt vurderer regeringspartierne åbenbart, at antallet af fødsler vil kunne øges ved, at pas-ningstilbuddet til under 3-årige børn udbygges. Der er dog endnu ikke opnået enighed om, hvordan et øget tilbud skal finansieres. Skoleforeningen har i den senere tid fået mulighed for at etab-lere et beskedent antal tilbud til under 3-årige børn, fordi disse ordninger takket være kommunens hhv. kredsens tilskud samt forældrebetalingen ikke har affødt nævneværdige merudgifter. For tiden driver Dansk Skoleforening for Sydslesvig således en vuggestue som en del af Engelsby børnehave. Desuden er bør-nehavegrupperne i Garding børnehave og i Harreslevmark børnehave blevet omdannet til familiegrupper, hvor gruppe-størrelsen er reduceret for, at der kan optages børn i alderen fra 0-3 år. Såfremt der skal oprettes flere ordninger af denne art, vil Skoleforeningen dog udelukkende kunne indrette vuggestuer i de børnehaver, hvis fysiske rammer tillader det. Hvis Skolefor-eningen skal indrette vuggestuer udenfor eksisterende børne-haver, vil dette ikke kunne gøres omkostningsneutralt. I delstaten Slesvig-Holsten svarer antallet af institutionspladser for de under 3-årige for tiden kun til 7,6 % af det pågældende antal børn. Dette tilbud har kommuner og kredse nu taget fat på at udvide. I denne sammenhæng er det væsentligt for det danske mindretal og for Skoleforeningen at få besvaret, om tilbudsordninger til pasning af under 3-årige børn primært bør ses som en social opgave, som fortrinsvis bør løses af det offentlige, eller om der i børnepasningsopgaverne indgår sprogpædagogiske og kulturelle faktorer af en sådan betydning, at sådanne ordninger burde være en naturlig bestanddel af det danske mindretals hhv. af Skoleforeningens aktiviteter? Det kan være vanskeligt at besvare et sådant spørgsmål, så længe staten, kredse og kommuner endnu ikke har fremlagt modeller for, hvorledes nye pasningsordninger skal finansieres. Alligevel vil Skoleforeningens Styrelse gerne allerede nu danne sig et indtryk af, hvorledes vore medlemmer og medarbejdere stiller sig til dette grundlæggende spørgsmål også under den synsvinkel, at en aktivitetsudvidelse i større omfang næppe kan gennemføres omkostningsneutralt. Derfor inviterer vi alle Skoleforeningens forældre og ansatte til temalørdag under overskriften »Fra vuggestue til studenter-hue?« på Jaruplund Højskole lørdag den 21. april fra kl. 9.30. Det er vores håb, at I møder talstærkt frem. Lone Schuldt |
|
|
|
|
|
1. marts 2007 Skoleforeningen og mindretallet Med store bogstaver på forsiden skriver Flensborg Avis mandag den 20. februar: »Skoleforening støtter SSW i valgkamp«. - Ja, og hvem ellers, føler jeg trang til at spørge, da Skoleforeningen, SSW og de andre mindretalsorganisationer arbejder for samme sag. Hvis nogen skulle være i tvivl, må det bero på uvidenhed. I samarbejde med mindretallets øvrige foreninger og organisatio-ner har Skoleforeningen udarbejdet en introduktions- og vel-komstmappe, som udleveres til ethvert medlem ved indmeldelse i Skoleforeningen. Her kan man i velkomsten læse: » Skoleforeningen er en blandt mange foreninger inden for det danske mindretal, hvis vidtforgrenede aktiviteter - både lokalt og overordnet – er med til at skabe og udvikle indholdet og ram-merne om det danske mindretalsarbejde i Sydslesvig. Skolefore-ningen samarbejder af naturlige grunde med mindretallets øvrige foreninger - og organisationer, og ved optagelse i Skolefore-ningen tilslutter du dig samtidig det danske mindretal i Sydsles-vig«. Det er vigtigt for os som Dansk Skoleforening for Sydslesvig at understrege denne helhed, det er uforståeligt hvis andre tror, at helheden forbliver upåvirket, hvis enkelte dele udelukkes. For Skoleforeningen er det en selvfølge at arbejde aktivt med i SSF’s hvervekampagne og lige så selvfølgeligt positivt at bidrage til liv og udvikling i andre dele af mindretallet gennem samarbejde og fælles indsats i styrende organer. Når Skoleforeningen støtter SSW i sin valgkamp, så skyldes det, at SSW er mindretallets og dermed også Skoleforeningens politiske platform. Som alle andre foreninger og institutioner er SSW en del af helheden, som ingen kan undvære. Skolefore-ningen er afhængig af SSW for at kunne præsentere sine krav indenfor og overfor flertalssamfundet. Derfor går vi som Skole-foreningens styrelse aktivt ind og appellerer til vore forældre om at stemme på SSW. For vore børn og elever gælder andre hensyn, og i den sam-menhæng henviser jeg til Skoleforeningens vedtægter § 5: »Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele daglige liv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Vi ønsker ikke at manipulere vore børn og elever ud fra et be-stemt politisk ståsted. Skolen skal være et frirum, hvor elever kan udvikle sig og afprøve egne holdninger i forhold til andres. Men vi minder deres forældre om den forpligtende solidaritet, disse er gået ind i ved at tilmelde deres barn i en institution ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Inden for mindretallet skal der være god plads til uenighed og diskussion, men der ligger en klar forpligtelse og et ansvar i at være medlem i mindretallet. Per Gildberg |
|
|
|
|
|
26. februar 2007 Pædagogiske Læreplaner i børnehaverne Styrelsen har på sit møde den 20. december 2006 godkendt Pæ-dagogiske Læreplaner for børnehaverne. Der er ikke tale om nationale, men derimod om lokale læreplaner. Dette betyder i praksis, at udarbejdelsen af den enkelte konkrete Pædagogiske Læreplan skal tage sit afsæt i den enkelte bør-nehaves kultur, værdigrundlag samt pædagogiske målsætning. De overordnede beskrevne mål er obligatoriske og skal ses som ret-ningslinier for udarbejdelse af den enkelte institutions Pædago-giske Læreplan. I forlængelse af drøftelserne på ledermøder, regionale møder og medhjælpermøder har fire arbejdsgrupper udarbejdet mål i forbin-delse med 4 læreplanskategorier. Disse er blevet behandlet og sammenskrevet således, at der nu foreligger aktuelle overord-nede mål og en indholdsbeskrivelse for en Pædagogisk Læreplan. Kategorierne Sprog og læsning og Krop og bevægelse som er Skoleforeningens to indsatsområder, er blevet til en del af de 6 læreplanskategorier. 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog og læsning 4. Krop og bevægelse – Børns sansemotoriske udvikling 5. Naturen og naturvidenskab 6. Kulturelle udtryksformer og værdier De overordnede Pædagogiske Læreplaner kan findes under knap-pen "Læseplaner". |
|
|
|
|
|
15. februar 2007 Riddergade Børnehave får navneforandring Skoleforeningens styrelse har på sit møde den 30. januar 2007 besluttet at Riddergade Børnehaves navn ændres til Duborg Børnehave. |
|
|
|
|
|
15. februar 2007 Værdigrundlag og skoleprofil for den nye fællesskole med gymnasieoverbygning Skoleforeningens styrelse har på sit møde den 30. januar 2007 godkendt "Værdigrundlag og skoleprofil for fællesskolen med gymnasial overbygning i Slesvig". Værdigrundlaget er udarbejdet af rektor Jørgen Kühl. I sit forord skriver han: Værdigrundlaget og skoleprofilen for den nye fællesskole med gymnasial overbygning er en rammebeskrivelse, der skal drøftes og videreudvikles i dialog med medarbejdere, forældre og elever ved skolen. I og med, at der er tale om en ny skole, vil der ligge en særlig udfordring i en fortløbende og intensiv dialog, hvor alle disse parter får mulighed for at påvirke værdigrund-laget og medvirke i udviklingen af skoleprofilen for dermed samtidig at tage et aktivt medejerskab til skolen. Dette vil ske i en kontinuerlig proces, der vil være mål- og fremadrettet. Opbygningen af den nye skole er et flerårigt ambitiøst pionerarbejde, der kræver fælles indsats og et stort personligt engagement fra alle parter. Udgangspunktet er, at alle invol-verede – medarbejdere, elever og forældre – har et ønske og en ambition om at skabe en god og dynamisk skole, der vil kunne udvikle sig til en eksemplarisk dansk mindretalsskole. Læs hele værdigrundlaget her. |
|
|
|
|
|
31. januar 2007 Den slesvig-holstenske skolelov Den slesvig-holstenske landdag har den 24.01.2007 vedtaget en ny skolelov gældende fra 15.02.2007. En ny skolelov er en op-lagt vigtig og nødvendig forandring for skolerne i Slesvig-Holsten, da det samfund, som vi lever i, og den konkurrence-situation, de unge mennesker møder, løbende forandres. Det er derfor naturligt, at justeringer og tilpasninger også skal finde sted inden for skolen som institution og i skolens læseplan. I Dansk Skoleforening for Sydslesvig er vi glade for, at vort skolevæsen efter i mange år at have været diskrediteret, nu i § 126 sidestilles med den offentlige skole som »skolen for det danske mindretal«, i og med at den økonomiske ligestilling bliver lovfæstet. Men, og det er et stort men, ved at undlade at tage ligestillingsskridtet helt ud og også på kørselsområdet sidestille vor skole med den offentlige tyske skole, markeres den manglende vilje dertil. Vi er glade for, at SPDs talsmand Henning Höppner fra talerstolen i Landdagen lover at finde en tilfreds-stillende løsning (»ligestilling«) for den danske elevkørsel i forbindelse med finans-loven 2009/10, men den samme mand udviser i det manuskript, som pressen forud for mødet blev tildelt, en fuldstændig mangel på realitetsforståelse ved at sammenligne vor skole med andre tyske privatskoler. Formelt set er vi en »Ersatzschule«, men i relation til mindretallet opfattes vi som en offentlig skole. Vi er SKOLEN for det danske mindretal og de med os samarbejdende frisere, befolk-ningsgrupper, som ikke er kommet tilrejsende de sidste 20 år, men som altid har boet her! Skoleloven viser tydeligt, at CDU og SPD har kæmpet hårdt om et kompromis. Det er naturligt. Selvfølgelig er vi i Skoleforeningen af den opfattelse, at vor fællesskolemodel er bedre. Etablering af »Regionalschulen« virker kunstig og halvfærdig. Vi tror på, at den tilpasning af vor fællesskolemodel til »Gemeinschaftsschule, Kan realiseres uden større vanskeligheder. Vi accepterer, at det for den tyske offentlige skole tankemæssigt og praktisk er et langt skridt fremad at give afkald på den alt for tidlige og brutale selektion af eleverne, som er tradition i Tyskland. Vi er glade for, at det selvfølgelige og intensive samarbejde mellem børnehave og skole og det målrettede arbejde med børn i børnehaveinstitutionerne kommer med i loven. Det hele svarer bedre til den uddannelse og de krav, vi har til vore børnehave-pædagoger, og viser tydeligt forskellen mellem en aktiv pæda-gogisk institution og en pasningsordning for børn. Mange andre punkter i skoleloven kunne nævnes, men summa-summarum konkluderer vi i Skoleforeningen, at intentionerne i den nye skolelov indeholder mange af vore ideer og tanker om skolen. Mange ideer er realiserede hos os, andre skal vi justere også med tanke på, at vor skole altid skal kunne udstede anerkendte eksamensbeviser for både Danmark og Tyskland. Kvaliteten i loven hænger sammen med vilje til forandring fra skolens og forældrenes side, men så sandelig også med den politiske vilje til ressourcefordeling og prioritering.
Per Gildberg |
|
|
|
|
|
15. januar 2007 Flensborg, d. 12. januar 2007 Efter at undervisningsudvalget i Landdagen i Kiel i går valgte at afvise en lovsikring af kørselstilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig, beder Dansk Skoleforening for Sydslesvig nu den slesvig-holstenske ministerpræsident Peter Harry Carstensen om opbakning. - Jeg er ærlig talt chokeret over, at de ansvarlige politikere i CDU og SPD - mere eller mindre uden at sige et ord – har afvist SSW's (Sydslesvigsk Vælgerforening) ansøgning. Som skoleforening med flere end 5700 elever og 1300 medarbejdere kan vi ikke leve med, at de grundlæggende tilskud bliver offer for det daglige politiske spil. Vi kræver ikke flere penge – tværtimod – men vi forlanger, at vi omsider får mulighed for at kunne planlægge fremtiden, siger for-mand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Lone Schuldt. Hun har derfor i dag - i form af et åbent brev - henvendt sig til den slesvig-holstenske ministerprÊsident for at få hans opbak-ning over for CDU og SPD. I brevet henviser Lone Schuldt til, at Folketinget sidste år lovsikrede det tyske mindretals tilskud til skolebefordringen til de tyske skoler i Sønderjylland. - Jeg er sikker på, at også de danske politikere vil undre sig over beslutningen i Landdagen i Kiel. Ikke mindst fordi den slesvig-holstenske ministerpræsident under sit besøg i København sidste år lovede en sikring af tilskuddet til de danske elever. Derfor håber jeg meget, at hr. Carstensen kan bidrage til, at CDU og SPD ændrer mening, inden den ny skolelov bliver vedtaget, siger Lone Schuldt. I sit brev til ministerpræsidenten skriver hun:
Kære ministerpræsident Carstensen. Det er med bestyrtelse, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig har erfaret, at de to regeringspartier i den slesvig-holstenske landdag, CDU og SPD, har afvist et forslag fra SSW, der skulle lovsikre kørselstilskuddene til det danske mindretals skoler. Afvisningen af en retslig ligestilling overrasker i lyset af den erklærede mindretalspolitik i Slesvig-Holsten og er yderst pro-blematisk i forhold til Bonn-København-Erklæringerne, ligestil-lingskravene i Det Europæiske Sprogcharta samt Rammekonven-tionen. Den nyligt gennemførte lovsikring af elevbefordringen for det tyske mindretal i Danmark lægger ligeledes op til, at pro-blemet får en tilsvarende løsning i Slesvig-Holsten, så balancen i den dansk-tyske mindretalspolitik genoprettes. Vi har svært ved at forstå CDU’s og SPD’s afvisning af SSW’s lovforslag, da det absolut er afbalanceret og fair over for delstatens økonomiske situation. Det drejer sig ikke om en forhøjelse af eksisterende tilskud eller om fuld kompensation for eksisterende udgifter, men om en retslig sikring af de offentlige tilskud til det danske mindretals elever. SSW’s forslag er altså kun et minimumskrav og tager udgangspunkt i de tilskudssatser, som gælder for de tyske skoler. En lovsikring er dog absolut nød-vendig, da f.eks. Rendsborg-Egernførde Amt for nylig sløjfede sine tilskud til Skoleforeningen. Dansk Skoleforening vil med SSW’s forslag ikke modtage flere eller øgede offentlige tilskud, men som minimum få planlægnings- og retssikkerhed. En sådan tilskudssikkerhed må være et absolut mindstekrav for et mindretalsskolevæsen med mere end 5700 elever og 1300 medarbejdere. Derudover vil jeg som formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig gøre opmærksom på, at Skoleforeningen har indført brugerbetaling for elevkørsel. I Slesvig-Flensborg amt har bru-gerbetalingen samme størrelse som ved de offentlige tyske sko-ler; men indebærer ikke de samme rettigheder, idet de hidtidige 2 og 4 km begrænsninger stadig gælder for de danske elever, men er blevet afskaffet for de tyske elever. Det er ellers udtryk for en ansvarlig politik, at De, hr. minister-præsident Peter Harry Carstensen i den nye skolelov forudser en økonomisk ligestilling, når det gælder de øvrige driftstilskud til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. På dette område lever delstaten Slesvig-Holsten derved op til sin forpligtelse. I det danske mindretal, ligesom i Danmark, er det blevet noteret, at De i forbindelse med Deres besøg i København har givet til-sagn om at se velvilligt på spørgsmålet om at sikre elevbefor-dringen til det danske mindretals skoler. Vi beder Dem derfor om at gøre Deres indflydelse gældende over for regeringspartierne, så en retslig ligestilling endnu kan nå at komme med i skolelovs-ændringen 2007. Sign. Lone Schuldt Formand for Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Dansk Skoleforening for Sydslesvig Pressemitteilung zur Verabschiedung des Schulgesetzes im Bildungsausschuss Flensburg, 12.01.2007 Nachdem der Bildungsausschuss des Landtages gestern eine rechtliche Absicherung der Schülerbeförderung zu den dänischen Schulen abgelehnt hat, bittet der Dänische Schulverein jetzt Ministerpräsident Carstensen um seine Unterstützung. „Ich bin ehrlich gesagt schockiert, dass die Bildungspolitiker von CDU und SPD mehr oder weniger wortlos den Antrag des SSW abgelehnt haben. Als Schulträger mit mehr als 5700 Schülern und 1300 Mitarbeitern können wir nicht damit leben, dass die grundlegenden Zuschüsse je nach tagespolitischer Laune der Kreise gewährt werden. Wir fordern nicht mehr Geld, im Gegenteil, aber wir verlangen, endlich Planungssicherheit zu bekommen“, sagt die Vorsitzende des „Dansk Skoleforening“, Lone Schuldt. Sie hat sich heute in einem offenen Brief an den Ministerpräsidenten gewandt, und um seine Unterstützung gegenüber den Fraktionen von CDU und SPD geworben. In ihrem Schreiben verweist Schuldt darauf, dass das dänische Parlament erst im vergangenen Jahr die Zuschüsse für die Schülerbeförderung der deutschen Schulen in Nordschleswig gesetzlich abgesichert hat. „Ich bin mir sicher, dass auch die dänischen Politiker sich über die Entscheidung des Landtages wundern werden, nachdem der Ministerpräsident noch vor einem Jahr in Kopenhagen eine wohlwollende Prüfung der Sicherung unserer Schülerkostenzuschüsse zugesagt hat. Deshalb hoffe ich sehr, dass Herr Carstensen zu einem Umdenken beitragen kann, bevor das neue Schulgesetz beschlossen wird“, so Lone Schuldt.
In Ihrem offenen Brief an den Ministerpräsidenten heißt es:
Sehr geehrter Herr Ministerpräsident Carstensen, mit Bestürzung hat der Dänische Schulverein zur Kenntnis genommen, dass die beiden regierungstragenden Fraktionen des Landtages am 11. Januar 2007 den Gesetzentwurf des SSW zur Schülerbeförderung der dänischen Schulen im Bildungsausschuss abgelehnt haben. Die Ablehnung einer solchen rechtlichen Gleichstellung ist nicht nur im Lichte der erklärten Minderheitenpolitik aller Parteien in Schleswig-Holstein befremdlich, sie muss auch im Kontext der Bonn–Kopenhagener Erklärungen, sowie der Gleichstellungs-gebote der europäischen Sprachencharta und des Rahmenabkommens für Minderheiten als sehr problematisch bewertet werden. Und schließlich erfordert auch die im vergangenen Früh-jahr erfolgte gesetzliche Absicherung der Schülerbeförderung der deutschen Minderheit in Dänemark, dass dieses Problem in Schleswig-Holstein ebenfalls gelöst wird, um die so erfolgreiche Gegenseitigkeit in der deutsch-dänischen Minderheitenpolitik zu wahren. Die Ablehnung durch die Fraktionen von CDU und SPD ist für uns umso unverständlicher, als seitens der dänischen Minderheit mit Blick auf die Lage des Landes bewusst eine zurückhaltende Forderung gestellt wurde. Es geht nicht um eine Gleichstellung im Sinne einer Erhöhung der Zuschüsse auf die Durchschnittskosten für das öffentliche Schulwesen oder gar auf die tatsächlichen Kosten, sondern vielmehr nur um eine rechtliche Absicherung der öffentlichen Zuschüsse für unsere Schülerbeförderung. Der Änderungsantrag des SSW stellt in diesem Zusammenhang also nur ein Minimum an rechtlicher Gleichstellung dar.
Der dem SSW-Vorschlag zugrunde liegende Ansatz, zwei Drittel der Durchschnittskosten der Kreise zu Grunde zu legen, bedeutet eine Reduzierung gegenüber den bisherigen freiwilligen Leistungen der Kreise. Lediglich im Kreis Rendsburg-Eckernförde würden Mehrkosten entstehen, weil dieser seine Zuschüsse bekanntlich ersatzlos gestrichen hat. Der Dänische Schulverein hätte durch diese Änderung somit nicht Mehr- sondern Mindereinnahmen auf dem Gebiet der Schülerbeförderung zu verzeichnen. Im Gegenzug würden wir jedoch Planungs- und Rechtssicherheit gewinnen. Diese Gewissheit über die grundlegenden Zuschüsse ist für uns als Schulträger mit mehr als 5700 Schülern und 1300 Angestellten unerlässlich. Darüber hinaus möchten wir auch darauf hinweisen, dass der Dänische Schulverein ab dem Schuljahr 2006/07 einen Eigen-anteil der Erziehungsberechtigten zur Schülerbeförderung ein-geführt hat. Im Kreis Schleswig-Flensburg hat dieser Beitrag die gleiche Höhe wie an den öffentlichen Schulen, bietet jedoch nicht die gleichen Rechte, da die bisherigen 2 und 4 km Begrenzungen weiterhin für die dänischen Schüler gelten, während sie für Schüler der öffentlichen Schulen abgeschafft wurden. Wer hier von einer Besserstellung der dänischen Schüler und Schulen spricht, hat also keine Kenntnis von der tatsächlichen Lage. Sehr geehrter Herr Ministerpräsident, die von Ihrer Regierung vorgesehene Rückkehr zum Prinzip der finanziellen Gleichstellung mit den öffentlichen Schulen bei den Schülerkostensätzen ist Ausdruck einer verantwortungsbewussten Politik, die die beson-dere Verpflichtung des Landes Schleswig-Holstein zur Gleich-stellung seiner Minderheiten anerkennt. In der dänischen Minderheit wie in Dänemark ist mit Respekt zur Kenntnis genommen worden, dass Sie im Rahmen ihres Besuchs in Kopenhagen zugesagt haben, auch die Absicherung der Schü-lerbeförderungskosten unserer Schulen wohlwollend zu prüfen. Wir möchten Sie daher bitten, Ihren Einfluss auf die Ihre Regierung tragenden Fraktionen geltend zu machen, damit noch im Rahmen der Schulgesetzänderung 2007 eine rechtliche Gleichstellung auf dem Gebiet der Schülerbeförderung im Sinne des SSW-Vorschlags erfolgen kann. Mit freundlichen Grüßen Lone Schuldt Vorsitzende des Dansk Skoleforening for Sydslesvig |
|
|
|
|
|
10. januar 2007 Styrelsesmedlem Michael Oetzmann har meddelt, at han med øje-blikkelig virkning udtræder af Styrelsen og Fællesrådet. Som ny repræsentant for valgområde IV vil Michael Oetzmanns personlige suppleant, Michael Martensen, indtræde i Skoleforenin-gens styrelse for resten af indeværende valgperiode, som udløber pr. 31. juli 2008. |
|
|
|
|
|
9. januar 2007 Børnehaveassistent Jytte Bürke, Harreslev Børnehave, er af Skoleforenin-gens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave med virkning fra den 8. januar 2007. |
|
|
|
|
|
20. december 2006 Leder i FOKUS den 16. december 2006 Læs alle artikler i seneste udgave af FOKUS – under knappen FOKUS i højre side af hjemmesiden. AT TÆNKE EN TANKE Tænk - at kunne forestille sig andet end det, vi kender til i dag! Nogle kalder det visioner; mens andre kalder det overvejelser om fremtiden. Det er ret almindeligt at gøre sig tanker om fremtiden ud fra aktuelle problemer og positive forestillinger om det, der bør komme. For Sydslesvig skal der oprettes en tænketank. Det kan der komme noget godt ud af, hvis tankerne får vinger at flyve med og ben at gå på. Vigtigt er, at vi ikke overlader til andre, hvad der er bedst for os selv; men lader foreningsmedlemmer og de valgte ledelser bære tanker frem og tage et ansvar for, hvad der må være vigtigt at satse på i fremtiden. Det er derfor, vi er der! Skoleforeningens ledelse har på basis af medlemmernes ønske og i et tæt samarbejde med SSW i en række år arbejdet på at reali-sere fremtidens skole, hvor det tredelte skolevæsen afskaffes til fordel for fælleskoler. Dette fremtidsværksted er nået langt ud over tænkefasen, da Skoleforeningen nu er i gang med at virke-liggøre sidste fase af denne strukturomlægning for Flensborg og de omkringliggende skoler. Men hvem har drevet og sat denne udvikling i gang? Det har først og fremmest Skoleforeningens medlemmer, idet tankerne er blevet drøftet og endevendt på utallige møder i de forudgående år. Efterfølgende har medlemmerne i de mere formelle beslut-ningsorganer - Fællesråd og Styrelse - truffet de nødvendige beslutninger, så ideerne om fremtidens skole kunne blive reali-seret. Sådan er demokrati. For tiden oplever vi, at mange af Skoleforeningens medlemmer tænker højt om fremtiden, og på de mange henvendelser vi får, er vi blevet klar over, at der for de kommende år skal findes svar på: Hvordan sikrer vi, at mindretallets familier med børn under tre år får mulighed for at modtage et pasningstilbud med dansk sprog og kultur? Hvordan kan vi skabe en bedre sammenhæng i overgangene mellem vuggestue/børnehave og undervisning og fritidsordnin-ger/heldagsskoler? Hvordan kan fællesskolerne udvikle sig til heldagsskoler? Hvordan kan mindretallet med sine aktiviteter i et fremadrettet perspektiv være med til at understøtte en miljørigtig udvikling herunder sikre en bevidst omgang med energi- og vandresour-cer? Styrelsen er derudover enig med SSW i, at det for fremtiden er vigtigt at finde svar på: Hvordan kan vi støtte de unge i deres arbejde i mindretallet? Hvordan kan vi styrke kendskabet til mindretallet i Danmark? Hvordan kan vi udbygge fællesskabet mellem Danmark Og Sydslesvig? Hvordan sikrer vi også fremover, at der i hele Sydslesvig - periferi og centrum - finder et levende mindretalsarbejde sted? Emnerne er mange, og der er opgaver nok at tage fat på! Vi ønsker alle en rigtig glædelig adventstid Lone Schuldt og Per Gildberg |
|
|
|
|
|
19. december 2006 Ny børnehaveleder ved Kappel Børnehave Kst. børnehaveleder Irid Stephani, Kappel Børnehave, er af Skoleforeningens styrelse blevet valgt til børnehaveleder ved Kappel Børnehave med virkning fra 1. december 2006. |
|
|
|
|
|
19. december 2006 40-års jubilarer ved Skoleforeningen Pensioneret børnehaveleder Tove Kolb, børnehavemedhjælper Johanna Mühlmann og skolepsykolog Carl-Heinz Petersen har i løbet af 2006 haft 40-års jubilæum ved Skoleforeningen. |
|
|
|
|
|
28. november 2006: Kommende fællesskoler i Flensborg Styrelsen har på sit seneste møde efter en forudgående høring besluttet, at Duborg-Skolen, Gustav Johannsen-Skolen, Cornelius Hansen-Skolen og Jens Jessen-Skolen skal omstruk-tureres til fællesskoler. Omstruktureringen tænkes påbegyndt den 1. august 2008 og forventes tilendebragt i 2011. Derved er Jørgensby-Skolen ikke kommet i betragtning og vil derfor fremover være grundskole for elever på 1.-6. klassetrin, når hovedskolen gradvis er blevet afviklet i årene 2008-2010. |
|
|
|
|
|
23. november 2006: Styrelsen har på det seneste styrelsesmøde godkendt ferieplaner frem til sommeren 2010. Ferieplanerne kan findes under knappen ferieplaner i hjemmesidens venstre side. |
|
|
|
|
|
15. november 2006:
Leder i FOKUS den
11. november 2006
Tanker om den ny skolelov af Skoleforeningens næstformand Per Gildberg Formanden og undertegnede var mandag den 6. november i Kiel til møde i »Landesschulbeirat«. »Landesschulbeirat« er et organ under Undervisningsministeriet med repræsentanter fra Landdagen, forældre-, lærer- og elevre-præsententer fra alle skoletyper, repræsentanter fra industri- og handelskammer, håndværkskammer og landbrugsministerium, fra erhvervsskoler, fra kirken, kommunerne og kredsene i Slesvig-Holsten samt fra tyske ikke-offentlige skoler som Waldorfskolen og fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Det er en stor uhomogen håndfuld med mange særinteresser og profilneuroser og en lidt uoverskuelig gennemslagskraft over for de ministerielle bureaukrater. Repræsentanten for lærerne ved realskolerne i Slesvig-Holsten meddelte på mødet, at lærerne enstemmigt er imod at realisere forslaget til den ny skolelov om en form for todelt skole som erstatning for den tredelte, dvs. regionalskoler som sammen-lægges med hoved- og realskoler med en efterfølgende gymna-siel struktur samt omstilling - efter ønske - til »Gemeinschaft-schulen«. Lærerne ønsker derimod at indføre den udelte skole - altså det der i princippet kan sammenlignes med vores sydslesvigske fæl-lesskole. Det vigtigste tema ved mødet i »Landeschulbeirat« var nemlig forslag til den ny skolelov for Slesvig-Holsten, som formodes at blive vedtaget af Landdagen i Kiel i januar 2007 og som officielt træder i kraft fra næste skoleår. Forslaget til den ny skolelov indeholder 148 paragraffer om alt mellem himmel og jord, som har med skole at gøre. Paragraf 5 fastslår, at det som undervisningshjælp handler om støtte og hjælp til den enkelte elev. Paragraf 4 for eksempel siger, at der gælder et absolut ryge- og alkoholforbud på alle skoler og skoleområder samt ved alle skole-foranstaltninger udenfor skolen. Paragraf 6 beskriver heldagsskolen, hvorimod paragraf 29 eksempelvis beskriver forbud mod reklame og salg af varer og tjenester på skolen osv., osv. Det meste af indholdet kender vi, og det er realiseret i vort danske skolevæsen. Det mest glædelige set fra vort synspunkt er paragraf 126, som lægger op til økonomisk ligestilling med den offentlige skole og dermed bekræfter vores skole som en skole for mindretallet på lige fod med den offentlige skole, og som dermed adskiller os fra andre private skoler i landet. Da der for tiden i Slesvig-Holsten spares inden for den offentlige skole ved at nedlægge små enheder og oprette større ved at øge klassekvotienten, rationalisere forvaltningen osv., vil ligestillingen måske ikke give de helt store penge. Men for vor økonomiske sikkerhed og forudsigelighed i budget-terne og for vores selvforståelse som borgere i Slesvig-Holsten har den uvurderlig betydning. Så er det - som en detalje - sjovt, at realskolelærernes organisation - selvfølgelig ud fra egne egoistiske synspunkter, men alligevel - mener, at vores vej mod fællesskolen er bedre end den vej, regeringskoalitionen i Kiel lægger op til i forslaget til den ny skolelov. Det er selvfølgelig skuffende og uacceptabelt, at vi indtil nu ikke er kommet videre med hensyn til elevtransporten. Så der er nok at tage fat på for Skoleforeningen. |
|
|
|
|
|
12. oktober 2006:
Flensborg den 7. oktober 2006 Pressemeddelelse
Ligestilling også når det gælder elevbefordring Dansk Skoleforening for Sydslesvig opfordrer Landdagen til at ligestille elever ved de danske skoler når det gælder tilskud til elevbefordring. „Det kan ikke være rigtigt, at børn, der leger sammen om eftermiddagen, ikke kan køre med den samme skolebus, på trods af at deres skoler ligger lige ved siden af hinanden“, siger formanden for Skoleforeningen, Lone Schuldt. De delegerede ved dagens fællesrådsmøde i Jaruplund kritiserede voldsomt denne uretfærdige forskelsbehandling mht. tilskuddene til elevbefordringen. „Amterne er fra lovens side forpligtet til at finansiere elevbefordringen ved de offentlige skoler, mens ydelserne til elevbefordringen til de danske skoler stadig regnes som „frivillige ydelser“, som amterne selv kan afgøre efter eget forgodt-befindende. Forrige år har Rendsborg-Egernførde amt fuldstændig streget disse tilskud. I Slesvig-Flensborg amt er der blevet indført en overgangsløsning som udløber i 2008. I Nordfrisland amt ydes der forsat tilskud i samme omfang som tidligere, men også her forholder man sig afventende. Alle venter på en bindende lovpligtig afklaring af finansieringen af Dansk Skoleforenings udgifter til elevbefordring. „På denne baggrund er det skuffende, at delstatsregeringens lovforslag til en ny skolelov ikke inddrager en lovpligtig afklaring af finansieringen af de danske skolers elevbefordring,“ beklager Lone Schuldt. „Som skatteborgere i Slesvig-Holsten har vi de samme pligter og kræver derfor også de samme rettigheder som alle andre skatte-borgere i landet. Vore børn må ikke lide under delstatens skran-tende økonomi. Netop i økonomisk vanskelige tider er det politi-kernes ansvar, at fordele byrderne anstændigt og retfærdigt på de forskellige befolkningsgrupper. For et skolevæsen med 48 skoler, godt 5700 elever og over 1300 ansatte er det uholdbart i længden, at være afhængig af frivillige ydelser og derfor ikke at have en økonomisk planlægnings-sikkerhed. På baggrund af amternes anspændte økonomi, må Skoleforeningen hele tiden forvente, at indtægter kan svinge eller med kort frist helt kan bortfalde, som det var tilfældet i Rendsborg-Egernførde. Vi håber derfor, at Landdagens medlemmer er sig deres ansvar bevidst. Den bebudede ligestilling i elevtilskuddene i 2008 bør gå hånd i hånd med en ligestilling i tilskuddene til elevkørslen. Dansk Skoleforening for Sydslesvig opfordrer derfor Landdagen, ved at stemme på et relevant lovforslag fra SSW, til at sikre dette”, udtaler Skoleforeningens formand. |
|
|
|
|
|
10. oktober 2006: Udkast til overordnet pædagogisk læreplan for børneha-verne i Sydslesvig For tiden er der sendt et udkast for overordnede Pædagogiske Læreplaner ud til høring til børnehavelederne. Lige siden indførelsen af Pædagogiske Læreplaner i Danmark den 1. august 2004 har medarbejderne beskæftiget sig og videre-uddannet sig i henhold til de krav der stilles til udarbejdelse af sådanne. Landet Slesvig-Holsten har den 1. januar 2006 udgivet retningslinier for læring i børnehaverne” Richtlinien eines Bil-dungsauftrages” og ”Leitlinien” for samarbejdet mellem børne-haver og skoler. Da de danske børnehaver de senere år allerede har udarbejdet en virksomhedsplan for deres egen institution, er tanken nu, at den Pædagogiske Læreplan, hvor målene for læring bliver defineret, skal indarbejdes som en del af institutionens virksomheds-plan. Der vil ikke være nogen fælles opskrift på, hvordan den Pædago-giske Læreplan skal udformes, idet den tager udgangspunkt i de børn, der aktuelt er på institutionen, men der vil være nogle overordnede fælles mål, som vil tydeliggøre en dynamisk sam-menhæng mellem værdier, principper, temaer, mål, planlægning, indsatser, dokumentation og evaluering. De Pædagogiske Læreplaner indeholder i alt 6 temaer:
De ovennævnte temaer er sammenlignelige med de temaer, der er beskrevet i ”Leitlinien” for børnehaverne i Slesvig Holsten, og dermed vil børnehaverne med udgangspunkt i de danske Pæda-gogiske Læreplaner, også tilgodese retningslinierne for det pæ-dagogiske arbejde i Slesvig-Holsten. |
|
|
|
|
|
9. oktober 2006: Ny skoleinspektør for Bredsted Danske Skole Lærer Jens Ravnskjær, Bredsted Danske Skole, er af Skoleforenin-gens styrelse blevet valgt til skoleinspektør for Bredsted Danske Skole fra 1. november 2006. |
|
|
|
|
|
12. september 2006: Styrelsens forslag til fællesskolestruktur i Flensborg De flensborgske skoler udgør sidste etape af en omstrukturering af skolevæsenet, der betyder, at de sydslesvigske elever på 7. – 13. årgang fremover skal undervises i fællesskoler. Skolestrukturforandringen for Flensborg er besluttet i Skolefor-eningens Fællesråd med 60 ja-stemmer og 2 afholdelser den 9. juni 2005. Forud havde ca. 80 pct. af forældrene ved en vej-ledende afstemning tilkendegivet, at de anbefalede indførelse af en fællesskolestruktur i Flensborg. Med til beslutningsgrundlaget hører, at fem overbygningsskoler i Flensborg reduceres til fire. Styrelsen har på sit seneste møde besluttet at fremlægge et forslag, der peger på følgende fire skoler som kommende fælles-skoler: Duborg-Skolen, Gustav Johannsen-Skolen, Cornelius Hansen-Skolen og Jens Jessen-Skolen. Begrundelsen for, at Jørgensby-Skolen ikke er tilgodeset som fællesskole skyldes bl.a.
En ny fællesskolestruktur i Flensborg by - som det her er fore-slået - vil betyde, at Jørgensby-Skolen, når strukturforandringen er gennemført, vil være grundskole for elever på 1. – 6. klasse-trin. |
|
|
|
|
|
12. september 2006: Tre nye fællesskoler ved dette skoleårsbegyndelse Ved dette skoleårs begyndelse fordobler Skoleforeningen antallet af fællesskoler fra tre til seks, idet de tre hidtidige byer med fællesskole - Egernførde, Husum og Læk får følgeskab af Sønder Brarup, Slesvig og Rendsborg. Hiort Lorenzen-Skolen, Sønder Brarup Danske Skole og Ejder-skolen er de nye hjemsteder for 7. årgangs fællesskoleelever fra Angel, Slesvig og Rendsborg. Sønder Brarup Danske Skole udbygges i løbet af de kommende år til en tosporet fællesskoleoverbygning for elever på 7.-10. klas-setrin. I 2008 overflyttes Hiort Lorenzen-Skolens fællesskoleelever til den nye fællesskole med gymnasieoverbygning i Slesvig.. Ejderskolens fællesskoleklasser vil omfatte 7. og 8. årgang. Ele-verne fortsætter i 2008 på 9. klassetrin i den nyetablerede fæl-leskole med gymnasieoverbygning i Slesvig. |
|
|
|
|
|
12. september 2006: Arkitektfirmaet C. F. Møller tegner fællesskole med gymna-sieoverbygning i Slesvig A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til alme-ne Formaal har udvalgt Arkitektfirmaet C. F. Møllers forslag til et nyt gymnasium og fællesskole i Slesvig by. Tegnestuen arbejder i øjeblikket med at projektere skolen. C. F. Møller præsenterer sit projektforslag på følgende måde: Tidløs arkitektur Skolen er opbygget med et enkelt, klart og ukompliceret hovedgreb, hvor undervisningsrummene er placeret i en U-form i tre etager omkring to store indre rumligheder med hhv. fæl-lesområde, kantine, festsal og videncenter samt en større idræts- og multihal med tre baner. Et stort, let skrånende tag samler de to rumligheder. I skolens fysiske placering og udformning er der taget udgangs-punkt i grundens nærhed til Slesvig by og den smalle Slien Fjord, samt et ønske om en tidløs arkitektur. Skolens ydre fremtræden tegnes af to enkelte elementer: En stor, muret teglkrop i gule sten samt en stor, skrånende kob-bertagskive, som skærer sig igennem skolens masse og syn-liggør de to indre rumligheders konturer. Teglkroppens facader udføres som to lag og fremstår som en muret, sammenhængende figur med dybe nicher og indsnit til en let facade, som ligger bag murværket i læ for sol, vejr og vind. Disse dybe facader er på en gang både lyse og åbne og giver huset karakter. De store centralt beliggende fællesrum og sportsarealer er planlagt og udformet, så de fremstår som en multifunktionel, oplevelsesrig rumsammenhæng. Den store, samlende tagskive med lysåbninger vil virke som en gestus, der samler hele skolen og tegner dens profil. Se en PowerPoint præsentation af projektforslaget. |
|
|
|
|
|
31. august 2006: Nyt skole- og gymnasiekontor samt børne- og skolefritids-kontor I forbindelse med det nye skoleår har Styrelsen truffet beslutning om at gennemføre nogle organisatoriske forandringer, da Skoleforeningen må tilpasse sig nye opgaveområder. Den nye struktur betyder, at ansvarsområderne og titlerne for nogle af Skoleforeningens ledende medarbejdere er blevet ændret. I august 2008 står det ny gymnasium i Slesvig klar til indflytning. Dermed vil der være to danske gymnasier i Sydslesvig, hvis op-gaveløsning kræver en større koordinering. Det hidtidige skole-område er på den baggrund blevet delt op i to nye kontorer: Et skolekontor, for de skoler, der har klasser op til 10. klassetrin og et gymnasiekontor for de to gymnasieoverbygninger, der har elever i 11. – 13. årgang. Olaf Runz, der tidligere har været sko-lekonsulent for hele skoleområdet, er blevet leder af det ny gymnasiekontor. Han skal i fremtiden blandt andet lede overens-komstforhandlingerne på gymnasieområdet, implementere den ny gymnasiereform, stå for fordelingen af gymnasiernes bloktilskud og tage sig af de sager, der vedrører gymnasieområdet. Samtidig er Olaf Runz afdelingsleder i Den Pædagogisk – Administrative Afdeling. Oprettelsen af gymnasiekontoret betyder, at Uwe Prühs sammen med skolekonsulent Lisbet Buhl primært tager sig af folkeskole-området. For at tydeliggøre denne arbejdsdeling har Uwe Prühs udover sin titel som vicedirektør fået tilføjet skolechef, der skal tydeliggøre det arbejdsområde, som han er daglig leder af. Samtidig har skolekonsulent Lisbet Buhl fået udvidet sit an-svarsområde, så hun nu også tager sig af skolernes bloktilskud og særbevillinger og i et samarbejde med Uwe Prühs, står for læ-rernes efter- og videreuddannelse. På børnehaveområdet betyder ændringerne, at børnehave-inspektør Birgit Messerschmidt nu er chef for et nyt Børne- og Skolefritidskontor, der, ud over de 55 danske børnehaver, også tager sig af de 20 skolefritidsordninger i Sydslesvig. Titlen bør-nehaveinspektør bliver ændret til børne- og skolefritidschef. Anders Molt Ipsens titel er blevet ændret fra skoledirektør til direktør. |
|
|
|
|
|
30. august 2006: I skoleåret 2006/2007 er 527 elever blevet indskolet i 1. klasser i de danske skoler. Det samlede elevtal ved skoleårets begyndelse er herefter 5721. |
|
|
|
|
|
21. august 2006: Sydslesvigske Børns Ferierejser I sommerferien 2006 har 538 børn fra børnehaverne og skolerne været på ferie i Danmark. 463 børn har haft plads i private hjem 16 unge har været på et kaserneophold 59 børn har deltaget i Vesterledlejren. Der skal lyde en stor tak til alle, der har været med til at gøre det muligt igen i år at give børnene en god sommerferieoplevelse. |
|
|
|
|
|
21. august 2006: Nyt medlem af Skoleforeningens Styrelse Friisk Foriining har på et bestyrelsesmøde den 3. juli 2006 udpeget Thede Boysen som foreningens repræsentant i Skoleforeningens Styrelse. Han efterfølger Ingwer Boysen. |
|
|
|
|