Feriekontoret


Leder:

Overlærer Birgitte Tychsen-Schlotfeldt

Adresse:
Friedrichstal 17
24939 Flensburg

  04 61-5 66 64 eller 5 66 48
fra DK: 00 49-4 61-5 66 64 eller 5 66 48
  04 61 - 5 43 72
feriekontoret@skoleforeningen.de

www.feriebarn.dk


Hver sommer rejser ca. 600 børnehavebørn og skoleelever fra Sydslesvig på et ferieophold i Danmark. Ferierejserne er en vigtig fælles opgave, der varetages af Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig i fællesskab.

Der formidles ferieophold for de ældste børnehavebørn og skole-elever ved familier i Danmark på 2 eller 4 ugers varighed.

Ferierejsearbejdet blev startet i 1919. Både efter den 1. og 2. Verdenskrig havde arbejdet især et socialt og humanitært sigte. I dag drejer det sig mere om at styrke det danske sprog, give indblik i en dansk hverdag og øge kendskabet til og knytte bånd imellem Sydslesvig og Danmark.

Ferierejserne organiseres i Sydslesvig af Feriekontoret, der via skolernes rejselærere har kontakten til feriebørn og deres forældre.

Danske familier, der kunne tænke sig et sydslesvigsk feriebarn, kan henvende sig til Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferier-ejser på tlf. 0045 33 11 30 63.